4959925815

9

gen af statstilskud, idet dette måtte forud­ sætte, at man gennem visse typer eller prak­ tiske eksempler kunne fastslå, hvad der un­ der almindelige forhold kunne anses for nor­ malt og økonomisk kirkebyggeri. I stedet' har man ment, at det burde forsøges, om der gennem beregning på grundlag af bygge­ sager fra en årrække kunne opnås klarhed over, hvad der måtte anses for en rimelig bekostning pr. siddeplads ved opførelsen af nye kirker og benytte en herefter fastsat normalpris pr. siddeplads som økonomisk målestok ved beregning af hjælpen gennem offentlige midler i stedet for — således som det hidtil har været tilfældet — at beregne hjælpen i forhold til den samlede byggesum uden hensyn til, om det enkelte byggefor­ slag kan anses for mere eller mindre ratio­ nelt. Det måtte dog være en forudsætning for en ordning som den skitserede med et til­ skud beregnet i forhold til en normalpris pr. siddeplads, at denne normalpris ikke blev beregnet på grundlag af „skrabet" byggeri, lige så lidt som man måtte gå til den mod­ satte yderlighed. Hovedvanskeligheden ved ordningens gen­ nemførelse var at finde et pålideligt bereg­ ningsgrundlag. Det var nødvendigt at søge bistand hos en kyndig arkitekt, der kunne fremkomme med et motiveret forslag til en normalpris. Tidligere gennemførte byggerier måtte for at indgå i beregningen omregnes på grundlag af prisindeks, og ligeledes må normalprisen ved eventuel fremtidig anven­ delse i praksis omregnes efter prisindeks, således at tilskudet ændres herefter. Efter stedfunden forhandling med byg­ ningsinspektør Havning trådte man herefter i forbindelse med arkitekt Helge Holm , m.a.a., København, og efter at denne havde erklæret sig villig til at påtage sig arbejdet med at foretage de fornødne beregninger, tilsendte man arkitekten en liste, indehol­ dende et antal kirker, godkendt i årene fra 1930 til 1954, idet man dermed søgte at give fornødent grundlag for arkitektens bereg­ ninger. Arkitektens forslag forelå i skrivelse af 6. december 1954 — bilag 3. Som det frem­ går af skrivelsen, er arkitekten kommet til det resultat, at der ikke vil kunne fastsæt­ tes en fælles normalpris, der kan anvendes som grundlag for den omtalte finansiering,

grupperingen er derfor i nogen grad baseret på et — dog formentlig velbegrundet — skøn. Det har endvidere været en forudsætning, at fremgangsmåden med hensyn til kirke­ byggeri fremover normalt ville være den samme som hidtil, således at initiativet fremstår på stedet. Såfremt dette måtte blive ændret, idet man fra de kirkelige myn­ digheders side eventuelt kunne ønske at give et mindre modent projekt i et tæt befolket område prioritet i forhold til et mere mo­ dent i et tyndere befolket område og således forsøge at gennemføre en centraliseret regu­ lering af omegnens kirkebyggeri, vil trang­ følgen ligeledes kunne undergå forandringer. Trangfølgen må derfor betragtes med al mulig forbehold, og formålet med opstillin­ gen har alene været at skabe et på de ind­ samlede oplysninger så godt som muligt funderet overblik over, hvor i omegnen si­ tuationen kan siges at være akut, og hvor­ ledes udviklingen kan tænkes at ville forme sig. Med det foranstående og dertil hørende bilag har man ment at have tilvejebragt de for udvalgets videre overvejelser fornødne oplysninger om behovet for nye kirker i de enkelte sogne, og hvad der hvert enkelt sted måtte være foretaget for at imøde­ komme dette behov. Men herudover er der endvidere på grundlag af det fremkomne opstillet den anførte gruppering som nød­ vendig basis for et nogenlunde velbegrun­ det skøn over antallet af de projekter, som efter en sandsynlighedsberegning vil kræve hjælp straks eller i en nærmere fremtid. Kirkebyggeriets karakter. Med henblik på løsningen af problemet om, hvorvidt der kan fastlægges en norm for kirkebyggeriets karakter, er der søgt samråd med kgl. bygningsinspektør Th. Havning i et møde, hvor arbejdsudvalget sammen med bygningsinspektøren gennem­ gik forskellige af Kirkefondets nyeste pro­ jekter, bl. a. Sjælør Kirke, Lundehus Kirke og Sundkirken, og under de overvejelser, som dette samråd affødte, kom man til det resultat, at det ville være vanskeligt — så­ ledes som man oprindelig havde tænkt — at finde frem til et bestemt maksimumsbe­ løb som bestemmende norm ved beregnin­