4959925815

10

Ligeledes må kirkeministeriet i hvert en­ kelt tilfælde på grundlag af den ovenfor nævnte normalstørrelse pr. siddeplads m. v. tage stilling til, hvad der er den normale ud­ nyttelse af det pågældende projekts gulv­ areal, og dermed fastslå, hvor stort et antal siddepladser der kan danne grundlag for beregningen af et statstilskud. Arkitekten har i skrivelsen anført, at pri­ serne på de kirkebygninger, der har dannet grundlag for hans beregninger, er omsat på grundlag af prisindeks, og har senere oplyst, at det indekstal, der ligger til grund for de foreslåede normalpriser, er tallet 274. Det er det almindelige boligindeks, der er an­ vendt, da der ikke findes et særligt indeks for kirkebyggeri. Ifølge arkitektens mundt­ lige udtalelse har han foretaget visse under­ søgelser, der efter hans opfattelse fastslår, at der, uanset forskellen på udgifterne ved­ rørende de enkelte poster på de to kategorier af byggeregnskaber, dog næppe er så stor forskel på det samlede slutresultat, at der er noget til hinder for at anvende det nævnte byggeindeks også for kirkebyggeriet. Udvalget må mene, at den skitserede ord­ ning frembyder interesse som middel til netop under forhold, som de, der er tilstede i de stærkt voksende omegnskommuner, at tilvejebringe passende økonomisk, men til­ lige forsvarligt kirkebyggeri. Man finder imid­ lertid at måtte lægge vægt på, at ordningen, om den måtte blive ført ud i praksis, ikke bliver anvendt således, at kirkebyggeriet bli­ ver genstand for en ensretning, der udelukker særpræget og differentieret byggeri. Udval­ get mener dog at måtte henlede ministeriets opmærksomhed på de fordele, der utvivl­ somt indebæres i den foran omtalte ord­ ning, der vil kunne praktiseres, uanset om statens anpart i udgifterne ved kirkebygge­ riet fikseres til en bestemt brøkdel eller ikke. Det må i denne forbindelse bemærkes, at man gennem den skitserede ordning vil have adgang til helt at sikre sig overfor den til­ bøjelighed til overdimensioneret byggeri, som utvivlsomt i nogen grad er tilstede trods de høje byggeudgifter for tiden. Da der for­ mentlig er enighed om, at udviklingen bør føre hen imod ikke for store sogne — så vidt muligt under bymæssige forhold af en normal­ størrelse på ca. 10 000 beboere — , bør kirke­ projekterne udarbejdes i forhold hertil, og således som det tidligere er påpeget, kan

men at der må tages hensyn til kirkens be­ liggenhed. Arkitekten foreslår herefter følgende tre normalpriser: 1) i høj bebyggelse 2 100 kr. pr. siddeplads 2) i halvhøj — 1700 kr. - — 3) i lav — 1500 kr. - — Endvidere må man, som det fremgår af arkitektens skrivelse, regne med en vis nor­ malstørrelse pr. siddeplads. Arkitekten har regnet med en bredde på 55 cm og en af­ stand fra stoleryg til stoleryg på 85—90 cm. Midtergangen er i beregningerne ansat til minimum 2 m’s bredde. Under en mundtlig drøftelse med arki­ tekten er problemerne blevet uddybet yder­ ligere. Som anført i arkitektens skrivelse har det været nødvendigt at gøre materialet til gen­ stand for en bearbejdelse efter skøn. Hvert enkelt projekt har måttet reduceres eller suppleres således, at det rummæssigt og ud­ styrsmæssigt svarer til en prototype, be­ stående af de i stk. 5 i arkitektens skrivelse nævnte bestanddele. De projekter, der har ligget til grund for beregningerne, må såle­ des siges at være „skrabede“ i den forstand, at disse kirkers eventuelle særlige udsmyk­ ning ikke er medtaget i udgifterne. Da det imidlertid netop var en forudsætning for an­ vendelsen af en normalpris, at grundlaget for denne ikke er skrabet, vil det formentlig være rigtigt, om der regnes med en vis mar­ gin ud over den af arkitekten foreslåede normalpris, hvilket arkitekten under den mundtlige forhandling tiltrådte. Efter sam­ rådet med arkitekten må det formentlig be­ tragtes som forsvarligt at regne med føl­ gende normalpriser, indeholdende en sådan margin:- høj bebyggelse: 2 350 kr. pr. siddeplads halvhøj — : 1 850 kr. - — lav — : 1 600 kr. - — Den anvendte sondring må som af arki­ tekten anført anses for nødvendig. Det må derfor forudsættes, at kirkeministeriet se­ nere under behandling af byggesagerne i hvert enkelt tilfælde tager stilling til, hvil­ ken af de lige nævnte tre grupper det pågæl­ dende projekt må henføres til, forinden der kan tages stilling til spørgsmålet om stats­ tilskud.