CarlBernhard_1895

35 Tanker skaffet sig Hjemsted i Drømmenes Verden. Gennem flere Aar har denne Novelles Stof ubevidst modnet sig i hans Sjæl; rent udvortes Motiver ere efterhaanden komne til; og da hans Forfatterpen ved Syslen med flere Arbejder havde faaet Elegance og Lethed, har han (hvad der fremgaar af hans Opteg­ nelser) paa mindre end ét Aar skrevet og udgivet denne 316 Sider store Novelle. Den synes at være j skreven i ét Aandedrag. Ditmar er da efter mit Skøn ikke nogen af Brødrene Feddersen, men ingen anden end St. Aubain selv , Og Grevinde Corsel er hans Drømmes Dronning. Maaske kan hun have haft nogle udvortes Træk til­ fælles med den ovenfor nævnte Frk. Yoldi, men lignet hende ideelt-virkeligt har hun ikke. At begge vare fra Spanien kan have givet Anledning til hint Rygte; men Grevinde Corsels Spanien er ikke den pyrenæiske Halvø, det er det Spanien, der besynges i Middel­ alderens episke Digte, hvor den trofaste Ridderskare bevogter den hellige Gral. Som Grevinde Corsel har den ridderlige «Carl Bernhards» Kvindeideal set ud: stolt, kysk, aristokratisk-smuk og fornem, men (hvad der jo paa ingen Maade er en Modsigelse) med et Hjerte, der ikke blot banker af varm, hengivelsesfuld Kærlighed til den, hun elsker, men ogsaa af ædel Fordomsfrihed. 3* .

Made with