293970467

METEORSTENEN OG DEN TREHJULEDE FISKEBUTIK

Jeg er født og opvokset ved et fiskerleje ved Kalvebod Strand og har været hjerteven med fiskerne, før jeg kunne tale rent. Og sejlet med dem siden - en enkelt gang op gennem hele havnen, inklusive Gammel Strand, for at runde Trekroner og sejle tilbage igen. Ren fornøjelsestur - gennem Christianshavns Kanal på tilba­ gevejen. Ingen barndomsminder fra havnen har dog kunnet fordunkle erindringen om den forbløffende meteor i kælderrestaurantens vindueskarm. Måske har det været det samme kælderværtshus, måske et andet, en bekendt har fortalt mig om. Hans far var fiskehandler og tog ofte sønnen med ind på Gammel Strand om morgenen. Når vog­ nen var læsset, gik turen ned i en beværtning i knæhøjde, hvor nog­ le fiskehandlere mødtes daglig for at spille whist. Manglede der en morgen en mand, måtte den lille knægt træde til og udfolde sine evner. Faderen havde for en sik­ kerheds skyld lært ham at spille whist allerede, da han var i otte­ årsalderen. Fiskehandleren var en særpræ­ get type, kendt af alle på Stran­ den, om ikke andet så for hans

grossererne. Indtil der kom små huse helt ude ved kajen, havde grossererne kontortid og telefon på nærmeste værtshus. Der var den gang rigeligt af dem. I Politiken for en dag i januar 1988 fanges blikket af overskrif­ ten: »Nyt telt til den sidste fiske­ kone«. Det var Doris Marx, som netop var gået ind i sit 25. år på Stranden. Hendes bod var blevet nedslidt, og hun havde henvendt sig til Københavns City Center, som havde de fornødne forbin­ delser til at klare miseren. Teltet er himmelblåt med hvid gavl, hvorpå der står: »Dette er en gave fra Tuborgfonden«. Den luftige butiks åbningstid er fra cirka 9 til 12,30. Torvevæsenets administration af Fisketorvet ved Stranden op­ hørte 1. januar 1958, da torvet i Gasværkshavnen med dens store hal, opført af Københavns Fiske­ torv a.m.b.a., blev taget i brug - dog med iagttagelse af lidt nytårs­ fred. Fremtidig kom fiskekoner­ ne ved Gammel Strand til at sor­ tere under Stadsingeniørens Di­ rektorat. De har nok ikke mærket nogen særlig forskel.

I fisketorvstiden var der en hel stribe af kælderbeværtninger på Gammel Strand, der var åbne om morgenen og formiddagen - no­ gen af dem vel også senere. Jeg husker en af dem, fra jeg var otte eller ni år - relativt præcist tids­ fæstet efter skriftlige vidnesbyrd om, hvor jeg og min familie den gang havde vores bopæl. Jeg tror, værtshuset hed Stjernen. I en vindueskarm mod gården lå der en stor, sort sten med sølvglin- sende nister, som jeg fik at vide var en opfisket meteorsten. En ordentlig tamp var det - gad vide, hvor den siden er havnet! For mig var den nærmest et mirakel - kommet ude fra verdensrummet, lysende som ethvert andet stjer­ neskud og her på jorden så tung at løfte på, at den kunne have været af bly hele vejen igennem, hvis det forslår. Men det er langtfra mit eneste minde om Stranden fra barn­ domsårene. Jeg havde en. gudfar, Aage Sørensen, som først var fi­ sker, siden fiskegrosserer, og som jeg hilste på i det mindste en gang om året, når vi skulle købe en ga­ ranteret friskfanget nytårstorsk.

43