HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Christian IV’s Bryghus 25 deling. Som tredje Bevis kan fremføres en stor, meget ilad Bueaabning, vi fremdrog i det nu gennembrudte Ho­ vedskillerum; Aabningen synes at have sat de to lave Underetager i Forbindelse med hinanden gennem Hoved­ skillerummet. Buen er 51 cm tyk. Hvælvingerne i den nordøstre Del af Bryghuset fore­ kommer mig at gøre det ældste Indtryk. De kan kaldes Tøndehvælvinger med Kapper for Vinduer og Nicher. Maaske er de fra 1606—07, da Skansen opførtes. I det sydvestre Rum er der en anden og tredie Form paa Hvæl­ vinger; der findes regelmæssige Krydshvælvinger i to Former; den yngste med ca. 24 cm brede Ribber, der sammen med Gjordbuerne er tilsat mange smaa gule Sten, kan være udført efter sidste Brand i 1767. De ældre Krydshvælvinger i det sydvestre Rum kan være fra 1618—20, men er antagelig udført efter Branden 1632. I den nordre udvendige Facade af Flankemuren ses to store Buer, muret med meget tykke Mursten. De flade Buer kan have dannet Afslutningen paa de to indre Skydestillinger i øverste Afdeling af Stueetagen, der tid­ ligere er omtalt. I vestre Flankemur — mod Byen — ses ogsaa udvendigt to noget lignende Buer i den ellers saa stærkt ombyggede Mur. (Tre noget tilsvarende Buer findes paa Nordsiden i Bastionen Frederik III paa Kron­ borg)1). De to Buer i Bryghusets Vestmur svarer ikke til det nuværende Hvælvingssystem indenfor, som jeg ogsaa af andre Grunde formener, er senere opmuret. De to Buers Plads i vestre Flankemur lader, som General Ramsing har gjort mig opmærksom paa, antage, at den Kurtinemur, der har strakt sig ned mod den gamle I Albrecht Diirers Befæstningskunst er vist noget tilsvarende- store Buer i de ydre runde Bastionsmure, han arbejdede med. Hos Dürer forstaar jeg nærmest Buerne som en Konstruktion til at for­ stærke Muren med. Se W ilhelm W aetzoldt: Dürers B efestigungs­ lehre, 1916.