CarlBernhard_1895

6 1

Saa er der Pjaltene : Først og fremmest Alfred Klng i «et Løvte». Denne forkælede Vestindianer indgaar «en Hospitalsforlovelse» medden fattige, men unge og smukke Patient Emilie F. Næppe harhan vundet hendes Kærlighed, før han fornægter den og hende for sine Kammerater paa den mest umandige Maade. Skønt han véd, at han efterlader hende under Omstændigheder, der gør en Faders Omsorg eller i hvert Tilfælde en omhyggelig og langvarig Pleje nødvendig, mener han fejgt at kunne slippe for Alt dette, ved at rejse bort. Sin usle Samvittighedsøger han at tilfredsstille, ved at ville betale den Kvinde, der af Kærlighed har hengivet sig til ham, som en dyr Skøge. — Da han efter nogle Aars Forløb kommer tilbage, og den stakkels Forladte under Graad og Fortvivlelse beder om, hvad, der efter Fortællerens Mening, var hendes Ret, tager Alfred King denne Situation saa jammerligt, at han gør en helt ynkelig Figur midt i al sin vestindianske Herlighed. Et Sidestykke til ham er Theodor Anker i «Tante Franciska». Han er bleven rørt over de mest uskrøm- tede Beviser paa en trofast og inderlig Kærlighed hos en ung, vakker Pige, Datteren i Huset hos hans land­ lige Vært; han har vundet hendes Haand og Hjerte; og dog opofrer han hende for en snedig Kokette, en hjerteløs Flane, der forstaar at skjule sit sande Væsen