545390922

83 stemt Klokkeslet til deres Underviisning. •Da dette Skoleuhr i Januar Maaned 1803 var bleven anskaffet og saaledes denne Undskyldningsgrund ryddet af Vejen, besluttedes, at enhver Discipel, som ei maatte være mødt, naar Læreren begyndte sin Underviisning, skulde antegnes i de i Ca- thedrene henlagte Protocoller . . . .« Hans Skoleregier i 1811 er belt igennem prægede af denne Ordens­ sans. Man ser imidlertid tillige, at han meget nødig skrider til alvorlige Straffe, han nøjes helst med »Udelukkelse fra Forfriskningspladsen«. Korporlig Revselse er ham imod, og naar det endelig bliver nødvendigt at iværksætte en saadan paa Grund af meget alvorlige Forseelser, ønsker han, at Disciplene skal straffes alene og efter Skoletid, og ikke som tidligere i hele Klassens Nærværelse. I 1812 havde han faaet indført maanedlige Karakterbøger, for at Forældrene bedre kunde følge med og vide Besked om deres Børns Stand­ punkt. 1826 udgav han ydermere »Skolelove for Disciplene i Metropoli- tanskolen«. De er klart og tydeligt affattede og viser igen hans retsindige Tænkemaade. Af de forskellige nye Bestemmelser, som her indføres, kan nævnes, at Eleverne for Fremtiden skal sidde i den Orden, som deres Hovedkarakter ved sidste fjerdingaarlige Eksamen angiver. Desuden er der nogle, baade dengang og desværre stadigvæk den Dag i Dag paatrængte Forbud mod at beskadige Borde, Bænke eller andet af Skolens Ejendom. Den, der gør dette, skal »ei alene erstatte Skaden men ogsaa straffes for sin Kaadhed«. Det bemærkes endvidere, at al utilbørlig Opførsel mod nyoptagne eller yngre Disciple er forbudt. Som tidligere meddelt havde Skolen ifølge Bestemmelse af 2. Oktober 1801 faaet Navn af Katedralskole, men da Professor S. N. J. Bloch1) 1816 blev Rektor ved Roskilde Skole, paatalte han den Uret, som var sket imod Roskilde Skole, ved at Navnet »Katedralskole« var frataget den, og han anførte flere Grunde. Først og fremmest havde det nemlig Indflydelse paa Skolens Rettigheder, idet de fuldstændige lærde Skoler, der ikke var Katedralskoler, kun havde Ret til et mindre Antal Fripladser og Stipen­ dier, og Københavns Skole i Forvejen havde et større Antal Fripladser end Katedralskolerne, saaledes at den altsaa ingen Rettighed vilde miste ved at afgive Navnet Katedralskole. Men hans vigtigste Argument var dette, at Katedralskolerne var dem, som fandtes der, hvor Domkapitlet og Dom­ kirken (Katedralen) var, og at ikke alene Domkapitlet altid har haft sit Sæde i Roskilde, men ogsaa Stiftets Hovedkirke fandtes der. Og han paa­ stod, at saa længe man ikke ogsaa gav Frue Kirke Navn af Stiftets Ka­ tedralkirke eller Domkirke, kunde man heller ikke kalde Københavns Skole for Katedralskole. Han indsendte da til Direktionen for Universi-

!) Fader til senere Rektor V. A. Bloch ved Metropolitanskolen.