545390922

6 Knuds Sjæl, fordum Hertug af Halland og Samsø, salig Ihukommelse, skal holdes en Sjælemesse paa Dagen før den hellige Jomfru Petronelles Fest i Koret med Tilstedeværelse af Kannikerne, med Vigilier af 9 Lektier og Sjælemesser paa højtidelig og from Vis. Ligeledes, at der hver Søndag1) ved første Messe skal være særlige Forbønner for Vor Herre Hertugens Sjæl og for hans Forfædres Sjæle og for Vor og Vore Børns Sundhed og Velfærd. Ligeledes, at i den salige Jomfrues Kapel sammesteds skal der holdes Messe 3 Gange om Ugen paa denne Maade, nemlig den første for Vor Moder, den anden for alle Helgene med en Kollekt for Vor førnævnte Herre, Hertugens Sjæl under dem begge, og den tredie for de afdøde. Lige­ ledes, at der skal være en særlig Kollekt for Os, saa længe Vi lever, ved Højmesse paa Højaltret paa enkelte Dage undtagen paa de store og dob­ belte Festdage, og efter Vor Død skal der være en særlig Kollekt for Vor Sjæl, følgende bag efter Vor Herre, Hertugens Kollekt. Til Vidnesbyrd og desto fastere Erindring om dette har Vi ment at burde befæste nær­ værende Brev med Vort Segl. Givet i det Herrens Aar MGCCXXXX Dagen efter St. Pauls Omvendelse2*). 26. Maj 1477 testamenterede Præsten i Ballerup, Jens Unger, der var Vikar ved Vor Frue Kirke, en Badstuegang8) til Skoledrengene og til de fattige. Til Skolemesteren, Peder Nielsen, gav ban desuden en Hest (pro scholis suis attemptandis)4* * *). Denne Peder Nielsen er foruden Magister Toti den eneste kendte Rektor fra de første Aarhundreder af Skolens Til­ værelse, saa man vil se, at det kun er lidt, der fra dette Tidsrum er blevet bevaret for Eftertiden. Interessen for Skolevæsen har ikke været saa stor, at den har givet sig varigt Udslag. Det er først i det 15de Aarhundrede, at der vækkes mere Interesse for Skoleforhold i det hele taget. Der kom­ mer da en lang Aarrække fuld af Skoleforbedringer og Skolelove, og den første Begivenhed, der faa Indflydelse paa Skolen, er Universitetets Stif­ telse. Hidtil havde de, der vilde studere videre, efter endt Skoletid i Kapitel­ skolerne maattet drage udenlands. Dette fordrede en Del Penge, og det havde derfor naturligvis .en stor Indflydelse paa Skolevæsenet og Oplys­ ningen i det hele taget, at Universitetet i København stiftedes 4. Oktbr. 1478. Men for Københavns Skole blev det af endnu større Betydning end *) Originalens »dies sabbati« maa lier sikkert oversættes ved Søndag. *) Arne Magn. Danske Dipi. *) d. v. s. et Bad. Det var dengang ret almindeligt, at Folk testamenterede Penge til at tage sig et Bad for. 4) Børdam: Kirker og Klostre, Tillæg S. 72. Vikarer var Præster, der ikke hørte med til det egentlige Kapitel. De havde at sørge for Udførelsen af Sjælemesserne for de af­ døde ved Kirkens forskellige Altre. De blev for dette lønnet af de afdødes Slægtninge eller andre, der havde bestilt Bønnerne. Sammenlign Hertuginde Ingeborgs Gavebrev. Skolemesteren maa altsaa ogsaa have været Vikar ved Kirken.