HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Store Bededags 250 Aars Jubilæum

3 1

skellige Bededage, men de var ikke fastliggende, og deres Placering bestemtes Aar for Aar; de gik helt tilbage til den katolske Tid, hvor der fandtes en Mængde Faste-, Bede- og Helligdage. En Del af disse forsvandt ved Re­ formationens Indførelse i 1536, en Del bibeholdtes, og senere kom nye til for længere frem i Tiden at blive op­ hævet. Saaledes paalagde Christian den Tredie ved Forord­ ningen af 2. Juli 15461) Biskopperne, at de i deres Stif­ ter skulde lade afholde Bededage, da han havde erfaret, at „den menige Christenheds Arvefjende, Paven, og hans Anhang“ vilde „indfalde udi Tyskland og andensteds, hvor Guds klare og rene Ord prædikes“ og det „med Sværd og Blodstyrtning nederlægge“. Den 13. Oktober 15512) byder Kongen, at der skal afholdes 3 Bededage „med Fasten, Messe og Litanie- prædiken Mandag, Tirsdag og Onsdag efter S. Andreas Apostoli Dag nu næstkommende“ (30. November). Frederik den Anden udsendte den 3. December 15803) et Missiv til Stiftslensmændene om, at der ikke maa hol­ des Ting eller anden Stævne paa de nu tilstundende Be­ dedage „mandagen, tisdagen och ottensedagen epter dominicum oculi4), som er dend 27 og 28 februarii oc dend første martii først kommendis“ (d. v. s. i 1581). Saavel Christian den Fjerde som Frederik den Tredie bibeholder aarlige Bededage, men under sidstnævnte Konge kommer der en ny til ved Forordningen af 9. Januar 16615), efter hvilken der aarlig hver 11. Februar 4) H.. F. Rørdam „Danske K irkelove“ I, Kbhvn. 1883, S. 244. 2) fornævnte Værk, S. 317. 3) V. A. Secher „Forordninger 1558— 1660“, II, S. 177. 4) d. v. s. 3. Søndag i Fasten. 5) H. F. Rørdam „Danske K irkelove“ III, S. 425. — Kbh. Diplom . V, S. 695. — Forordningen meddeltes Biskop Hans Svane under 18. Januar.