HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Store Bededags 250 Aars Jubilæum 43 og først da Musikhandler Julius Cohen satte det til Salg i sit Forretningsvindu paa Amagertorv, opdagede Rich­ ter Billedets Eksistens, og da hverken han eller hans Hustru ønskede, at hendes Portrætbillede sammen med en fremmed Herre under Armen, skulde komme paa andre Hænder, købte han det store Billede af Cohen; efter Familietraditionen skal han have givet 800 Rdlr. for det. I mange Aar indtog Billedet en Hædersplads i Richters Villa Calunda i Frederiksberg Alle, Hjørnet af Nyvej, og da Enkefru Wilhelmine Richter1) døde, havde hun be­ stemt i sit Testamente, at hendes Arvinger skulde trække Lod om Billedet, og at den, der blev den heldige, skulde skænke det til Kunstmuseet, hvor det nu hænger som et smukt Minde om den gamle Vold. Hunæus’ Maleri fra 1862, der jo er mangfoldiggjort som Litografi, genopstod i 1935 lyslevende for os paa Apolloteatret i „Apollo-Revyen 1935“, hvor 2. Akts 1. Sketch hed „Store Bededags Aften paa Volden“. Efter en kort Dialog mellem „En god Borger“ (Carl Alstrup) og „En god lille Pige“ (Karen Meyer) i Dragter fra 1860- erne, gled Bagtæppet tilside, og som Tableau vivant saas da Hunæus’ Maleri som en nøje Kopi af dette. Idéen var morsomt udtænkt, og Figurernes Gruppering, Dragter etc. i nøje Overensstemmelse med Originalen, saa Hu­ næus maa have frydet sig i sit Elysium over, at hans Billede fra den gamle, bestandig borgerlige og saa inder­ lig hyggelige Tid kunde genkalde Fortiden for Nutiden.

1) Fru Richter, der var født Schwartz, var for øvrigt Kusine til den danske Casinoskuespillerinde Fru Thora Schwartz-Nielsen.