HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Charles Christensen

16

en noget anden Form end de ældre italienske Bastioner — Pastei, Runddel eller Bulværk, som de ogsaa kaldes. De nye, der blev spidsere end de gamle Bastioner, var særlig Nederlandenes Indsats i Befæstningskunsten, og man har ikke mere de smaa Knæk i Bastionens Flan­ ker, som er karakteristiske for den ældre Befæstnings- kunst, særlig udformet af Italienerne, med høje murede Sider. Vand og Jordvolde blev Hollands Indsats i Be­ fæstningskunsten 1 ). Da Christian IV i 1607 begynder at bygge en Skanse paa det nuværende Bryghus’s Plads, den gamle Svovlø, har han næppe benyttet de forældede Forsvarslinier som Grundlag for sit nye Skanseanlæg, hvis der ikke var noget ældre værdifuldt Sten- eller Pæleværk at gaa ud fra. Det er de smaa Knæk i Bastionens Flanke, der er Tale om; de var forældede i Begyndelsen af 17. Aar- hundrede. Selv om en af Tysklands store Fæstningsbyg­ gere, Daniel Speckler (død 1589) endnu benytter det forbedrede italienske System, ha r vi ingen Tegning eller bevaret Fæstningsværk i Danmark med Bastioner med de brudte Flankelinier fra Christian IV’s Tid. (Meddelt mig af Dr. V. Lorentzen). Det gamle italienske Sy­ stem kommer i en ændret Form i Vaubans Befæstning (1ste System) efter 1670 frem i Frankrig; det er her i Danmark benyttet til Kronværket foran Kronborg. Bryghusets Forgængere i gamle Fremstillinger findes paa Københavnerbillederne hos Brunius i Theatrum urbium c. 1587. Her er to Fremstillinger af Herluf Trol­

1) Om Hollands Befæstningskunst se: F. A. J. Vermeulen. Hand-

boek tot de Geschiedenis der Nederlandchie Bouwkunst, II Del, 1931, 415 f. Det var den hollandske Ingeniør Adriaan Anthonisz, der i 1580— 96 ombyggede de hollandske Byers Forsvarslinie i den nye hollandske Befæstningsmaade. Idealbyen W illem stads Forsvars­ værker er fra 1595.