293970467

Danmark nået så vidt, at den kunne begynde at udgive sit or­ gan, Husmoderens Blad. Det før­ ste nummer handlede især om kvinder, der havde fået en frem­ trædende position i det ellers så mandsdominerede samfund. Der var en kvindelig tandlæge, Stats­ banernes første kvindelige trafi­ kassistent, en snedkermester af hunkøn og - som rosinen i pølse­ enden - skovserkonen Mine Bech, der efter tre ægteskaber og 15 børn stadig holdt ud som fiske­ kone og havde holdt sit 50 års jubilæum ved Gammel Strand. Vi springer nu helt frem til 1950, da fiskekonen Karla onsdag den 17. maj startede i taxa til Paris for sammen med taxachaufføren at reklamere for København i »byernes by« og samtidig var ho­ vednumret i en konkurrence, ud­ skrevet af Ekstra Bladet. Den dre­ jede sig om at gætte, hvor meget taxametret vil slå i kroner og øre, fra vognen startede kl. 8,44 i Kø­ benhavn, til den rullede ind i Paris 1. pinsedag kl. 16. Der blev kørt triumfkørsel gennem København inden afgan­ gen, og det hed i Ekstra Bladet: »man havde indtrykket af, at det meste af København var på bene­ ne for at sige farvel til Karla og K

1091... Størst var tilstrømningen til Gammel Strand, hvor folkeha- vet helt brød afspærringerne«. Den dag kunne Karla fra Gammel Strand konkurrere med Den lille Havfrue ved Langelinie som by­ ens mest fotograferede dame. I 1978 kunne man læse i Dansk Familie Blad, at den sidste skov­ serkone hed Ingrid, var 81 år gammel og havde siddet ved Gammel Strand i en menneskeal­ der »som et romantisk træk i by­ ens ansigt«. Det blev spået allere­ de i overskriften, at et stykke Kø­ benhavn ville uddø med hende. Det var dog for pessimistisk, viste det sig jo siden. Der er bevaret lidt af traditionen endnu. Ingrid, der ikke havde noget ef­ ternavn i ugebladshistorien og næppe heller ved havnekajen, stammede fra Tårbæk og var tre­ die generation på Stranden. Peter Gaardbo fortæller i bladet fra 1978, at før hende var det mode­ ren og mormoderen, der sad på den udsatte post: »De hørte til den skrigende, hårdhudede skare af koner på Gammel Strand, som hver dag før byen var vågnet kom gående ind fra Sletten og Skovs­ hoved med fiskebundterne på nakken - klar til dagens anstren­ gelser efter en spadseretur på 30-

del i København: »Det tækkelig­ ste syn var de kønne amagerpiger med deres grøntsager på Højbro Plads, det morsomste de højrøs­ tede koner ved Gammel Strand, mest malerisk var kulsviernes små pindevogne med skindmagre krikker«. En satirisk vejviser fortæller i 1839, at »Fisketorvet ved Gam­ mel Strand er ingen klosterlig stiftelse, endskjønt en smækfed kone med ubesat stråhat på kal­ des priorinden...«. Humoristen Carl Møller for­ tæller i 1882 om en række mid­ dagskendetegn i den indre by, som mellem meget andet også omfatter beskrivelsen af sælge- koner ved Gammel Strand, der »har sat sig til ro på deres trillebø­ res stænger og henter bruttoind­ tægten op af dybthængende lær­ redslommer«. Disse særlige lom­ mer har Peter Linde også fat i, da han omtaler granitfiguren af fi­ skekonen, som til sene tider vil bevare »billedet« af de djærve da­ mer med den store lærredslomme til småmønt uden på forklædet«. Statuen af fiskekonen kalder Ce­ dergreen Bech et robust mod­ stykke til Den lille Havfrue ved Langelinie! I 1896 var kvindebevægelsen i

40