293970467

V

udgangspunkt ved Højbro ero­ brede hele området ned til Assi­ stenshuset og havde Nybrogade i reserve. Fisketorvet blev endog hævet, så trafikken fra Højbro Plads til Nybrogade kom til at foregå i et lidt lavere plan end det primære, handelen med fisk om morgenen og formiddagen. Op ad dagen blev stopskiltene så flyttet, så der var adgang for alle. Den 1. april 1926 blev torvet afgivet af Havnevæsenet til Københavns Kommune, der lod det admini­ strere sammen med byens øvrige torve gennem Direktoratet for Torvehandel. Fisketorvet var delt i stader i vandet langs bolværket og i stader på land. I hvert vandstade var der plads til en damjolle og et hytte­ fad, og de benyttedes af de engros handlende, mens staderne på land var delt mellem engros handelen og detailhandelen - og sidstnævn­ te var jo repræsenteret af de be­ rømte fiskerkoner. De fiskerbå­ de, der løb direkte ind til torvet ved en af kanalens anløbsbroer, havde også stadepladser på land.

tid, men det kunne ikke undvære den direkte kontakt med havnen og fiskerbådene, og det er vist tvivlsomt, om der nogensinde si­ den 1500-årene har været fuld­ stændigt stop for fiskesalg ved Stranden vest for Højbro. På den modsatte side, den øst­ lige side af Vejerboden, blev der i 1823 bygget et privat hus, som spærrede gaden helt ud til bol­ værket, så der efterhånden ikke var anden forbindelse mellem det af Gammel Strand, der var tilba­ ge, og Snaregade-Naboløs end en smøge langs den nuværende faca­ derække. Flere småhuse hobede sig op omkring det store private hus, og det hele ses tydeligt på det ældste fotografi, der vides optag­ et i København. Det stammer helt tilbage fra omkring 1840, og den berømte franske Daguerre tog sit første billede i 1837. I 1857 blev disse malplacerede bygninger foran Assistenshuset fjernet, inklusive Vejerboden, der var blevet alt for lille til de dampmaskiner, der nu skulle ve­ jes. Dermed var der skabt et nyt torv, som for den tidligere bebyg­ gelses vedkommende foreløbig blev benyttet som loppetorv. Det varede dog ikke længe, før fiskerhandelen fra sit hidtidige

var blevet landfast med Slots­ holmen i 1650, blev der udstedt kategorisk forbud mod fremti­ digt at benytte navnet Skarnhol­ men! Det havde tidligere være et ganske passende navn, eftersom øen var blevet benyttet til aflæ­ sning af skraldemøg og blev for­ bundet med Slotsholmen på samme måde. Skarnholmen lå, hvor Thor- valdsens Museum ligger i nutiden og tiltrækker kunstelskere og tu­ rister fra alverdens lande. Den lil­ le ø har en ganske markant place­ ring i det københavnske fiskeris historie. Her bødede fiskernes deres garn i det frodige enggræs, og da kong Christian den Tredie skænkede øen til staden Køben­ havn var det med henblik på her at anlægge en bradebænk. Det var datidens betegnelse for en opha- lerbedding, og den blev også byg­ get. Man tør vel regne med, at den først og fremmest har været be­ nyttet af fiskere, der har haft bå­ deoplægning her om vinteren. Øen var sikkert stort nok til, at fiskerne fortsat kunne ordne de­ res garn på den flade ø. En brade­ bænk kan næppe have optaget al­ verdens megen plads.

SKARNHOLMEN OG FISKERNES BRADEBÆNK

Efter at den lille ø Skarnholmen

10