HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Erik Rode

112

Revision i Sjæ llandske S tiftskontor. Foreløbig skulde han kun oppebæ re 150 Rdr. aarlig til Skrivem aterialier og Fuldmægtig, medens hans Svigermoder skulde have 200 Rdr. aarlig, indtil hun efter T u r kunde faa Pension af Postkassen. Hersleb, der v a r Søn a f den fo ranom talte Biskop H ers­ leb, og som aab enb art ogsaa havde stor Interesse for Klostret, beholdt Adm inistrationen indtil sin Død i Som­ m eren 1788. Under h am afsluttedes — i 1760 — den store Til- og Ombygning, der var paabegynd t i hans Svigerfaders Tid, og udførtes — i 1773 — den m indre Ombygning, der gav Klostrets Hovedbygning den Sk ik ­ kelse, den i det væsentligste h a r endnu. Ved Reskript af 4. August 1788 bestem te Kongen efter Ansøgning fra P rio rinde Mohrsen, og efter at M agistra­ tens E rk læ ring derom v a r indhentet, at Københavns Ma­ gistrat skulde paatage sig D irektionen over Klostret, og heri er ikke senere sket nogen Fo rand ring . Ved Omord­ ningen af Københavns Kommunes Adm inistration i 1857 blev K lostrets Adm inistration hen lag t under M agistratens 1ste Afdeling, hvis Borgmester altsaa nu er Klostrets Di­ rektør. K lostrets øverste Myndighed — næst efter Kon­ gen — er Justitsm inisteriet, til hvilket ogsaa Klostrets aarlige Regnskaber indsendes til Revision. Til at besørge Regnskabsførelsen og de øvrige ved Ad­ m in istrationen forekomm ende Detailler tillodes det Ma­ gistraten at antage en duelig Person, der som K loster­ skriver kunde ud fø re dette efter Magistratens næ rm ere In struk tion , og som kunde lønnes af Klostret. F ra 1. J a ­ n u a r 1875 ind til Marts 1894 lod M agistraten dog Kloster­ skriverens F o rre tn ing er ud fø re af en u lønnet F o rstander, m en fra 1. J a n u a r 1895 at regne blev der a tte r besk ikket en K losterskriver.