CarlBernhard_1895

65 «hoffähig» Officérsdukke, i hvis Mund det franske Sprog modtager de barokkeste Former. Men han er paa den anden Side frastødende ved sin simple og lurvede Egoisme, som han kun slet forstaar at skjule. Endelig have vi de unge Fusentaster *: den dristige «Kommissionær» (som Arnesen anvendte til Vaudevillen «et Rejseæventyr » ved Hultmanns Debut) og «Lises tro Ridder» i «Børneballet», den «opløbne» Vilhelm Schmidt. Nogen synderlig Sympathi kan man ikke sige, vor Forfatter har skænket dette unge Menneske. Ved sin altfor drengeagtige Opfarenhed har Vilhelm Schmidt selv nødvendiggjort Schollers Udfordring og ved sin ustyrlige Hidsighed selv gjort den følgende Duel til en Kamp paa Liv og Død. De eneste Mænd, som egentlig først kan siges at vække vor Forfatters Sympathi ere de ulykkelige Elskere: til dem regner jeg Restel i «Børneballet», Munken og « den norske Kæmpe » i «Krøniker fra Kristian Ils Tid» samt « Pebersvenden » i «Kr. fra Erik af Pommerns T .»