HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Store Bededags 250 Aars Jubilæum

33

Ligeledes hedder det i Loven: „Og skal alle Kgl. Undersaatter ædruelig, skikkelig og betimelig komme til Kirken paa denne Bede-Dag, samt faste, indtil alle Tienesterne ere forrettede, og entholde sig fra al Arbeide, Reiser (Posten alene undtagen), samt Spil, Leeg, Dobbel og anden verdslig Forfængelighed. Til hvilken Ende ... forbydes, udi alle Ordinarier, Pensioner, Herberger og Vertshuse eller Kroer, paa Landet saavel- som i Kiøbstæderne, Mad eller Drikke, førend al Guds­ tjeneste ... fuldkommen er forrettet, nogen i hvem det og være kan, at give eller skaffe, de Syge og Svage und­ tagne“ . Ved denne Forordning glider de tidligere Bededage automatisk ud, og der bliver fremtidig kun den ene, Store Bededag, som den kaldtes, og Taksigelsesdagen af 1661. Bededagen bliver dog, paa Grund af Befolkningens Ulyst til at overholde den, yderligere indskærpet ved to paa­ følgende Forordninger af 11. April 17021) og 10. April 17312). Dog kom der endnu en Bededag til ved Forordningen af 14. September 17313), ved hvilken der for København alene paabødes „en Bede-Dags og Taksigelse Fæsts Hol- delse ... aarligen den 23. Octobris“ til Erindring om den store Bybrand i Dagene 20.—23. Oktober 17284). De danske Helligdage var paa det Tidspunkt 21, hvortil kommer de Søndage, der ikke hører ind under de 3 Hovedhøjtider, saaledes at de samlede Helligdage blev ca. 70 eller godt Vs af Aaret. Da Struensee bliver Statsminister, reducerer han disse

4) Frederik den Fjerdes Forord. 1702—03, S. 48. 2) Christian den Sjettes Forord. 1731—32, S. 28. 3) sammesteds, S. 71. 4) Ophævedes ved Forord, af 26. Oktober 1770.