HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Konservering af Haandskrifter 45 ver stor Taalmodighed og megen Indsigt. Den uerfarne kan paa dette Felt gøre ubodelig Skade. Fælles for de forskellige Landes Statsarkiver er Forsigtighed og Til­ bageholdenhed over for Kemikalier, hvis Virkning i det lange Løb man ikke kender. Det er ikke faa Penge, det koster de forskellige Lande at udbedre de mest medtagne Haandskrifter. Dog kan det være farligt at slaa sig til Ro med, at Pergamenterne ligger godt gemt ned i Montrer og Skuffer, thi et Per­ gament, hvor en Svampedannelse har begyndt sit An­ greb, vil uvægerlig gaa til Grunde, om der intet gøres. Det er ikke morsomt at faa fat i et Pergament, hvor Ini­ tialer og Skrift er ødelagt af Svamp, naar man véd, at det kunde have været reddet, om det var taget under Behandling 25—50 Aar tilbage i Tiden. Haandskrifterne og det forskellige Materiale, de er skrevet paa gennem Tiderne, gør det nødvendigt at ind­ rette Konserveringsmetoderne derefter. Papyruskonservering. De ældste Haandskrifter, man har, er skrevet paa Bla­ de fremstillet af Papyrusplantens Stængel. Disse Papyri var saa godt som alle i Rulleform. Helt tilbage til ca. 3 Aartusinder f. Chr. anvendte man dette Skrivemateriale. Disse Haandskrifter i Rulleform af et let forgængeligt Stof, tilmed vanskeligt at have med at gøre, fortrænges i det 4. Aarh. efter Chr. af Pergamentet. Med Pergamen­ tet forsvinder efterhaanden Rulleformen, og vi gaar over til vor nuværende Form (Codexformen). Pergamentet med dets store Styrke og Holdbarhed gik hurtig sin Sejrs­ gang. Til vigtige Akter ha r man anvendt det helt op til vore Dage. For at kunne konservere Brudstykker af de gamle Papyri har man anvendt en Metode, som kaldes Glas­ konservering. Da jeg ikke selv er Ekspert paa dette Om-