293970467

TØMMERGRAV, DJÆVLEØ OG ANDEN SYDHAVN

get kom der dog: »Det kom i går til dramatiske episoder på Kalvebod Brygge, hvor to jernbanevogne med koks var kørt ind på De forenede Ku­ limportørers plads. Man opdage­ de, at en del mennesker var i færd med at tømme de to vogne og proppe koksene i sække, kurve og spande. Firmaets folk forsøgte at jage de påtrængende kokspillere væk, men det var umuligt. Der havde efterhånden samlet sig så mange, at jog man dem væk fra den ene side, blev der plyndret så meget desto mere fra den anden side. Til sidst måtte politiet ryk­ ke ud, og først da udrykning­ svognen kom til syne, forsvandt de mange mennesker«. Under krigen var kokspillere noget helt andet. Det var de flit­ tige mennesker, som fuldt legalt gravede efter affaldskoks på los­ sepladsen ude i Sydhavnen og på en del af Valby Fælled, som nylig var omdannet til park. Koks, der før krigen havde brændt i en eller anden kakkelovn en enkelt gang, kunne i en krisetid sagtens give varme en gang til.

som nabo til Fisketorvet - og endnu nærmere nabo efter torve­ flytningen om få år - er anlagt no­ genlunde samtidig med Gas­ værkshavnen, og så gik det ellers slag i slag med store inddæmnin­ ger, opfyldninger og nye havnean­ læg: Enghave Brygge i 1907, Teglværkshavnen 1916-22 og si­ den Fordgraven, Slusehavnen og den nye fiskerihavn syd for sluse­ dæmningen til afløsning af Djæv­ leøen. Djævleøen var et folkeligt navn for landarealerne til den fiskeri­ havn, som i 1900 blev anlagt syd for Tømmergraven, men det er op gennem årene blevet et næsten officielt navn. Stedet har været primitivt i starten og var tilholds­ sted ikke blot for nogle få er­ hvervsfiskere, men også for pro­ fessionelle smuglere og såkaldte løse eksistenser fra storbyen, der vel har følt sig friere her ude i et barsk nybyggerland end inde i by-

Ved Fisketorvets flytning fra Gammel Strand til den sydlige ende af Gasværkshavnen i 1958 kom det fra den ældste havn i den danske hovedstad til en af de nye­ ste. Man må betænke, at Kalve­ bod Brygge først blev anlagt 1900-1902; men den nye Gas­ værkshavn var dog påbegyndt sydfra allerede i 1897. Indtil om­ kring 1890, da opfyldningen til godsbaneterrænet blev påbe­ gyndt, var der vand helt ind til omkring Halmtorvet og Sønder Boulevard, og sine steder gik Kal­ veboderne endog lidt over på den anden side af den senere boule­ vards linie. Her var der oprindelig sumpede strandenge, og her an­ lagdes Københavns første gas­ værk, hvor nu Kødbyen ligger. Længere inde, i det nuværende Glyptotekskvarter, lå Tømmer­ havnen med store tømmerpladser på en langstrakt ø, der gik hele vejen ud langs den nuværende Tietgensgade. Hertil var byens tømmerpladser flyttet allerede i 1777, og deres tilførsel ad søvejen skabte Københavns første egent­ lige sydhavn. Tømmergraven, vi kender i dag

Stemning på fisketorvet. Foto: F. Keller, 1989.

58