545390922

99

REKTOR BIRCHS TID. 1871—82. Af Docent Dr. .7. Osirup.

I den Sandhed, at al Lærergerning og Ledelse af Undervisning ikke er en Videnskab men en Kunst, ligger Forklaringen til, at det ofte falder nok saa vanskeligt at give en udtømmende Redegørelse for, hvorfor den eller den Pædagog har haft større Resultater at opvise end andre; man kan, naar hans Virksomhed foreligger afsluttet, tildele den et bestemt Skudsmaal, men det er ikke altid saa lige en Sag at udrede den pædagogi­ ske Gernings psykologiske Enkeltheder, og dette gælder i særlig Grad, naar der ikke er Tale om en enkelt Lærers Id, men om Ledelsen af en hel Skole. At være en dygtig Rektor, at forstaa at lede baade Lærere og Elever saa- ledes, at Undervisningens Frihed ikke beskæres, men at der dog paa­ trykkes Skolens samlede Virksomhed et ganske bestemt Særpræg, hvorfor Lederen har Ansvaret og Æren — det er en medfødt Gave, som kun de lykkelige faa er i Besiddelse af, men det er ikke let at gøre Rede for, hvori Hemmeligheden hestaar. En af disse faa var Rektor Frederik Christian Carl Ilirch. I)a Rektor Birch i 1871 overtog Metropolitanskolen, var den i stærk Tilbagegang; men hans faste og myndige Ledelse gjorde den hurtigt til det, den i sin Egenskab af Hovedstadens, Metropolens, Statsskole havde Krav paa at være, Mønsteret for alle Landets Gymnasier. Birch var skabt til at kommandere, og Rygtet om den Strenghed, han havde udvist under sin lange Rektorvirksomhed i Horsens, gik forud for ham og skabte ham en Autoritet, som det ved mærkværdigt smaa og stilfærdige Midler siden bestandigt lykkedes at opretholde. Det var uden for de Klasser, hvor Rektor Birch selv læste, og hvor han var meget afholdt, ikke meget, man saa til ham ud over den maanedlige Runde i Klasserne ved Tildeling af Censuren, men hans Aand svævede over Vandene, som derfor aldrig blev Dødvande; der var den Respekt for Rektor, som netop det usynlige alle­ stedsnærværende indgiver, og naar ved den aarlige Translokationshøjtide- lighed, hvor alle Lærere og Elever var forsamlede i den store Sal, Over­ lærer Giede som Inspektor kom farende og slog Fløjdørene op og med myndig Heroldstemme forkyndte: »Rektor kommer!«, saa gik der en stil­ isende Bæven gennem Forsamlingen; en Konge kunde ikke blive modtaget med større Ærefrygt. Da Birch 1871 kom tilbage til Metropolitanskolen, var han allerede en Mand paa 59 Aar. Født 1812 var han i 1844 blevet Overlærer her, men efter fem Aars Forløb drog han som Rektor til Horsens, hvor han kom til at virke i' 22 Aar. Han var samtidig med den nationalliberale Aandsretning, men selv tilhørte han den ingenlunde; dertil var han en