HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

50

N iels Gårtig

med Vand. Det sker bedst ved først at anbringe det hele paa en Træplade noget større end Haand- skriftet. En Opløsning af Alun ca. 10 å 20 gr til hver Liter Vand vil gavne Pergamentet. Efter nogle Timers Forløb vil man se, hvordan Pergamentet retter sig ud; det er da let med en Pincet at skubbe løse Stykker paa Plads, efter at Vandet forsigtig er hældt fra. Naar det hele er lagt nøjagtig, som det skal — det sker stadig paa Træpladen — tørrer man det godt ved at lægge nogle Ark Trækpapir over. Nu tager man nogle Ark Silkepapir, som er gjort fugtige, anbringer dem forsig­ tigt oven paa Pergamentet og stryger dem godt til. Diplomet kan nu vendes, saaledes at Silkepapiret kom­ mer til at ligge underst, idet Pergamentets Forside hæn­ ger fast ved Silkepapiret, saa længe dette er fugtigt. Man skærer et Stykke svært Lærred til, noget større end Pergamentet paa alle Leder. Med Pergamentlim overpensler man Pergamentets Bagside og overklæber dette med Lærred, som stryges godt til fra Midten og ud til Siderne. Det er nu ikke svært at fjerne Silkepa­ piret fra Diplomets Forside. Man spænder Pergamentet ud paa et Bræt og lader det tørre godt. Den her beskrevne Metode anvendes flere Steder i Udlandet. Der kan selvfølgelig tales baade for og imod Opklæbning paa Lærred, i alle Tilfælde kan Metoden kun anvendes til Diplomer, som er beskrevne paa den ene Side. Andre Steder bruger man svært Japanpap ir til Lapningen. Dog vil jeg tilraade at anvende Pergament til Udbedringsarbejder i alle Tilfælde, hvor det er mu ­ ligt. Det er efter min Mening det mest naturlige og bedst egnede Materiale til dette Brug. Forinden man lægger et Pergament i Bad, bør man altid først prøve, om Skriften kan taale denne Behand­ ling. Der er kun faa Tilfælde, hvor Blækket truer med at løbe ud. I et saadant Tilfælde kan man anvende en