293970467

bygningen »den nu brugelige gråe couleur«. I nutiden er det grå fjernet, og man ser de gule mur­ sten og indfatninger af røde mur­ sten. Nabohuset, Nybrogade 4, kal­ det »Pæretræet«, blev tilkøbt i 1793 og indrettet som tjenestebo­ liger for Assistenshuset. 1842 købte institutionen Nybrogade 6 med tilhørende bygning ud til Snaregade. Under en større re­ staurering i 1944-61 var det, faca­ derne blev »vandskuret«, som det hedder i arkitektsproget. Som nævnt fraflyttede Assi­ stenshuset bygningen i 1962, og i de næste par år ombyggedes den under ledelse af arkitekt Peter Koch til brug som ministerial- bygning. Først og fremmest ryk­ kede Kulturministeriet ind i det fornemme palæ, men Statsmini­ steriet og Udenrigsministeriet har også søgt husrum her, når de har været i bekneb for lokaler i deres respektive hjemsteder på Slotsholmen. Bygningen er - naturligvis! - fredet i klasse A. Man bør lægge mærke til bygningens gadeskilte på hjørnet af Snaregade og Gam­ mel Strand. Dets skrift er gyldne versaler på sort bund, tegnet af den geniale foregangsmand på

denne lille gadestumps nuværen­ de navn. I 1757 flyttede Assi­ stenshuset til Nybrogade 2. På denne grund havde der væ­ ret tæt bebyggelse i mere end 100 år, men den blev lagt fuldstændig øde under bybranden i 1728. Alle­ rede i foråret 1729 opførte mu- rermesterne Lars Eriksen og Sø­ ren Sørensen den nuværende bygning som privat beboelse for en velhavende etatsråd ved navn Christian Bjerregaard. Ejen­ dommeligt nok ved man ikke, hvilken arkitekt der har tegnet dette anselige kompleks, som alle københavnere og masser af turis­ ter kender af udseende. I 1754 blev det solgt til en franskmand, der indrettede det som hattefa­ brik; men fire år senere blev det solgt videre til Direktionen for Søetatens Kvæsthus og Assi­ stenshus, som var denne høje le­ delses officielle navn. Philip de Lange blev sat til at ombygge hele historien til dens nye formål. 1 1765-66 tilføjedes en ny fløj ud imod Nybrogade. Det første an­ læg var altså kun imod Gammel Strand og Snaregade. Facaderne havde hidtil været gule med hvide fyldninger, men ved den nye fløjs færdiggørelse besluttede man sig at give hele

formgivningens område, arkitekt Knud V. Engelhardt - »Engel- hardt med hjerterne«, som han er blevet kaldt, fordi han benyttede et lille hjerte som signatur for mange af sine frembringelser. Disse hjerter ses den dag i dag på vejskiltene i Gentofte kommune, hvis let læselige typer han skabte. Knud Valdemar Engelhardt leve­ de 1882-1931 og var særlig be­ rømt i sin samtid for at have teg­ net den sporvognstype, der blev benyttet fra før Første Verdens­ krig til længe efter mesterens død.

36