HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Store Bededags 250 Aars Jubilæum

3 7

„Naa da — ja, saa var der Eet, Jeg endnu af Jer gad vide,

Tante siger, dette Skridt Bør man tænke paa itide.

Troer I, jeg bli’er gift iaar? — „Ingenlunde! Ingenlunde!“ Kan I da mig sige, naar? — „Ingenlunde! Ingenlunde!““ Den i sin Tid saa kendte, men nu næsten forglemte Poet, Valdemar Korfitzen, har ligeledes skildretVold- promenaden, og i Digtet „Store Bededagsaftenpaa Vol­ den“1) siger han: „Hør Klokkerne klemte! den varslende Røst Lyder ud over Staden.

Der er Støj og Alarm og Liv og Lyst Og Tummel og Vrimmel paa Gaden. Paa Volden er der trykt og tæt Med alle Slags Personer, De unge Løver svæve let Imellem graa Matroner, De unge Damer nikke mildt Til Venner og Bekj endte, Og Blikket er just ikke spildt Paa dem, som de det sendte. Og Volden rundt, det skulle vi, Og Theen venter nede Hist i Familiens Skjød med de Bekjendte varme „Hvede“ .“

Det hørte nemlig med til Traditionen, at man, naar Kirkeklokkerne var forstummet Kl. 7, hastede hjem for

-1) V. Korfitzen „Esprit de Valdemar“, Kbhvn. 1866, S. 224.