293970467

SYV BROER

bunden er stenhård af kalk; men der har også været skarn og sand nok at tage fat på. Kort efter Frederik den Tre­ dies død beskrives tilstanden i kanalerne i en officiel indberet­ ning således: »Stadens gamle havn eller revir befindes at være af urenlighed så slet forfyldt, at sto­ re skibe derved længe siden er be­ taget den skønne belejlighed, som de tilforn har haft både udi lad­ ning og losning, da reviren var ren og ud i sin esse, hvor de fra Slots­ holmens Bro (Højbro) og langs til udenfor Bommen udi anselig mængde har kunnet ligge staden til mærkelig gavn, sirat og re­ nommé, hvorimod nu fast intet andet end små skuder og fartøj, ja næppelig en pram med sin fulde last fra Bommen ind til Vejerhus­ et således ved lavt vand kan ind­ flyde«. Bommen lå naturligvis yderst ved Børsen og spærrede havnen om natten, som byportene spær­ rede for landtrafikken. Vejerbo­ den stod umiddelbart før den grund, hvor senere Assistenshus­ et blev opført. Klagerne over den lave vand­ stand i havnen inden for Slots­ holmen blev gentaget op gennem århundrederne. Allerede i 1682

var det blevet forbudt at udkaste ballast fra skibene, men det hjalp ikke meget, når kloakerne gik di­ rekte ud i Gammel Strand. Des­ uden smuldrede de ældste dele af bolværkerne, så jordfylden bag­ ved trængte ud i vandet. I 1686 blev der indkøbt en ny mudder­ maskine eller bagger, som man også kaldte sådanne nyttige fartø­ jer. Den omtales i en indberetning fra havnemyndighederne til ad­ miralitetet, hvis chef var søhelten Niels Juel. Vi citerer fra bemeldte indberetning: »Den fra Danzig komne bagger har i vor hosværelse gjort sin prø­ ve. Vi holder den for en lykkelig stund, på hvilken slig invention er optænkt udi Danmark at ind­ komme. Den har udi et kvarter opbagget en pram på seks læster (godt 12.000 kilogram), så man bør ej drage sorg for dens fremde­ les operation, men mere for hvor man får folk og pramme til grundenes bortførelse og los­ ning...« Så sent som i 1683 havde man indkøbt en muddermølle i Neder­ landene, men den blev omgående kasseret, da vidunderet fra Dan­ zig havde bestået sin prøve.

Af de syv broer inden for Slots­ holmen er den ældste Højbro, der sandsynligvis har været identisk med den Blidebro, som nævnes under Valdemar Atterdags rege­ ringstid i 1340’erne. Det datidige navn havde den efter »artilleriet«, der skulle beskytte kongens borg - en slags kastemaskiner til affy­ ring af store sten. En færgebro ved østsiden af Højbro havde bådforbindelse til Amager før anlæggelsen af Chri­ stianshavn og ud til opankrede skibe på reden. Den nævnes første gang skriftligt i 1390. Broen gav navn til Store og Lille Færgestræ­ de, der sammen med Højbro­ stræde optog det område, der ef­ ter bybranden i 1795 blev ryddet for ruiner og udlagt til Højbro Plads. Lille Færgestræde løb dog en anelse øst for. Færgebroen var engang ved at koste Frederik den Anden livet. Denne ganske vel- meriterede monark synes at have været en lige så tørstig sjæl som senere hans navnkundige søn, fjerde Christian. Kong Frederik skvattede en dag i vandet fra den lille bro i en kæfert, men blev red­ det af en adelsmand, som til gen­ gæld druknede.

26