HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

95

Rigensgade eller Rygensgade?

ved den westfalske F red var kommet i Sveriges Besid­ delse. Havde det været Tanken ogsaa at opnævne Monar­ kiets fo rdum s Besiddelser, saa havde m an vel ogsaa paa Urups P lan kunnet finde en Englandsgade eller en Est- landsgade; disse Navne vilde paa det T idspunkt i hvert F ald have været m indre besynderlige, for ikke at sige m indre udæskende end Rygensgade. Det kunde maaske endnu anføres, at Oluf Nielsens Antagelse finder et vist Holdepunkt i Navnet Rigens­ gades Udtale, der — ligesom Udtalen af det oprindelige Een-Stavelsesord Rygen — alm indeligt sker med Stød­ tone, hvorimod der jo ikke er Stød i Udtalen af Ordet Rigens ved Forbindelser som Rigens Raad, Rigens Akt, Rigens Adm iral o. s. v. Det Stød, der nu høres, n aa r en Københavner nævner Rigensgade, h a r im idlertid ikke været hø rt oprindeligt, men er en senere Tids Pynt, hvortil Paralleller kan fmdes i moderne københavnsk Udtale af Gadenavne som Blaa- gaardsgade og Ægirsgade1) . At m an i Datiden i Almindelighed ikke var i Tvivl om, at Gaden var opnævnt efter Riget, tu rde til Overflod frem gaa af den Omstændighed, at Resens Kort fra 1674, der h a r tysk Tekst, oversætter Navnet til »Reichsgasse«.

1) Jfr. herved J. Ryskov: »Modersmaalet«, 1918, S. 114— 115 og Otto Jespersen: »Modersmaalets Fonetik«, 2. Udg., 1922, S. 159 flg.