HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Rigensgade eller Rygensgade?

93

at det i Middeldansk var alm indeligt og i Haandskrif- ter fra omkring 1650 (saaledes f. Ekspl. i Chr. IV’s Breve fra 1640'rne) endnu forekommende at skrive v, hvor vi nu b ruger i (myn = min; sydhæn = siden o. s. v .); saadan F o rk laring er udelukket, allerede fordi de Kopi­ ster, som h a r indført de tre Skøder i Registrene, ellers ikke b ruger denne Skrivemaade. Antagelig beror Staveformen Rygensgade paa en M isforstaaelse hos Concipisterne af de nævnte Skøder. I Axel Urups Bebyggelsesplan for Ny K jøbenhavn fra 1649 er and re af de projekterede Gader navngivet: D an ­ m arksgade (nuværende Amaliegade), Norgesgade (nuv. Bredgade), Vendersgade, som ikke kom til Udførelse, Gothersgade (nuv. St. Kongensgade), Slesvigsgade, Hol- stensgade, S tormarnsgade, D itmarskensgade; fremdeles Norges Torv, D anm arks Torv, Venders Torv og Gothers Torv. Det er muligt, at den Idé eller det Princip, der laa til G rund for disse geografiske Benævnelser p aa Ga­ der og P ladser i det nye Kvarter, ikke h a r været k lar for alle. De paagældende Kancellisekretærer kan have ment, at det var rimeligere at have en Rygensgade med i denne Navnegruppe end en Rigensgade, hvilket Navn maaske h a r forekommet altfor pompøst for den ubetyde­ lige Gade i det sparsom t bebyggede Fo rstad skvarte r1) . Concipisten h a r da korrigeret Navnets Stavemaade over­ ensstemmende med sin Opfattelse af, hvad der var rig- ligt. Hvorom al Ting er, saa lader det sig ikke gøre at ind ­ passe en Rygensgade i Urups Navnesystem, og det fo re­ kommer mærkeligt, at Oluf Nielsen h a r kunnet finde det muligt, da h an dog h a r ladet den U rup’ske P lan med p a a ­ Efter Urups Plan skulde Rigensgade føres gennem Rosen­ borg Have, helt ud til Ny Kongensgade (nuv. Gothersgade) og var dog altsaa tænkt som en af de største Gader i det nye Kø­ benhavn.