545390922

100

alt for kølig og kritisk Natur. Af den klassiske Dannelse, som Rektor Birch var en fuldgyldig Repræsentant for, og hvis Betydning han med sindig Vægt forsvarede ved alle givne Lejligheder, havde han selv i særlig Grad tilegnet sig den græske Kulturs harmoniske Ro og lykkelige Evne cil aldrig at lade sig imponere af Frasen. Men han havde tillige Romer- aandens strenge Pligtfølelse; han vilde, at Skolen først og fremmest skulde være cd. Sled, hvor der blev beslill noget, og man lærte derfor under hans Overledelse at arbejde og at have Respekt for Arbejdet; det var jo i den

Tid, da man endnu ikke i pædago­ giske Spørgsmaal var kommet ind paa at nivellere lil Bunden og væsent­ ligt at lægge an paa at gøre all saa let og bekvemt som muligt, for al ogsaa de sløjeste Elever kunde vinde med. Birch stillede store Fordringer, og der skulde meget til, førend han udtalte en direkte Ros; men saa vir­ kede den da ogsaa saa meget stærkere. Hans stadige Omkvæd ved den maa- nedlige Censur var: »Strræb, at del kan blive bedrre«, og udtalte med hans værdige, dybe Stemme klang disse Ord med ejendommeligt Fynd. Som de Heste af sin Samtids Aandsaristokrater stod Rektor Birch i et meget køligt Forhold til Folkekir­ kens Lærdoimne; han var Humanist som sine1Aandsfrænder i Renaissance- tiden. Og han undgik ikke ved for­ skellige Lejligheder al lade delte træde frem inden for Skolens Mure; den

I'. C. C. Birch.

Tone, han angav, var langtfra direkte antikristelig, men den var aandsari­ stokrat i.sk indifferent i religiøse Spørgsmaal. Og paa en vis Maade for­ stærkedes derved Indtrykket af den Klassicisme, som prægede Birchs Skolegerning: de græske Filosoffer stod hans Hjerte nærmere end det nye Testamente, fordi Hjerte og Hoved altid hos ham arbejdede i samme Takt. Da Birch overtog Metropolitanskolen, bankede den realistiske Aands­ retning første Gang paa Døren i Danmark, og den var allerede blevet mægtig paa det Tidspunkt, da han trak sig tilbage. 1 Virkeligheden var jo Radikalismen, som grundlagdes i Halvfjerdserne og Begyndelsen af Firserne, den direkte Arvtager efter de Nationalliberale, og Birch var den lige saa fjendsk, som han havde været mod hine; men han forsøgte ikke som sin Efterfølger at bygge kunstige Dæmninger mod de Bølgeslag fra