HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

56

Otto Smith

om at få det gamle fæstningsterrain overladt, kan det næsten lyde, som om der var tale om noget forældet, hvilket dog langtfra var tilfældet. Københavns fæstning var endnu på den tid fuldt ud brugelig og vedligeholdt som sådan. Noget andet var, at der fra befolkningens side var stærke ønsker fremme om at komme til at an­ vende de dele deraf, som lå bekvemmest for økonomisk udnyttelse. Glaciet inden for sørækken fortonede sig jævnt ned mod denne, og „på broerne“ havde der rejst sig en be­ byggelse, som var i rivende vækst. Af hensyn til forsvaret af fæstningen var der rund t om denne trukket en tænkt linie, demarkationslinien, inden for hvilken der af hen­ syn til frit skud og fri udsigt fra kanonstandpladserne ikke måtte være andet end interimistisk bebyggelse, som let kunde fjernes i tilfælde af krig. Det strømmede imid­ lertid fra slutningen af 1830’erne ind med ansøgninger til regeringen om tilladelse til at opføre huse og byg­ ninger af mere stabil karakter, og regeringen imødekom forsåvidt ønskerne, men enhver, der fik tilladelsen, måtte lade tinglæse en revers, hvorved han forpligtede sig og senere ejere til i tilfælde af fæstningens forsvar eller nye værkers anlæg at lade bygningen nedbryde og pladsen ryddeliggøre, alt uden udgift for det offentlige og uden nogetsomhelst krav på erstatning derfor. Trods disse betingelser, der ved opstående krigsfare vilde virke økonomisk ødelæggende på de fleste, var der en mængde, der turde løbe risikoen, så mange, at man kan synes, at fæstningens værdi blev mere forringet, end militæret egentlig kunde forsvare; thi eet var tinglæste reverser, noget andet om demoleringen af så stor en be­ byggelse virkelig lod sig udføre tilstrækkelig grundigt i løbet af kort tid. Medens sørækken på den største strækning hjalp med til at holde denne fortifikatorisk set generende bebyg

Made with