HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

39

Store Bededags 250 Aars Jubilæum

„Gamle Minder — Klokkeklang — lyder mig i Møde, og jeg mindes sidste Gang disse Klokker løde“.

Da Københavns Volde blev raseret, og Boulevarderne blev anlagt paa Tomterne, mente man, at den gamle Tra­ dition fra Store Bededagsaften vilde blive overført til Boulevarderne, men det holdt ikke Stik, thi der kom ingen Spadserende den Aften; derimod blev den tradi­ tionelle Spadsering forlagt til Langelinie, hvor man kunde høre Klokkeringningen fra Citadelskirken. Langelinie var ikke noget helt ideelt Sted at holde Store Bededagsaften paa; dels var der for koldt med Blæst fra Søen, og dels var der for snæver Plads, saa den store Menneskesværm kørte til Tider fuldstændig fast og kunde hverken komme frem eller tilbage, men de Promenerende tog Situationen med største Ro, fandt sig i Skæbnens Tilskikkelser og frøs efter Noder, men med Anstand. Trods dette, vedblev man dog med den traditionelle Promenade, og efter at Langelinie blev udvidet og for­ længet, er Forholdene blevet betydelig bedre, ligesom der ogsaa er sørget for en saa god Attraktion som Studenter­ sang herude denne Aften. Langelinie fik dog for 19 Aar siden en Konkurrent til sin Store Bededagsaften, da Christianshavns Vold var blevet istandsat (hvilket den i en Aarrække havde trængt til) paa Initiativ af Løjtnant Grosserer Christian Holm , og paa selve Store Bededagsaften 1916 aabnedes den re­ staurerede Del (den nordlige) af Volden for Publikum med en lille Festivitet. Siden da har Christianshavns Vold været den ene af de to Arvtagere efter Traditionen fra den længst nedlagte Vold mellem Langebro og Øster