HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Store Bededags 250 Aars Jubilæum 35 holdsvis tidligt paa Aaret, saaledes at der mellem Pinse og Jul ikke er en eneste Helligdag med Undtagelse af Grundlovsdagen den 5. Juni, men denne (ikke kirkelige) kan kun regnes for en halv Helligdag, da den officielt først tager sin Begyndelse Kl. 12 Middag. Hvad vilde der være til Hinder for, at man nu ved 250 Aarsdagen for Indførelsen af Store Bededag benyttede Anledningen til at flytte denne Dag til et senere Tids­ punk t af Aaret, f. Eks. til den 2. eller 3. Fredag i Sep­ tember? Fra kirkelig Side skulde der vel neppe kunne rejses nogen plausibel Indvending mod en saadan Omflytning, thi der er jo ikke til Store Bededag knyttet nogen som helst Ihukommelse af en eller anden Begivenhed inden­ for Kirken, saaledes som Tilfældet er med de kirkelige Højtider. Store Bededag er blevet til ved et kongeligt Bud i 1686 og er udsprunget af Datidens tilvante Bods- og Bede­ dage, der atter hidrørte fra de Tider, da „Kirken“ var den altherskende, og da religiøse Skrifter og en eller anden gammel Krønikebog saa at sige var Folks eneste aandelige Føde. Tiderne har nu forandret sig, det daglige Arbejde er langt mere koncentreret og Tempoet sat betydeligt op siden Christian den Femtes Dage, men der er Trang til en Helligdag, en Hviledag, imellem Pinse og Jul, og der­ for er det paa Tide, at Store Bededag flyttes til den sid­ ste Halvdel af Aaret. Store Bededagsaften vil selvfølgelig da ligeledes kom­ me til at holde Flyttedag, men denne Aften har for­ længst ophørt at spille nogen stor Bolle for København, efter at Byen for ca. 60 Aar siden sprængte sin Inde­ lukkethed, da Voldene faldt. Hvordan Forholdene er i Landets øvrige Købstæder, tør jeg ikke udtale mig om. Dengang Voldene endnu eksisterede i al deres gamle,