4959925815

BETÆNKNING

ANGÅENDE

KIRKER I KØRENHAVNS OMEGN

AFGIVET AF DET AF K IRKEM IN ISTER IET UNDER DEN 10. APR IL 1953 NEDSATTE UDVALG

BE TÆ N KN ING NR . 125 1955

&1H ir

K øbenhavn

universitets - bogtrykkeri

H. SCHULTZ A/S

I.

Den 10. april 1953 tilskrev kirkeministe­ riet kontorchef A. Detlefsen således: „Hr. kontorchef A. Detlefsen, kirkeministeriet. I de seneste år er ministeriets opmærk­ somhed gentagne gange blevet henledet på, at den kirkelige betjening af dele af Københavns omegnskommuner — uanset at der i løbet af en årrække dels er opført adskillige nye kirker og dels er oprettet et ikke ubetydeligt antal nye præste­ embeder — ikke kan anses for at være fyldestgørende, idet befolkningstallet navnlig i de allerseneste år er steget i et så hastigt tempo, at et frugtbart kirke­ ligt arbejde i adskillige områder vanske­ ligt fortsat kan gennemføres indenfor de hidtidige rammer. Som det er Dem be­ kendt har spørgsmålet om, hvorledes man bør søge at imødekomme de krav om en forøgelse af den kirkelige betjening, der under sådanne forhold må stilles, været genstand for forhandling, og specielt har der været forhandlet med biskoppen over Københavns Stift og med bestyrelsen for Det københavnske Kirkefond, der i flere henvendelser har udtrykt sin bekymring over forholdenes udvikling. Under hensyn til sagens betydning har ministeriet imidlertid fundet det nødven­ digt, at en forhandling finder sted på bre­ dere basis, hvorfor man har besluttet til nærmere overvejelse af det heromhand- lede spørgsmål at nedsætte et udvalg, hvori man har ment det rigtigt, at der foruden repræsentanter for de kirkelige myndigheder, befolkningen og Det kø­ benhavnske Kirkefond, tillige optages re­ præsentanter for følgende politiske par­ tier: Socialdemokratiet, Venstre, Det kon­ servative Folkeparti, Det radikale Ven­ stre og Danmarks Retsforbund. Ved at meddele foranstående skal man herved anmode hr. kontorchefen om at

ville indtræde i det fornævnte udvalg som dettes formand, idet bemærkes, at mini­ steriet ønsker udvalgets betænkning om de hovedretningslinier, der bør lægges til grund ved løsningen af det omtalte spørgs­ mål, herunder også i hvilket omfang der bør søges støtte af statskassen til opfø­ relse af nye kirker samt om, hvorledes arbejdet for en udvidelse af den kirke­ lige betjening i omegnskommunerne kan fremmes med behørig hensyntagen til de kirkesager, der arbejdes med i Køben­ havns yderdistrikter. Det tilføjes, at man foruden kontor­ chefen, efter stedfunden brevveksling med biskoppen over Københavns Stift og med formændene for de ovennævnte politiske partiers folketingsgrupper, har anmodet følgende om at indtræde som medlemmer af udvalget: Generalsekretær, pastor J. B. Leer An­ dersen, Københavns Kirkefond, Folketingsmand, pastor Evald Christen­ sen, Taars, Fhv. kirkeminister, proprietær V. Fi­ biger, M.F., Gentofte, Byretsdommer Mogens Hvidt, Køben­ havn, Fhv. undervisningsminister, gaardejer Jørgen Jørgensen, M.F., Lejre, Fhv. kirkeminister, fru Bodil Koch, M.F., København, Sognepræst I. P. E. Mathiesen, Glad­ sakse, Landstingsmand, købmand A. Moes- gaard, København, Viceskoleinspektør B. Myhre, Vangede, Folketingsmand, maskinarbejder Th. Poulsen, Valby, Kontorchef i kirkeministeriet, frk. A. Siersted, København, Provst for Sokkelund Herreds østre provsti S. Chr. G. Sfarsø, Søllerød, Salgschef Carl E. Sørensen, Rødovre.

4

trådte M.F., fru Bodil Koch efter eget ønske af udvalget, og i stedet indtrådte M.F., borg­ mester Ove Hansen , Ballerup. Som sekretær for udvalget har sekretær i kirkeministeriet N. Holm fungeret.

Udvalget kan tilkalde særligt sagkyn­ dige til forhandling og er iøvrigt bemyn­ diget til at indhente alle oplysninger, der anses for at være fornødne til udvalgets overvejelser." Efter sin udnævnelse til kirkeminister ud­ II. Udvalget holdt sit første møde den 8. maj 1953, og under den på dette og udvalgets følgende møder afholdte generaldebat blev baggrunden for udvalgets nedsættelse og de foreliggende problemer trukket op. Den udvikling, som Københavns omegn har gennemløbet i den seneste tid, illustreres af den statistik, der indeholdes i en betænk­ ning, som den 2. maj 1951 er afgivet af det af boligministeriet nedsatte byudviklings­ udvalg for Københavns-egnen. I de omegnskommuner, som omfattes af byudviklingsudvalgets statistik, fandtes i 1935 ialt ca. 120 000 indbyggere. Dette ind­ byggertal er pr. 1. april 1950 vokset til ca. 240 000. Folketallet er altså fordoblet, og af den skete tilvækst falder ca. 87 000 på tiåret 1940—50. Denne voldsomme udvikling, der er fort­ sat i årene efter 1950, har medført, ikke blot at befolkningstallet i de hidtidige bebyggel­ ser i Københavns omegn, hvor der har været mulighed for det, næsten overalt er steget meget stærkt, men har også medført, at der mange steder i områder, som før har været spredt bebygget, er opstået nye samlede be- byggelser, ofte på størrelse med en alminde­ lig købstad. Ifølge byudviklingsudvalgets skøn og efter de oplysninger, der af nærvæ­ rende udvalg er indhentet om forholdene i de enkelte omegnskommuner, jfr. den senere i denne betænkning omtalte redegørelse, kan en lignende udvikling ventes fortsat i en årrække fremover. (Efter byudviklingsud­ valgets skøn vil folketallet i tiden fra 1950 til 1965 stige med ca. 150 000). Det siger sig selv, at en sådan udvikling — som allerede påpeget i kirkeministeriets skrivelse om udvalgets nedsættelse — nød­ vendigvis må fremkalde store problemer med hensyn til den kirkelige betjening, sær­ ligt da det kirkelige arbejde i ikke ringe omfang må foregå udfra små kirkebygnin­ ger, der i en fjernere eller nærmere fortid er

bygget med forhold for øje, som er højst forskellige fra nutidens. Dette gælder spe­ cielt de gamle (middelalderlige) kirkebygnin­ ger. De fleste af disse kirker rummer kun 130—180 siddepladser — en enkelt endda kun ca. 95 siddepladser — og må anses for ganske utilstrækkelige til en tilfredsstillende kirkelig betjening af de nuværende store sogne, der har op til 22 000 indbyggere. Det kan eksempelvis nævnes, at der i kirkerne undertiden døbes indtil 15 børn ved een gudstjeneste, ligesom det sker, at der må holdes konfirmationer på op til seks søndage i træk i et halvår, i hvilket tidsrum menig­ heden af hensyn til at skaffe plads til kon­ firmandernes familie er afskåret fra kirke­ gang. De problemer, som disse forhold rejser, er imidlertid ikke alene begrundet i folketallets stigning, men er for Københavns omegn af en ganske særegen natur, idet den fælles­ skabsfølelse, som netop kirkebyggeri forud­ sætter, ikke forefindes i de nybebyggede om­ råder, hvor befolkningens tilknytning til stedet foreløbigt i vidt omfang er af mere tilfældig art. Indbyggernes bosættelse i disse områder er i overvejende grad begrun­ det i boligsituationen, og i utallige tilfælde har begge ægtefæller deres erhverv uden for bopælssognet, således at deres hele virke og tilværelse for størstedelen ligger andetsteds. Det er endvidere erfaringen, at de høje hus­ lejer, der må betales i de nyopførte ejen­ domme i omegnssognene, er årsag til, at befolkningen er mere tilbøjelig til at skifte bopæl end normalt. Under hensyn til disse særlige forhold er den for tiden gældende finansieringsmulighed for kirkebyggeri util­ strækkelig netop i disse områder. Efter gæl­ dende almindelig praksis ydes der til opfø­ relse af nye kirker ude i landet et statstilskud på sædvanlig indtil ca.. 50 pct. af overslags­ summen for udgifterne ved kirkens opfø­ relse. Resten af udgifterne må afholdes af

5

tal karakter og — som følge heraf — med ekstraordinært store omkostninger. Endvidere har man, som det vil fremgå af det følgende, overvejet, hvilke konsekven­ ser de resultater, som udvalget nåede til, burde få for forholdene uden for Københavns omegn og de kirkeopgaver, der forestår i Københavns og Frederiksbergs yderdistrik­ ter, og i sidstnævnte forbindelse tillige for­ holdet til Københavns Kirkefond, der hidtil har begrænset sin virksomhed til selve Kø­ benhavn, men som efter det oplyste vil være villig til efter evne at yde bistand også i omegnskommunerne, såfremt betingelserne herfor kan tilvejebringes. Efter at de i det foranstående kort nævnte problemer var blevet debatteret, vedtoges det i et møde den 1. december 1953 at ned­ sætte et arbejdsudvalg, der fik til opgave at fremskaffe oplysninger til belysning af be­ hovet for nye kirker i de enkelte omegns­ sogne og af, hvad der hvert enkelt sted måtte være foretaget for at imødekomme dette behov. Arbejdsudvalget skulle end­ videre på grundlag af de under udvalgets generaldebat fremsatte synspunkter under­ søge spørgsmålet om, hvorvidt det var mu­ ligt at fastsætte en vis norm for kirkebygge­ riets karakter, og endelig skulle arbejdsud­ valget overveje, i hvilket omfang det måtte anses for betimeligt at skabe adgang til, at en del af udgifterne kan dækkes ved opta­ gelse af lån. Til medlemmer af dette arbejdsudvalg ud­ pegedes foruden formanden: G. Sparsø, J. B. Leer Andersen, M. Hvidt, Th. Poulsen og frk. A. Siersted. Arbejdsudvalget har overfor hovedudval­ get aflagt beretning om de foretagne under­ søgelser og drøftelser, og på basis af denne beretning finder udvalget herefter overfor ministeriet at kunne fremsætte den i det følgende indeholdte, af samtlige udvalgets medlemmer tiltrådte redegørelse.

midler, tilvejebragt ad privat vej, d.v.s. ved indsamling på stedet. Dette forudsætter en offervilje fra menigheden, som allerede på grund af de angivne forhold vanskeligt kan være til stede. Men hertil kommer yderligere, at leveomkostningerne i disse omegnskom­ muner er store, og at den i de senere år til­ flyttede befolkning i det store og hele er af en yngre aldersklasse med dertil svarende mere anspændte økonomiske vilkår, således at den økonomiske evne ikke er stor, selv om viljen til at yde et offer er til stede. Løsningen af de økonomiske problemer er af udvalget betragtet som den væsentligste opgave, og herom har hovedparten af drøf­ telserne indenfor udvalget drejet sig. Under disse drøftelser har forskellige muligheder va;ret forhandlet, herunder også forslag, som var fremsat fra lokale komiteer eller af en­ keltpersoner. Et problem, der står i nøje forbindelse med lettere økonomiske vilkår for kirkebyggeri, er spørgsmålet om, hvilke krav der even­ tuelt bør stilles til det byggeri, der skal gen­ nemføres med offentlig støtte. Efter fore­ tagne ekskursioner i København' og Kø­ benhavns omegn, hvorunder der blev givet udvalgets medlemmer lejlighed til at se eksempler på de seneste årtiers kirkebyggeri, må udvalget udtale, at man bør søge bort fra det i de første efterkrigsår flere steder praktiserede barakbyggeri, der på længere sigt må anses for uhensigtsmæssigt og uøko­ nomisk. Der må efter udvalgets opfattelse tilstræbes et byggeri af varig karakter og af en sådan størrelse, at et normalt stedligt højmessebehov kan tilfredsstilles, men det må på den anden side holdes på et økono­ misk antageligt plan. Beregningen af offent­ lige tilskud til byggeriet må efter udvalgets opfattelse ske efter en vis generel regel, så­ ledes at der tilskudsmæssigt principielt ikke vil kunne tages hensyn til, om byggeriet i enkelte konkrete tilfælde eventuelt måtte ønskes gennemført med en særlig monumen­

løbet af januar og februar måned. Det ind­ komne materiale er bearbejdet og samlet i bilag 2, „Omegnskommunerne pr. 1. januar 1954“ . I en række møder blev materialet gennem-

Behovet for nye kirker. Efter at formen for en forespørgsel til omegnens sognepræster var blevet fastlagt, udsendtes en sådan — se bilag 1 — den 6. januar 1954, og besvarelserne indkom i

med 268 pct. Den procentvise stigning er voldsom (højhuse ved S-bane), men det ab­ solutte indbyggerantal i 1960 vil dog allige­ vel med denne stigning kun blive ca. 13 000. Den nuværende kirke er ret vel beliggende i forhold til den kommende bebyggelse, og der foreligger endnu ingen endeligt udfor­ mede planer om sognedeling og kirkebyggeri. Det vil dog formentlig være påkrævet før 1965 at søge gennemført opførelsen af i hvert fald een ny kirke, da indbyggerantal­ let til den tid forventes at nå op på 18 000. Projektet må formentlig placeres i gruppe B. Indbyggerantallet i Vangede Sogn er pr. 1. januar 1954: 13 400 og vil antagelig i 1960 være steget med 4 pct. og i 1965 med 11 pct. Stigningen er lille, men det absolutte tal er dog så stort, at man må erkende, at der, når henses til, at den nuværende kirke (en ombygget badeanstalt) ikke er stor, er brug for en kirke til. Indbyggerantallet vil i 1960 have nået 14 000. Kirkekomiteen har arbejdet med et kirkeprojekt siden 1945, og projektet ønskes realiseret snarest muligt. Det må formentlig placeres i gruppe B. Indbyggerantallet i Dyssegaard Sogn er pr. 1. januar 1954: 9 900 og forventes i 1960 at være steget med 11 pct. og i 1965 med 21 pct. Der er her tale om erstatning af et midlertidigt gudstjenestelokale med en en­ delig kirke. Kirkekomiteen har arbejdet si­ den begyndelsen af 30’erne, og når henses hertil og til, at de forhåndenværende forhold i det nuværende gudstjenestelokale er meget ringe samt til, at der disponeres over ca. 400 000 kr. incl. grund, bør projektet for­ mentlig komme til realisation snarest efter det godkendte forslag. Projektet må for­ mentlig placeres i gruppe A. Indbyggerantallet i Helleruplund Sogn er pr. 1, januar 1954: 8 040 og vil i 1960 for­ mentlig være steget med 3 pct. og i 1965 med 5 pct. Det projekt til en endelig kirke­ bygning, der i indberetningen til udvalget er givet oplysning om, er nu under opførelse med statstilskud og må som følge heraf udgå af udvalgets overvejelser. Med hensyn til Gladsakse kommunes 3 sogne vil opmærksomheden samle sig om de allerede nu meget store indbyggerantal, der pr. 1. januar 1954 er:

gået, idet man søgte at opstille en vis trang­ følge for de forhåndenværende kirkeopgaver. Man opstillede 3 grupper: A — indeholdende de opgaver, der burde løses snarest muligt, B — indeholdende de opgaver, der burde løses i en nærmere fremtid og C — indeholdende de opgaver, hvis løsning kunne udskydes nogen tid. Blandt forhold, der måtte være af betyd­ ning med henblik på denne gruppering, har man i første række taget hensyn til indbyg­ gerantallet, dels dettes absolutte størrelse pr. 1. januar 1954, dels den stigning i folke­ tallet, som efter en sandsynlighedsberegning måtte forventes indtil 1960 og dels den be­ folkningstilvækst, som man forventer mel­ lem 1960 og 1965. Ligeledes er der taget hensyn til, om befolkningstilvæksten påreg­ nes at ville koncentrere sig om bestemte om­ råder indenfor de enkelte sogne. Om disse beregninger har man i hvert enkelt tilfælde søgt oplysning hos de kommunale myndig­ heder, forsåvidt det ikke af det indsendte materiale med sikkerhed fremgik, at bereg­ ningerne var baseret på oplysning fra ved­ kommende kommune. Men også andre kon­ krete forhold på stedet har man tillagt af­ gørende betydning, herunder eksempelvis den pågældende kirkesags alder og moden­ hed og en eventuel forhåndenværende mid­ lertidig kirkes eller kirkesals anvendelighed som gudstjenestelokale. Idet der iøvrigt henvises til de i bilag 2 indeholdte oplysninger om forholdene i de enkelte sogne, skal på baggrund af de nævnte hensyn følgende bemærkninger gøres ved­ rørende de enkelte kirkeplaner og sogne. Indbyggerantallet i Ballerup Sogn er pr. 1. januar 1954: 7 859 og vil i 1960 efter de opstillede beregninger være steget med 90 pct. og i 1965 med 129 pct. Det beregnede indbyggertal i 1960 på 14—15 000 i forbin­ delse med den omstændighed, at tilvæksten forventes at koncentrere sig om Skovlunde- distriktet, der ligger i en afstand af 3—6 km fra den nuværende kirke, og hvor det for­ håndenværende gudstjenestelokale er ret primitivt (gymnastiksal), tilsiger formentlig en placering i gruppe B. Indbyggerantallet i Brøndbyøster Sogn er pr. 1. januar 1954: 4 880 og vil i 1960 an­ tagelig være steget med 166 pct. og i 1965

Gladsakse S ogn ........ 22 455 Bagsværd Sogn.......... 10 125 Søborggaard Sogn . . . 14 670

7

1965 med 91 pct. Indbyggerantallet vil der­ med nå op på 22 000 i 1960 og 25 000 i 1965. Pladsforholdene i kirken er trange (96 siddepladser) i forhold til en stor kirke­ gang, men planerne er endnu langtfra af­ klaret. Uanset dette finder man dog, at pro­ jektet efter omstændighederne bør placeres i gruppe A. Indbyggerantallet i Strandmarks Sogn er pr. 1. januar 1954: 8 300 og beregnes i 1960 at være steget med 50 pct. og i 1965 med 104 pct. Når henses til den forhåndenvæ­ rende kirkes anvendelighed og til, at pla­ nerne om den endelige kirke er langt tilbage, kan dette projekt formentlig placeres i gruppe C. Indbyggerantallet i Risbjerg Sogn er pr. 1. januar 1954: 10 000 og vil i 1960 antagelig være steget med 50 pct. og i 1965 med 60 pct. Den forventede stigning er altså min­ dre end for Strandmarks Sogns vedkom­ mende, men forsåvidt angår Risbjerg Sogn gør det særlige hensyn sig gældende, at den forhåndenværende midlertidige kirke (et tidligere missionshus) er altfor lille og utids­ svarende. Skulle man derfor efter folketal­ let vel regne med en realisation på et tids­ punkt mellem 1960 og 1965, finder man dog, at hensynet til den ret uegnede kirke bør medføre, at projektet må placeres i gruppeA. Indbyggerantallet i Kongens Lyngby Sogn er pr. 1. januar 1954: 14 000 og må antages i 1960 at være steget med 45 pct. og i 1965 med 87 pct. Procentvis beregnet er stignin­ gen ikke større end i størsteparten af de. andre sogne, men når henses til det abso­ lutte indbyggerantal, der i 1960 formodes at ville være 20 300, må projektet (Fortun- byen) placeres i gruppe A. Indbyggerantallet i Lundtofte Sogn er pr. 1. januar 1954: 8 Q00 og vil i 1960 antagelig være steget med 60 pct. og i 1965 med 100 pct. Komiteen er først nedsat i oktober 1953, og den oplyser selv, at projektet (Brede) må antages at skulle være realiseret i 1965. Projektet er derfor placeret i gruppe C. Indbyggerantallet i Virum Sogn er pr. 1. januar 1954: 15 300 og vil i 1960 antagelig være steget med 32 pct. og i 1965 med 45 pct. Når dels henses til befolkningstallets absolutte størrelse, til at kirkeplanerne efter det oplyste er ret langt fremme, og til at det kvarter, hvori kirken agtes rejst, for

Den forventede stigning indtil 1960 synes procentvis beregnet ikke voldsom, idet den udgør henholdsvis 23 pct., 58 pct. og 27 pct. I 1965 vil befolkningstallene efter bereg­ ningerne være steget med 46 pct., 79 pct. og 42 pct. Når imidlertid henses til de absolutte indbyggerantal — særligt i Gladsakse Sogn — og kirkesagens modenhed, må Mørkhøj- projektet formentlig placeres i gruppe A. Sagen stiller sig lidt anderledes med hen­ syn til det andet projekt i Gladsakse Sogn, Stengaard- projektet, idet denne kirkesag først er rejst for kort tid siden. Det er i kirkekomiteens indberetning anført, at kir­ ken bør stå færdig om 3 år. Når imidlertid henses til, at Bagsværd Sogn først i 1960 antages at ville have ca. 16 000 indbyggere, og til at kirkesagen dog først for forholdsvis nylig er rejst, har man ment, at dette pro­ jekt må placeres i gruppe B. Det tredie projekt, Bagsværd endelige kirke, angives af kirkekomiteen at burde følge snarest efter Stengaardsprojektet. Ind­ byggerantallets størrelse vil formentlig i dette tilfælde, hvor det drejer sig om afløsning af en bestående kirke med en anden kirke, ikke være af så afgørende betydning som i de øvrige tilfælde, hvor det drejer sig om op­ førelse af helt nye kirker. Efter de forelig­ gende oplysninger har man dog ment, at projektet bør placeres i gruppe B. Det fjerde projekt, Søborgmagle-projektet, måtte efter kirkesagens alder (31 år) og under hensyn til det beløb, komiteen dispo­ nerer over — ca. 80 000 kr. + grund — egentlig placeres under gruppe A, men når bl. a. henses til, at indbyggerantallet først i 1965 påregnes at nå 20 000 og til den nu­ værende sognekirkes rummelighed, har man ment, at projektet må rubriceres under B. Indbyggerantallet i Glostrup Sogn er pr. 1. januar 1954: 12 840 og må i 1960 an­ tages at være steget med 63 pct. og i 1965 med 102 pct. Med den anførte stigning vil indbyggerantallet i 1960 være nået op til 21 000. Den nuværende kirke rummer kun 135 siddepladser, og projektet til en ny kirke må derfor formentlig placeres i gruppe A. Indbyggerantallet i Herlev Sogn ligger nogenlunde på linie med tallet i Glostrup — også udviklingsmæssigt —, idet tallet for Herlev pr. 1. januar 1954 er 13 044 og i 1960 antagelig vil være steget med 68 pct. og i

8

ventes udbygget i løbet af 3 år, må projek- tet (Sorgenfridistriktet) placeres i gruppe B. Indbyggerantallet i Rødovre Sogn er pr. 1. januar 1954: 15 500 og vil i 1960 efter beregningerne være steget med 80 pct. og i 1965 med 93 pct. Når henses til tallets ab­ solutte størrelse, den store stigning indtil 1960 og de foreliggende oplysninger om pla­ nerne til opførelse af en kirke i Hendriks­ holmsdistriktet, må dette projekt formentlig placeres i gruppe A. Indbyggerantallet i Islev Sogn er pr. 1. januar 1954: 9 000 og vil i 1960 antagelig være steget med 33 pct. og i 1965 med 66 pct. Kirkekomiteen oplyser med hensyn til realisationstidspunktet, at det ligger 5— 10 år frem i tiden. Da der imidlertid i 1960 kun vil kunne ventes et folketal på 12 000, da planerne om den endelige kirke ikke er langt fremme, og da den nuværende midler­ tidige kirke er god og utvivlsomt vil kunne gøre fyldest til 1965, har man ment, at dette kirkeprojekt må placeres i gruppe C. Indbyggerantallet i Kastrup Sogn er pr. 1. januar 1954: 16 561 og ventes i 1960 at være steget med 14 pct. og i 1965 med 23 pct. Når stigningen ikke er større, hænger det sammen med, at sognet er næsten ud­ bygget. Når henses til det absolutte ind­ byggerantal og det om kirkesagen oplyste, må projektet formentlig placeres i gruppe B. Indbyggerantallet i Taarnby Sogn er pr. 1. januar 1954: 13 692 og ventes i 1960 at være. steget med 53 pct. og i 1965 med 72 pct. Til trods for sognets store udstrækning oplyser menighedsrådet, at der ikke for tiden er planer om opførelse af en ny kirke. Det er oplyst, at kirken rummer ca. 450 faste siddepladser. Den foran foreslåede gruppering vil her­ efter se således ud, idet der ved hvert pro­ jekt anføres bemærkning om, hvorvidt ende­ ligt forslag til kirkens opførelse er udar­ bejdet og godkendt af kirkeministeriet: Gruppe A : Dyssegaard................. Endeligt forslaggod­ kendt. Mørkhøj.................... Endeligt forslag endnu ikke godkendt. Fortundistriktet. . . . do. Hendriksholm (Rød­ ovre) ..................... do.

Glostrup...................... Endeligt forslag

endnu ikke godkendt.

Risbjerg.................... Herlev.......................

do. do.

Gruppe B: Stengaarddistriktet . Endeligt forslag

endnu ikke godkendt.

Kastrup.................... Søborgmagle............ Sorgenfri................... Vangede.................... Brøndbyøster........... Skovlunde................ Bagsværd.................

do. do. do. do. do. do. do.

Gruppe C: Strandmarks............ Endeligt forslag Brede (Lundtofte) . . Islev.......................... do. Det vil ses, at alene Dyssegaardskomi- teen i øjeblikket er i besiddelse af et god­ kendt endeligt forslag, men skitseforslag har været forelagt kirkeministeriet for enkelte af de andre projekters vedkommende. Det indsamlede materiale er som anført tilvejebragt gennem forespørgsel til omeg­ nens sognepræster, og det må formodes at omfatte samtlige i øjeblikket eksisterende kirkeprojekter i omegnen. Det må dog tages i betragtning, at der enkelte steder inden 1965 kan opstå nye projekter, som kræver realisation inden dette tidspunkt. Således som det fremgår af det anførte, har man ment det muligt på grundlag af det foreliggende materiale at opstille en grup­ pering, der skulle give udtryk for en trang­ følge, men udvalget må dog understrege, at det anførte ikke i nogen måde må opfattes som et byggeprogram, hvorefter de enkelte projekters realisation nødvendigvis bør sø­ ges gennemført, men alene som en foreløbig vurdering. Indbyggerantallets størrelse og forventede udvikling har, som det kan ses, været et moment af væsentlig betydning ved opstil­ lingen. De kommunale myndigheder har — som det er anført enkelte steder under „sær­ lige bemærkninger" i bilag 2 — taget for­ behold med hensyn til den anslåede stigning i sognenes indbyggerantal — et forbehold, som meget vel kan siges at måtte gælde samtlige oplysninger om hele områdets be­ folkningstilvækst. Allerede grundlaget for do. endnu ikke godkendt.

9

gen af statstilskud, idet dette måtte forud­ sætte, at man gennem visse typer eller prak­ tiske eksempler kunne fastslå, hvad der un­ der almindelige forhold kunne anses for nor­ malt og økonomisk kirkebyggeri. I stedet' har man ment, at det burde forsøges, om der gennem beregning på grundlag af bygge­ sager fra en årrække kunne opnås klarhed over, hvad der måtte anses for en rimelig bekostning pr. siddeplads ved opførelsen af nye kirker og benytte en herefter fastsat normalpris pr. siddeplads som økonomisk målestok ved beregning af hjælpen gennem offentlige midler i stedet for — således som det hidtil har været tilfældet — at beregne hjælpen i forhold til den samlede byggesum uden hensyn til, om det enkelte byggefor­ slag kan anses for mere eller mindre ratio­ nelt. Det måtte dog være en forudsætning for en ordning som den skitserede med et til­ skud beregnet i forhold til en normalpris pr. siddeplads, at denne normalpris ikke blev beregnet på grundlag af „skrabet" byggeri, lige så lidt som man måtte gå til den mod­ satte yderlighed. Hovedvanskeligheden ved ordningens gen­ nemførelse var at finde et pålideligt bereg­ ningsgrundlag. Det var nødvendigt at søge bistand hos en kyndig arkitekt, der kunne fremkomme med et motiveret forslag til en normalpris. Tidligere gennemførte byggerier måtte for at indgå i beregningen omregnes på grundlag af prisindeks, og ligeledes må normalprisen ved eventuel fremtidig anven­ delse i praksis omregnes efter prisindeks, således at tilskudet ændres herefter. Efter stedfunden forhandling med byg­ ningsinspektør Havning trådte man herefter i forbindelse med arkitekt Helge Holm , m.a.a., København, og efter at denne havde erklæret sig villig til at påtage sig arbejdet med at foretage de fornødne beregninger, tilsendte man arkitekten en liste, indehol­ dende et antal kirker, godkendt i årene fra 1930 til 1954, idet man dermed søgte at give fornødent grundlag for arkitektens bereg­ ninger. Arkitektens forslag forelå i skrivelse af 6. december 1954 — bilag 3. Som det frem­ går af skrivelsen, er arkitekten kommet til det resultat, at der ikke vil kunne fastsæt­ tes en fælles normalpris, der kan anvendes som grundlag for den omtalte finansiering,

grupperingen er derfor i nogen grad baseret på et — dog formentlig velbegrundet — skøn. Det har endvidere været en forudsætning, at fremgangsmåden med hensyn til kirke­ byggeri fremover normalt ville være den samme som hidtil, således at initiativet fremstår på stedet. Såfremt dette måtte blive ændret, idet man fra de kirkelige myn­ digheders side eventuelt kunne ønske at give et mindre modent projekt i et tæt befolket område prioritet i forhold til et mere mo­ dent i et tyndere befolket område og således forsøge at gennemføre en centraliseret regu­ lering af omegnens kirkebyggeri, vil trang­ følgen ligeledes kunne undergå forandringer. Trangfølgen må derfor betragtes med al mulig forbehold, og formålet med opstillin­ gen har alene været at skabe et på de ind­ samlede oplysninger så godt som muligt funderet overblik over, hvor i omegnen si­ tuationen kan siges at være akut, og hvor­ ledes udviklingen kan tænkes at ville forme sig. Med det foranstående og dertil hørende bilag har man ment at have tilvejebragt de for udvalgets videre overvejelser fornødne oplysninger om behovet for nye kirker i de enkelte sogne, og hvad der hvert enkelt sted måtte være foretaget for at imøde­ komme dette behov. Men herudover er der endvidere på grundlag af det fremkomne opstillet den anførte gruppering som nød­ vendig basis for et nogenlunde velbegrun­ det skøn over antallet af de projekter, som efter en sandsynlighedsberegning vil kræve hjælp straks eller i en nærmere fremtid. Kirkebyggeriets karakter. Med henblik på løsningen af problemet om, hvorvidt der kan fastlægges en norm for kirkebyggeriets karakter, er der søgt samråd med kgl. bygningsinspektør Th. Havning i et møde, hvor arbejdsudvalget sammen med bygningsinspektøren gennem­ gik forskellige af Kirkefondets nyeste pro­ jekter, bl. a. Sjælør Kirke, Lundehus Kirke og Sundkirken, og under de overvejelser, som dette samråd affødte, kom man til det resultat, at det ville være vanskeligt — så­ ledes som man oprindelig havde tænkt — at finde frem til et bestemt maksimumsbe­ løb som bestemmende norm ved beregnin­

10

Ligeledes må kirkeministeriet i hvert en­ kelt tilfælde på grundlag af den ovenfor nævnte normalstørrelse pr. siddeplads m. v. tage stilling til, hvad der er den normale ud­ nyttelse af det pågældende projekts gulv­ areal, og dermed fastslå, hvor stort et antal siddepladser der kan danne grundlag for beregningen af et statstilskud. Arkitekten har i skrivelsen anført, at pri­ serne på de kirkebygninger, der har dannet grundlag for hans beregninger, er omsat på grundlag af prisindeks, og har senere oplyst, at det indekstal, der ligger til grund for de foreslåede normalpriser, er tallet 274. Det er det almindelige boligindeks, der er an­ vendt, da der ikke findes et særligt indeks for kirkebyggeri. Ifølge arkitektens mundt­ lige udtalelse har han foretaget visse under­ søgelser, der efter hans opfattelse fastslår, at der, uanset forskellen på udgifterne ved­ rørende de enkelte poster på de to kategorier af byggeregnskaber, dog næppe er så stor forskel på det samlede slutresultat, at der er noget til hinder for at anvende det nævnte byggeindeks også for kirkebyggeriet. Udvalget må mene, at den skitserede ord­ ning frembyder interesse som middel til netop under forhold, som de, der er tilstede i de stærkt voksende omegnskommuner, at tilvejebringe passende økonomisk, men til­ lige forsvarligt kirkebyggeri. Man finder imid­ lertid at måtte lægge vægt på, at ordningen, om den måtte blive ført ud i praksis, ikke bliver anvendt således, at kirkebyggeriet bli­ ver genstand for en ensretning, der udelukker særpræget og differentieret byggeri. Udval­ get mener dog at måtte henlede ministeriets opmærksomhed på de fordele, der utvivl­ somt indebæres i den foran omtalte ord­ ning, der vil kunne praktiseres, uanset om statens anpart i udgifterne ved kirkebygge­ riet fikseres til en bestemt brøkdel eller ikke. Det må i denne forbindelse bemærkes, at man gennem den skitserede ordning vil have adgang til helt at sikre sig overfor den til­ bøjelighed til overdimensioneret byggeri, som utvivlsomt i nogen grad er tilstede trods de høje byggeudgifter for tiden. Da der for­ mentlig er enighed om, at udviklingen bør føre hen imod ikke for store sogne — så vidt muligt under bymæssige forhold af en normal­ størrelse på ca. 10 000 beboere — , bør kirke­ projekterne udarbejdes i forhold hertil, og således som det tidligere er påpeget, kan

men at der må tages hensyn til kirkens be­ liggenhed. Arkitekten foreslår herefter følgende tre normalpriser: 1) i høj bebyggelse 2 100 kr. pr. siddeplads 2) i halvhøj — 1700 kr. - — 3) i lav — 1500 kr. - — Endvidere må man, som det fremgår af arkitektens skrivelse, regne med en vis nor­ malstørrelse pr. siddeplads. Arkitekten har regnet med en bredde på 55 cm og en af­ stand fra stoleryg til stoleryg på 85—90 cm. Midtergangen er i beregningerne ansat til minimum 2 m’s bredde. Under en mundtlig drøftelse med arki­ tekten er problemerne blevet uddybet yder­ ligere. Som anført i arkitektens skrivelse har det været nødvendigt at gøre materialet til gen­ stand for en bearbejdelse efter skøn. Hvert enkelt projekt har måttet reduceres eller suppleres således, at det rummæssigt og ud­ styrsmæssigt svarer til en prototype, be­ stående af de i stk. 5 i arkitektens skrivelse nævnte bestanddele. De projekter, der har ligget til grund for beregningerne, må såle­ des siges at være „skrabede“ i den forstand, at disse kirkers eventuelle særlige udsmyk­ ning ikke er medtaget i udgifterne. Da det imidlertid netop var en forudsætning for an­ vendelsen af en normalpris, at grundlaget for denne ikke er skrabet, vil det formentlig være rigtigt, om der regnes med en vis mar­ gin ud over den af arkitekten foreslåede normalpris, hvilket arkitekten under den mundtlige forhandling tiltrådte. Efter sam­ rådet med arkitekten må det formentlig be­ tragtes som forsvarligt at regne med føl­ gende normalpriser, indeholdende en sådan margin:- høj bebyggelse: 2 350 kr. pr. siddeplads halvhøj — : 1 850 kr. - — lav — : 1 600 kr. - — Den anvendte sondring må som af arki­ tekten anført anses for nødvendig. Det må derfor forudsættes, at kirkeministeriet se­ nere under behandling af byggesagerne i hvert enkelt tilfælde tager stilling til, hvil­ ken af de lige nævnte tre grupper det pågæl­ dende projekt må henføres til, forinden der kan tages stilling til spørgsmålet om stats­ tilskud.

11

det normale stedlige højmessebehov sikkert anses for vejledende med hensyn til den størrelse, de enkelte projekter bør have. Antagelig vil et antal siddepladser på 250 å 300 i de fleste tilfælde være passende. Ved en beregningsmåde som den omtalte ville man formentlig ikke blot opnå en gene­ relt mere retfærdig regel, men tillige mulig­ gøre det for kirkekomiteerne gennem et vel­ projekteret og økonomisk byggeri i realite­ ten at opnå et tilskbd på mere end 50 pct. af den faktiske byggesum under forudsæt­ ning af, at man kunne opnå et statstilskud på 50 pct. af normalprisen pr. siddeplads i stedet for 50 pct. af den samlede byggesum. En yderligere lettelse ville det være, dersom der kunne opnås tilsagn om tilskud til de enkelte etaper i et etapebyggeri. Lysten til opførelse af en billig kirkekerne ville herved blive fremmet. Når hertil kommer, at udvi­ delser af kirkekernen gennem etapebyggeri allerede efter de gældende regler eventuelt vil kunne dækkes ved lån, skulle resultatet blive en mulighed for at reducere kravene til menighedens offervilje uden at forlade princippet om, at en stedlig interesse skal have manifesteret sig. Adgang til lån. Udvalget havde således håbet gennem den nævnte ordning også at kunne åbne adgang for en større reel offentlig støtte til kirke­ byggeriet derigennem, at komiteerne kan lade byggeprojekterne udarbejde så økono­ misk, at disses siddepladspris ligger under normalprisen. Arkitektens undersøgelser be­ kræftede, at dette må anses for muligt, men på den anden side må det erkendes, at den økonomiske fordel, som kirkekomiteerne vil kunne opnå gennem ordningen, næppe kan anses for fuldt tilstrækkelig til at lette ind­ samlingsarbejdet i en sådan grad, at man som følge deraf kan se bort fra, at det efter forholdene kan være nødvendigt, også på anden måde end gennem statstilskud og gen­ nem midler fremskaffet fra privat side at skabe mulighed for dækning af udgifterne. Blandt andet under hensyn hertil opnå­ edes der under drøftelserne angående spørgs­ målet om, hvorvidt det måtte anses for be­ timeligt at skabe adgang til, at en del af udgifterne kan dækkes ved lån, enighed om, at man burde forsøge at skabe andre finan-

cieringsmuligheder for kirkebyggeri end de hidtil anvendte. Efter indgående drøftelser er der indenfor udvalget enighed om, at det for at gennemføre det-omfattende bygge­ program, der bliver tale om, vil være nød­ vendigt, at der skabes en lånehjemmel. Udvalget må imidlertid mene, at låne­ adgangen bør begrænses, idet det bør kræves, at der som betingelse for at yde hjælp til op­ førelse af nye kirker vises en passende offer­ vilje fra menigheden — hvad enten det alene er den stedlige menighed, eller der ydes støtte også fra menigheder andetsteds, f. eks. gen­ nem Kirkefondets bidragydere ud over lan­ det —, hvorved ønsket om en ny kirke un­ derstreges på en så utvetydig måde, at man tør fastslå, at der er basis for et vedvarende kirkeligt arbejde ud fra kirken som cen­ trum. I denne forbindelse må det erindres, at udgifterne ikke er begrænset til opførelse af en ny kirkebygning, men at der efter op­ førelsen årligt vil blive betydelige udgifter til kirkens drift og vedligeholdelse, til løn­ ning af kirkens funktionærer og endvidere til nye præsteembeder og eventuelt udgift til opførelse og drift af embedsboliger, hvilke udgifter alle med undtagelse af visse tilskud til præsteløn fremtidig efter kirkens opfø­ relse vil komme til at hvile på den stedlige kirkelige ligning. Man er ud fra sådanne betragtninger standset ved følgende: Af de med en kirkes opførelse forbundne udgifter vil indtil halvdelen af den del af udgifterne, som ikke kan opnås dækket gennem tilskud af statsmidler, kunne dæk­ kes ved lån, at forrente og afdrage gennem kirkeligningen. Forslag til de nødvendige lovændringer til gennemførelsen af en sådan ordning følger som bilag 4. Såfremt der af statskassen ydes et tilskud på 50 pct. af den faktiske udgift til en kirke­ bygnings opførelse og byggegrundens er­ hvervelse, vil anvendelsen af det lige an­ førte forslag medføre, at 25 pct. af udgif­ ten kan tillades dækket gennem lån, me­ dens resten, 25 pct., må dækkes gennem frivillige bidrag, ved gaver (f. eks. bygge­ grund) eller på anden måde ad privat vej. Det siger sig selv, at en regel som den anførte vil involvere, at den del af udgiften, som tillades dækket ved lån at forrente og afdrage gennem ligningen eventuelt i stedet

12

selve størrelsen af beløbene kunne give an­ ledning til bekymring. Det må i denne forbindelse bemærkes, at det er udvalget bekendt, at Kreditforenin­ gen af Kommuner i Danmark i den aller­ seneste tid har stillet lånemidler til rådig­ hed til dækning af udgifter ved kirkerestau­ reringer, hvorfor man har forespurgt nævnte kreditforening, om der, såfremt lånehjem­ mel blev tilvejebragt, er mulighed for, at kreditforeningen efter derom i hvert enkelt tilfælde fremsat begæring vil kunne yde lån til opførelse af nye kirker, således at amor­ tisationen af disse lån med ministeriets god­ kendelse sker af den kirkelige ligning. Kre­ ditforeningen har besvaret spørgsmålet be­ kræftende, men lånene vil kun kunne ydes direkte til den kommune, hvori kirken er beliggende, eller mod garanti af denne kom­ mune. Vil den pågældende kommune garan­ tere, skulle lånemuligheden altså være til stede. Det forekommer imidlertid ikke at være helt uden betænkelighed på denne måde at gøre det kirkelige byggeri afhængig af vedkommende kommunalbestyrelses med­ virken. Det er muligt, at en del kommunal­ bestyrelser — uanset velvilje — vil have principielle betænkeligheder ved et medan­ svar, og det vil også fra et kirkeligt syns­ punkt være rettest, om de lokale kirkelige myndigheder i forbindelse med menighedens repræsentanter i byggekomiteen er ene om ansvaret på det her omhandlede område. Såfremt andre udveje ikke måtte stå åbne, bør disse betænkeligheder dog ikke være af­ gørende. Men skulle det ikke være muligt at opnå, at lånemidler direkte stilles til rådig­ hed fra statens side, ville det efter udvalgets opfattelse være mere rimeligt, om der fra statens side ydedes garanti for lån til opfø­ relse af nye kirker for derved at lette adgan­ gen til at opnå passende lånetilbud i stedet for at søge vedkommende kommunes med­ virken. Udvalget finder at måtte gøre opmærk­ som på to specielle spørgsmål. For det første er man gået ud fra, at sta­ ten kan og vil påtage sig halvdelen af kir­ kernes opførelsessum, og dette både hvor statstilskuddet som hidtil beregnes på grund­ lag af den samlede opførelsessum, og hvor statstilskuddet beregnes på basis af en nor

må kunne dækkes ved direkte udbetaling af ligningsmidler, såfremt de kompetente myn­ digheder vil foreslå en sådan ordning i ste­ det for udredelse over en årrække gennem renter og afdrag. Det er ikke udelukket, at en sådan udredelse i visse tilfælde vil blive foretrukket, idet den betydelige årlige be­ folkningstilvækst i omegnskommunerne ad­ skillige steder har til følge, at opkrævningen af de kirkelige afgifter efter den beregnede ligningsprocent giver betydelig højere ind­ tægt end budgetteret, således at der opspa­ res betydelige overskud. Man skal dog ikke undlade at bemærke, at den økonomiske udvikling, der i den seneste tid har fundet sted, muligt kan vanskelig­ gøre det at fremskaffe lånetilbud i de til­ fælde, hvor en del af udgiften til en ny kirkebygning tænkes dækket ved lån. En sådan vanskelighed ville næppe kunne ven­ tes under mere normale forhold, idet de private pengeinstitutter ifølge kirkeministe­ riets erfaring har anset den sikkerhed, der bydes derigennem, at renter og afdrag be­ tales ved ligning på menigheden, for fuldt betryggende. Under de nuværende forhold må man derimod være beredt på, at penge­ institutterne trods velvilje ikke vil være i besiddelse af de fornødne kapitaler til ydelse af lån, uden at det har følger for andre op­ gaver, som låneinstitutterne først og frem­ mest må støtte. Kirkens egne lånemidler — de såkaldte stiftsmidler — er således be­ slaglagt i forvejen, at nogen større ekstra hjælp ikke kan ventes derfra. Man finder derfor under de foreliggende ekstraordinære forhold at burde pege på, om der ikke skulle være mulighed for, at der fra statens side kunne stilles lånemidler til rådighed. Når den ovennævnte pengesituation i væsentlig grad skyldes statsindgreb, som man af hen­ syn til landets økonomi har fundet nødven­ dige, er den anførte tanke antagelig ikke urimelig. Og det ville formentlig være i god overensstemmelse med, at der på mange andre områder stilles lånemidler til rådighed fra statens side, hvor det skønnes, at sam­ fundsmæssige hensyn kræver det. Det måtte selvfølgelig herved være en forudsætning, at der af kirken ydes en pas­ sende rente, således at der ikke skulle blive spørgsmål om noget væsentligt tab for statens vedkommende. Og de beløb, der skulle til­ vejebringes, ville næppe være så store, at

13

malpris pr. siddeplads. Statstilskud til kir­ kers opførelse har imidlertid hidtil alene hvi­ let på en bevillingspraksis, og en statistik over statstilskud til kirkers opførelse kan ikke fuldtud bekræfte, at det kan anses som en fast regel, at staten påtager sig halvdelen af udgifterne. Udvalget må henlede opmærksomheden på, at der — selvom man regner med et statstilskud på normalt indtil 50 pct. af udgifterne — kan forekomme tilfælde, hvor tilskuddet på grund af ganske særlige for­ hold burde beregnes til mere end 50 pct. Som sådanne særlige forhold kan f. eks. nævnes, at karakteren af det byggeri, der omgiver et bestemt kirkeprojekt, kan stille ekstraordinære krav til projektets udform­ ning. At dette bør betragtes som specielle undtagelsestilfælde, er imidlertid en selv­ følge. En egentlig lovfæstet pligt for staten til at medvirke økonomisk ved kirkebyggeri er der for øjeblikket kun tale om ved udvidelse af sognekirker, jfr. lov nr. 103 af 8. maj 1908 om sognekirkers udvidelse. Udvalget skal med hensyn til dette spørgs­ mål ganske henstille til ministeriet, om det findes muligt og betimeligt at fremsætte lov­ forslag om en direkte pligt for staten til at påtage sig en vis del af udgifterne ved op­ førelse af helt nye kirker. Udvalget stiller sig tvivlende overfor det rigtige og gennem­ førlige i en sådan pligt for staten, men i be­ tragtning af, at kirkeministeriet ikke dispo­ nerer over et fast, limiteret årligt beløb på finansloven til opførelse af nye kirker, kan man ikke se bort fra, at det som forudsæt­ ning for afhjælpning af den akutte situation eventuelt vil være nødvendigt for kirke­ ministeriet at søge opnået et vist tilsagn fra de bevilgende myndigheder, såvel med hen­ syn til økonomisk bistand som med hensyn til tildeling af de nødvendige materiale­ bevillinger. Det andet spørgsmål , er problemet om, hvorvidt et statstilskud skal begrænses til den egentlige kirke, og hvad dertil hører, eller om det også skal omfatte sådanne rum, der ikke alene har gudstjeneste til formål. Man har her særlig for øje, at der i forbin­ delse med en ny kirkebygning i visse til­ fælde — udelukkende for private midler — opføres bygningsdele indeholdende møde­ lokaler til brug for det frivillige menigheds­

arbejde, og at man i sådanne - tilfælde af praktiske grunde sædvanligt ordner sig så­ ledes, at nogle af disse mødelokaler indret­ tes umiddelbart op til det egentlige kirke­ rum, og sådan at man ved åbning af fløjdøre eller flyttelige skillerum kan bringe forbin­ delse til det egentlige kirkerum, der altså i tilfælde af pladsmangel kan udvides med disse sidelokaler. Det er en ordning, som særligt er benyttet ved de af Kirkefondet opførte kirker i København, men som også er benyttet i Københavns omegn. I Køben­ havn er forholdet ordnet således, at der ved kirkens aflevering efter opførelsen træffes aftale i hvert enkelt tilfælde om, på hvilke økonomiske betingelser sådanne — even­ tuelt også enkelte andre — lokaler kan be­ nyttes af kirken. Da den beskrevne ordning imidlertid kan medvirke til, at man som egentligt kirkerum kan nøjes med mindre plads, end det ellers ville være forsvarligt, er der formentlig grund til, således som nævnt, at tage under overvejelse, om sådanne rum ikke måtte kunne inddrages under tilskuds- og låneordningen. En sådan ordning ville tillige frembyde den ikke uvæsentlige fordel, at man som en rent midlertidig foranstalt­ ning kunne begynde opførelsen af den nye kirke netop med disse mere subsidiære rum, der formentlig vil være betydelig billigere at opføre end det egentlige kirkerum, således at man uden for store omkostninger ville være i stand til at tilvejebringe et grundlag for en sogneudskillelse. Det må imidlertid erindres, at en inddragelse af sådanne også til andet end gudstjeneste bestemte rum under en tilskudsordning og altså anerken­ delse som en bestanddel af kirken vil få kon­ sekvenser med hensyn til disse bygnings­ deles administration, opvarmning og rengø­ ring, kirkens funktionærers medvirken og muligt også let drage konsekvenser for for­ holdet til menighedshuse uden direkte til­ knytning til kirken. Under hensyn til, at en mere indgående behandling af det omtalte spørgsmål let ville medføre en ikke uvæsentlig forsinkelse af udvalgets arbejde, skal udvalget med hen­ syn hertil begrænse sig til at henlede ministe­ riets opmærksomhed på disse forhold og på den økonomiske betydning for kirkebygge­ riet, som en gennemførelse af ændrede prin­ cipper for sådanne tilfælde vil kunne med­ føre.

14

linie og i realiteten har afgivet de under fondets ledelse opførte kirker til menigheds­ rådenes selvstændige administration efter de for selvejende kirker gældende regler og des­ uden har erklæret sig villig til under forud­ sætning af, at den samme praksis, som an­ vendes andetsteds med hensyn til hjælp til nye kirkebygninger, bringes til anvendelse også i København, at overgive de kirker, som fremtidig opføres med bistand af Kirke­ fondet til vedkommende menighedsråd som selvejende kirker uden noget som helst for­ behold, ganske som det sker i andre tilfælde, hvor byggekomiteer afslutter deres arbejde. En sådan ændret praksis ville ikke blot gøre ende på en ikke længere rimelig for­ skelsbehandling, men vil tillige medføre, at Kirkefondet vil være i stand til at yde hjælp uden for fondets hidtidige virksomhedsom­ råde ved dels efter sin økonomiske evne at stille økonomisk hjælp til rådighed for kirke­ komiteer i Københavns omegn og dels at gå aktivt ind i arbejdet og her yde den sær­ lige hjælp, som mangeårig erfaring sætter Kirkefondet i stand til, forsåvidt de lokale kirkekomiteer ønsker et sådant samarbejde. Det er udvalgets opfattelse, at et sådant samarbejde i adskillige tilfælde vil kunne få afgørende betydning for den hurtige gen­ nemførelse af byggeprogrammerne og for en praktisk og fornuftig tilrettelæggelse, lige­ som man vil antage, at en sådan hjælp i ikke få tilfælde vil føles som en betydelig lettelse for de personer, som nu er trykket af van­ skelighederne ved gennemførelsen af de fore­ stående kirkeopgaver og det dermed føl­ gende ansvar. Skal man forsøge et løseligt skøn over, hvor stor en økonomisk belastning en gen­ nemførelse af de side 8 omtalte 18 projek­ ter vil medføre, vil det formentlig i de kom­ mende 10 år betyde et årligt beløb på 800 000—900 000 kr. Dette resultat er baseret på følgende be­ regning: 18 projekter af en gennemsnitsstørrelse på 250 siddepladser X en gennemsnitssidde­ pladspris på 1 850 kr. giver et samlet beløb på lidt under 8Y2 mili. kr., fordelt over 10 år med 800 000—900 000 kr. årlig. Men denne beregning må naturligvis tages med ethvert forbehold.

Konsekvenser for kirkebyggeri andetsteds. I tilknytning til, hvad der allerede korte­ lig er berørt tidligere i betænkningen angå­ ende de konsekvenser, som udvalgets ar­ bejde bør få for forholdene andetsteds i lan­ det og specielt med henblik på Det køben­ havnske Kirkefonds arbejde i København, finder udvalget anledning til at fremsætte følgende bemærkninger: Den ændrede ordning vedrørende hjælp til opførelse af nye kirkebygninger, som måtte gennemføres, bør næppe blive en spe­ ciel ordning, der alene vedrører Københavns omegnskommuner. Der er andre steder i landet, hvor forholdene gør det i høj grad påkrævet, at der ydes så effektiv hjælp som muligt. Ændringerne i befolkningstallet sker ganske vist næppe der med samme eksplo- sionsagtige hast som i Københavns omegn. Men adskillige steder har der i løbet af en noget længere periode fundet en udvikling sted, således at trangen til udvidelse af den kirkelige betjening også der er meget stor. Allerede af den grund vil det være meget vanskeligt at begrænse eventuelle nye reg­ ler til særlige på forhånd udsete områder. Og det vil i det hele ikke være rimeligt at opretholde to sæt bestemmelser — eet sæt beregnet for den større trang og den mere pludselige udvikling og et andet mindre gun­ stigt for de „normale” tilfælde. Det er tillige udvalgets opfattelse, at den sondring, der hidtil i praksis har fundet sted mellem Kø- benhavn-Frederiksberg på den ene side og det øvrige land, herunder Københavns om­ egnskommuner, på den anden side, bør op­ høre. Som det formentlig vil være bekendt, har det i praksis i en lang årrække været så­ ledes, at der ikke har været ydet tilskud af statskassen til opførelse af nye kirker i Kø­ benhavn og på Frederiksberg. Dette forhold skyldes ikke lovregler eller principielle be­ tragtninger, men er begrundet i den udvik­ ling, der fandt sted i København i slutnin­ gen af forrige århundrede, og som medførte, at menighederne selv søgte at klare sig dels ved lokale indsamlinger og navnlig ved den hjælp fra menigheder over hele landet, som organiseredes af Københavns Kirkefond eller organisationer i nær tilknytning hertil. Der er så meget mere grund til at ophæve denne forskelsbehandling i praksis, som Kirkefondets ledelse gennem adskillige år xuldt ud har arbejdet på en folkekirkelig