545390922

102

skellige homeriske Aoristformer for de fleste Elever formindskede Virk­ ningen af den homeriske Digtnings Skønheder til grumme lidet, men netop ved at tumle med det vanskelige Stof lærte man i alt Fald at arbejde, og den latinske Grammatiks Skole i stringent Tænkning blev ikke uden Ind­ flydelse paa alle dem, der overhovedet kunde og vilde lære noget. Den klassiske Retnings svage Side aabenbarede sig navnlig ved Under­ visningen i Historie, der gennemgaaende var lidet fyldestgørende. At dette Fag i ganske særlig Grad repræsenterede Forbindelsen mellem Skolen og Livet, havde man ingen rigtig Forstaaelse af; Historieundervisningen blev Navne og Aarstal, men ikke det Grundlag for almen Dannelse, som det burde have været ved Siden af eller maaske endda i højere Grad end de klassiske Sprog; Historien blev Begivenheder, som man skulde kunne udenad, ikke Begivenhedsrækker, hvis Aarsagssammenhæng man skulde kunne forstaa og gøre Rede for. . Med det solide, men noget ensidige Grundlag, som Rektor Rirch havde givet Skolens Virksomhed, idet denne først og fremmest blev et Sted, hvor der skulde erhverves Kundskaber, var det givet, at de Lærere kom til at gøre stærkest Indtryk paa Eleverne, der foruden at lægge an paa dette tillige søgte at give noget mere. Og den af alle Skolens Lærerkræfter, der under Birchs Rektorat kom til at sætte de dybeste Spor og efterlade sig det smukkeste Minde i alle gamle Elevers Erindring, var Dr. Pingel. Pingel havde netop alle de Egenskaber, der gjorde ham til en ud­ mærket Lærer og en daarlig Politiker; han var kundskabsrig, aandfuld, idealistisk og i Besiddelse af megen Retfærdighedssans og Finfølelse, alt­ sammen Ting, der kom ham ulige mere til Nytte i Skolen end i det poli­ tiske Liv. Han var meget overbærende, naar det gjaldt intellektuelle Mangler, men ubarmhjertig streng over for de moralske; al Usandhed og Hykleri var, selv i de mindste Smaating, hans rene og fine Natur imod, og de unge, der, naar de ikke er rent ormstukne, har saa let ved at be­ gejstres for moralske Fortrin, navnlig naar de som her var forenede med intellektuelle, saa op til Pingel som et særlig ophøjet Væsen. Jeg har kendt faa, der saa let som han kunde faa det gode frem i enhver Discipel; selv de Elever, der ikke altid kunde følge med og derfor heller ikke brød sig om hans begejstrede Foredrag, der ofte fjernede sig temmelig langt fra Undervisningens foreliggende Genstand, skulde vel vogte sig for at give til Kende, at de ikke var med, endsige da prøve paa at volde Forstyrrelse: Pingel var en af de sjældne Lærere, som man aldrig kunde tænke sig at forsøge at drille, og den Gang, hvor selv de ældste Klasser var adskilligt mindre voksne end nu, vilde det ikke sige saa lidt; fraregnet netop Dr. Pingel — og saa Rektor Birchs overjordiske Personlighed — var der i de Dage ikke ret meget inden for Skolens Horizont, der var sakrosankt for en ægte Metropolitaner.

Made with FlippingBook flipbook maker