4959925815

11

det normale stedlige højmessebehov sikkert anses for vejledende med hensyn til den størrelse, de enkelte projekter bør have. Antagelig vil et antal siddepladser på 250 å 300 i de fleste tilfælde være passende. Ved en beregningsmåde som den omtalte ville man formentlig ikke blot opnå en gene­ relt mere retfærdig regel, men tillige mulig­ gøre det for kirkekomiteerne gennem et vel­ projekteret og økonomisk byggeri i realite­ ten at opnå et tilskbd på mere end 50 pct. af den faktiske byggesum under forudsæt­ ning af, at man kunne opnå et statstilskud på 50 pct. af normalprisen pr. siddeplads i stedet for 50 pct. af den samlede byggesum. En yderligere lettelse ville det være, dersom der kunne opnås tilsagn om tilskud til de enkelte etaper i et etapebyggeri. Lysten til opførelse af en billig kirkekerne ville herved blive fremmet. Når hertil kommer, at udvi­ delser af kirkekernen gennem etapebyggeri allerede efter de gældende regler eventuelt vil kunne dækkes ved lån, skulle resultatet blive en mulighed for at reducere kravene til menighedens offervilje uden at forlade princippet om, at en stedlig interesse skal have manifesteret sig. Adgang til lån. Udvalget havde således håbet gennem den nævnte ordning også at kunne åbne adgang for en større reel offentlig støtte til kirke­ byggeriet derigennem, at komiteerne kan lade byggeprojekterne udarbejde så økono­ misk, at disses siddepladspris ligger under normalprisen. Arkitektens undersøgelser be­ kræftede, at dette må anses for muligt, men på den anden side må det erkendes, at den økonomiske fordel, som kirkekomiteerne vil kunne opnå gennem ordningen, næppe kan anses for fuldt tilstrækkelig til at lette ind­ samlingsarbejdet i en sådan grad, at man som følge deraf kan se bort fra, at det efter forholdene kan være nødvendigt, også på anden måde end gennem statstilskud og gen­ nem midler fremskaffet fra privat side at skabe mulighed for dækning af udgifterne. Blandt andet under hensyn hertil opnå­ edes der under drøftelserne angående spørgs­ målet om, hvorvidt det måtte anses for be­ timeligt at skabe adgang til, at en del af udgifterne kan dækkes ved lån, enighed om, at man burde forsøge at skabe andre finan-

cieringsmuligheder for kirkebyggeri end de hidtil anvendte. Efter indgående drøftelser er der indenfor udvalget enighed om, at det for at gennemføre det-omfattende bygge­ program, der bliver tale om, vil være nød­ vendigt, at der skabes en lånehjemmel. Udvalget må imidlertid mene, at låne­ adgangen bør begrænses, idet det bør kræves, at der som betingelse for at yde hjælp til op­ førelse af nye kirker vises en passende offer­ vilje fra menigheden — hvad enten det alene er den stedlige menighed, eller der ydes støtte også fra menigheder andetsteds, f. eks. gen­ nem Kirkefondets bidragydere ud over lan­ det —, hvorved ønsket om en ny kirke un­ derstreges på en så utvetydig måde, at man tør fastslå, at der er basis for et vedvarende kirkeligt arbejde ud fra kirken som cen­ trum. I denne forbindelse må det erindres, at udgifterne ikke er begrænset til opførelse af en ny kirkebygning, men at der efter op­ førelsen årligt vil blive betydelige udgifter til kirkens drift og vedligeholdelse, til løn­ ning af kirkens funktionærer og endvidere til nye præsteembeder og eventuelt udgift til opførelse og drift af embedsboliger, hvilke udgifter alle med undtagelse af visse tilskud til præsteløn fremtidig efter kirkens opfø­ relse vil komme til at hvile på den stedlige kirkelige ligning. Man er ud fra sådanne betragtninger standset ved følgende: Af de med en kirkes opførelse forbundne udgifter vil indtil halvdelen af den del af udgifterne, som ikke kan opnås dækket gennem tilskud af statsmidler, kunne dæk­ kes ved lån, at forrente og afdrage gennem kirkeligningen. Forslag til de nødvendige lovændringer til gennemførelsen af en sådan ordning følger som bilag 4. Såfremt der af statskassen ydes et tilskud på 50 pct. af den faktiske udgift til en kirke­ bygnings opførelse og byggegrundens er­ hvervelse, vil anvendelsen af det lige an­ førte forslag medføre, at 25 pct. af udgif­ ten kan tillades dækket gennem lån, me­ dens resten, 25 pct., må dækkes gennem frivillige bidrag, ved gaver (f. eks. bygge­ grund) eller på anden måde ad privat vej. Det siger sig selv, at en regel som den anførte vil involvere, at den del af udgiften, som tillades dækket ved lån at forrente og afdrage gennem ligningen eventuelt i stedet

Made with FlippingBook Annual report