4959925815

14

linie og i realiteten har afgivet de under fondets ledelse opførte kirker til menigheds­ rådenes selvstændige administration efter de for selvejende kirker gældende regler og des­ uden har erklæret sig villig til under forud­ sætning af, at den samme praksis, som an­ vendes andetsteds med hensyn til hjælp til nye kirkebygninger, bringes til anvendelse også i København, at overgive de kirker, som fremtidig opføres med bistand af Kirke­ fondet til vedkommende menighedsråd som selvejende kirker uden noget som helst for­ behold, ganske som det sker i andre tilfælde, hvor byggekomiteer afslutter deres arbejde. En sådan ændret praksis ville ikke blot gøre ende på en ikke længere rimelig for­ skelsbehandling, men vil tillige medføre, at Kirkefondet vil være i stand til at yde hjælp uden for fondets hidtidige virksomhedsom­ råde ved dels efter sin økonomiske evne at stille økonomisk hjælp til rådighed for kirke­ komiteer i Københavns omegn og dels at gå aktivt ind i arbejdet og her yde den sær­ lige hjælp, som mangeårig erfaring sætter Kirkefondet i stand til, forsåvidt de lokale kirkekomiteer ønsker et sådant samarbejde. Det er udvalgets opfattelse, at et sådant samarbejde i adskillige tilfælde vil kunne få afgørende betydning for den hurtige gen­ nemførelse af byggeprogrammerne og for en praktisk og fornuftig tilrettelæggelse, lige­ som man vil antage, at en sådan hjælp i ikke få tilfælde vil føles som en betydelig lettelse for de personer, som nu er trykket af van­ skelighederne ved gennemførelsen af de fore­ stående kirkeopgaver og det dermed føl­ gende ansvar. Skal man forsøge et løseligt skøn over, hvor stor en økonomisk belastning en gen­ nemførelse af de side 8 omtalte 18 projek­ ter vil medføre, vil det formentlig i de kom­ mende 10 år betyde et årligt beløb på 800 000—900 000 kr. Dette resultat er baseret på følgende be­ regning: 18 projekter af en gennemsnitsstørrelse på 250 siddepladser X en gennemsnitssidde­ pladspris på 1 850 kr. giver et samlet beløb på lidt under 8Y2 mili. kr., fordelt over 10 år med 800 000—900 000 kr. årlig. Men denne beregning må naturligvis tages med ethvert forbehold.

Konsekvenser for kirkebyggeri andetsteds. I tilknytning til, hvad der allerede korte­ lig er berørt tidligere i betænkningen angå­ ende de konsekvenser, som udvalgets ar­ bejde bør få for forholdene andetsteds i lan­ det og specielt med henblik på Det køben­ havnske Kirkefonds arbejde i København, finder udvalget anledning til at fremsætte følgende bemærkninger: Den ændrede ordning vedrørende hjælp til opførelse af nye kirkebygninger, som måtte gennemføres, bør næppe blive en spe­ ciel ordning, der alene vedrører Københavns omegnskommuner. Der er andre steder i landet, hvor forholdene gør det i høj grad påkrævet, at der ydes så effektiv hjælp som muligt. Ændringerne i befolkningstallet sker ganske vist næppe der med samme eksplo- sionsagtige hast som i Københavns omegn. Men adskillige steder har der i løbet af en noget længere periode fundet en udvikling sted, således at trangen til udvidelse af den kirkelige betjening også der er meget stor. Allerede af den grund vil det være meget vanskeligt at begrænse eventuelle nye reg­ ler til særlige på forhånd udsete områder. Og det vil i det hele ikke være rimeligt at opretholde to sæt bestemmelser — eet sæt beregnet for den større trang og den mere pludselige udvikling og et andet mindre gun­ stigt for de „normale” tilfælde. Det er tillige udvalgets opfattelse, at den sondring, der hidtil i praksis har fundet sted mellem Kø- benhavn-Frederiksberg på den ene side og det øvrige land, herunder Københavns om­ egnskommuner, på den anden side, bør op­ høre. Som det formentlig vil være bekendt, har det i praksis i en lang årrække været så­ ledes, at der ikke har været ydet tilskud af statskassen til opførelse af nye kirker i Kø­ benhavn og på Frederiksberg. Dette forhold skyldes ikke lovregler eller principielle be­ tragtninger, men er begrundet i den udvik­ ling, der fandt sted i København i slutnin­ gen af forrige århundrede, og som medførte, at menighederne selv søgte at klare sig dels ved lokale indsamlinger og navnlig ved den hjælp fra menigheder over hele landet, som organiseredes af Københavns Kirkefond eller organisationer i nær tilknytning hertil. Der er så meget mere grund til at ophæve denne forskelsbehandling i praksis, som Kirkefondets ledelse gennem adskillige år xuldt ud har arbejdet på en folkekirkelig