293970467

berggade. Men befandt han sig derimod på den strækning af Kompagni­ stræde, der løber parallelt med Snaregade, kan der have været ta­ le om mindelser om de ældste sil­ deboder. Her lå nemlig byens ældste havn, Gammelbodehav- nen, som i kraft af, at Bremer- holm var en ø, havde indsejling også forbi det sted, hvor byens anden kirke, Sankt Nikolaj, blev placeret. Da markedshandelen med de fremmede købmænd fandt sted på Østertorv, som er identisk med nutidens Amagertorv, har der i den nuværende Gammel Strand - kanal, gade og husrække - ligget handelsskibe fra fremme­ de lande som har forsynet »os« med varer og fået fisk i bytte. Peter Linde, en konservator, der engang var mellem vore yp­ perligste byhistorikere, kikkede en dag på husrækken mellem Læ­ derstræde og Gammel Strand ud mod Højbro Plads og noterede, at det ved grundudgravningen til den nuværende store ejendom med pilastrene viste sig, at der helt tilbage i Absalons tid har væ­ ret et indhug i strandlinien her. »En lille grøn vig har skåret sig ind i landet«, skriver Peter Linde,

»og man kan tænke sig at denne lille, lavvandede bugt har egnet sig udmærket til at yde læ for fi­ skerlejets både, og den har vel og­ så været benyttet som landings­ plads, når de fuldt lastede fartøjer vendte hjem fra sildefiskeriet ude i det dybe, stride sund«. Ja, netop takket være mar­ kedspladsen på Amagertorv har det sikkert været her, koncentra­ tionen af fartøjer har været størst. Det har været Gammelbodehavns tyngdepunkt, og Otto Rung kan have set rester af de gamle boder i kloakudgravningen, om end man er tilbøjelig til at tro, at udgrav­ ningen har strakt sig hen i Læder­ stræde. Dette stræde var i de æld­ ste tider strandgade i kraft af den lille bugt, som kan betegnes som det inderste af datidens Kalvebod Strand.

gæster i at konkurrere med bor­ gerne i detailsalg og opkøb af landbrugsprodukter med videre­ salg for øje. Deres egentlige ærin- ge var jo i regelen også at købe øresundssild. I romanen »Paradisfuglen« lader Otto Rung en af sine personer spadsere gennem Kompagnistræ­ de i 1918, da gaden i sin halve længde var brudt op. Denne van­ dringsmands tanker er sikkert nogle, forfatteren selv har gjort sig på samme tid og sted: »Nye kloaker blev nedlagt, og mellem volde af klæg jord så han ned i dybe grøfter af lergult vand. Dernede lå den allerældste bys tomter på sit leje af strandsand og moræne. Var de rådne bjælker dernede mon rester af brokar eller de første sildeboder i Havn ?« Dertil kan siges, at befandt han sig i Kompagnistræde mellem Hestemøllestræde og Rådhus­ stræde, kan det have været rester af det ældste Havn, han beskuede i dybet. Landsbyen lå med cen­ trum oppe ved gadekæret i vin­ klen mellem Vestergade og Kat­ tesundet og kirken, som lå tværs hen over den senere Frederiks- KYSTEN LÅ LÆNGERE INDE

12