HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Jyske Hosekræmmere i København i det 18. Aarhundrede

1 6 9

Imidlertid kom Ildebranden i 1728; og mange Hose­ kræmmere blev husvilde, men deres Stader bevarede de som hidtil. Dog var Politimesteren atter ude efter dem i 1731, idet han forbød dem at staa paa Torvet længere end til IV 2 Time, før det ringede paa Vagt, paa de Aft­ ner, der gik lige forud for Helligdage. Hosekræmmerne indsendte i den Anledning 28. Sept. en Ansøgning til Politi- og Kommercekollegiet og gjorde deri gældende, at da det meste af deres Handel netop fandt Sted 0111 Aftenen, ønskede de at handle, til det ringede. Men det ansøgte blev ikke bevilget1). iVaret efter fik Politimesteren sin Afsked; og Klæde­ kræmmerne blev da ene 0111 Forfølgelserne. 1. August 1739 indgik fra Lavet en Klage, der medførte, at der blev nedlagt Forbud mod, at Hosekræmmerne førte saa- danne vævede og strikkede Varer, som det alene tilkom Kræmmerlavet at forhandle2) ; men til Gengæld blev det i R e s k r ip t cif 14. Febr. 1741 fastslaaet efter en Del Fo r­ handlinger vedrørende Landprang, at Beboerne af Ham­ merum, Bølling, Lysgaard og Ulfborg Herreder — lige­ som forhen — havde Ret til at sælge de af Bønderne i nævnte Herreder forarbejdede Uld- og Traadstrømper, samt Vadmel og Lærred, til hvem og hvor de vilde. Med dette Reskript blev Uldjydernes retslige Stilling fast­ slaaet, og til det har de kunnet henvise, hver Gang deres Rettigheder senere blev draget i Tvivl3). Foruden jyske hjemmegjorte Varer maatte de udbyde islandske Uldvarer, der kom til at udgøre en betydelig Del af deres Omsætning. Fra 1748 fik de tillige Ret til at sælge ostindiske og kinesiske Alenvarer, Shawler, Baand og Tørklæder m. v., og fra 1760 desuden dan ­

9 Politi- og Kommercekollegiets Hovedprotokol 1731—40, S. 46. 2) O. Nielsen m. fl.: M ed d elelser..., S. 109. 3) Fogtmans Reskripter IV, 2 (1788), S. 161 f.

12