545390922

8 at Danskerne ved Kristendommens Indførelse i Riget to Gange var faldet fra den kristne Tro, for at Drengene derved »skulde forskrækkes ved disse deres Forfædres frygtelige Tilskikkelse og med større Iver og Omhu lægge sig efter at lære Kirkens Lære«1). Fra denne Tid haves i det hele taget mange gode Oplysninger om Skoleforholdene. Saaledes giver Christiern Pedersen i sit Skrift fra 1531 »Om børn ath holde till Scole oeh studium och ath skicke gode Scole- mestere till dem« flere Meddelelser om Undervisningen i hans Ungdom. Han siger saaledes2) : »Ilwad haf]fuer mand dog før lært baade i klaaster oeh Studium Andet en løss forfengelig lerdom, som de kallede de boglige konster oc vissdom, en dog ath det vaar icke andet en løssactige forfengelige ord och disputatz som hagde huerken hoffuit eller hale . . . . Der ginge oc mange til scole at lære XV eller XX aar oc de kunde dog huerken tale ret latine eller scrifTue god danske po deris eget twngemaall«. Og om Skoletugten skriver han3) : »Huordan forbandet heluedis oc skerssildz pine, de vnge folk peb­ linge och degne lede i min och andre fleris vngdom . . . . alT deris vanwit- tige och vmilde Scolemestere och hørere metli de slemme wkristelige hudstrygeiser slag hug och plagger, som de gaffue dem faar en føye brøde och saa gaat som faar ingen, Det vide baade, Prester och Mwncke, Cannicker och ScrifTuere, som vaare deris disciple, Thi kunde de det selffue sige bedre end ieg det her nw kan scrifTue, som det sig met rette burde, Huoiiedis samme wfornømstige Scolemestere och hørerre flengde siede och hudstrwge, oc sloge de fattige børn, peblinge, oc degne ath blodet løb ned afT ryggen paa dem i deris hoser, for en tytell ellerd ord skyld som en for vild vdi, eller i sine caser, och temporalyer, Och der met iegede och trengde de och mange fra scolerne meth deris skammelige wmildelige bøddels hwg oc slag, Forsømede oc nogen vng dreng eller pebling sin scole gang paa en time eller to eller po en halfT dag, Da skulle han slide saa mange riss som en tyfT der hagde staalet en hest eller en ko oc fast liere, De lode dem icke nøye der met Ath de saa hudstrøge dem selfTue, Men der skulle och huer afT de andre peblinge gifTue hannem ith slag meth riset po hans bag til met slo han och icke saa hart som mesteren ville, Da fik han selfT paa arsen der faare.« Hvis nogen saa tillod sig at spørge Skole­ mestrene, »hwi de saa sloge dem och vaare saa vmilde mod deris disciple Da swarede de ieg hafTuer saa køfft min lerdom oc visdom, Jeg vil och saa selge hannem igen.«

*) Joh. Svaningius: Christiernus II, Liber II, S. 223—25. *) Christiern Pedersens danske Skrifter IV, S. 475. *) sammesteds S. 503—4.