HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Tivoli, Kongens Klub og Gartner Hansen

5 7

gelse noget på afstand, var forholdet værre uden for Vesterport. I forbindelse med bebyggelsen her fra Trom­ mesalen og udefter var også opstået en lang række for­ lystelsesetablissementer, som på sommeraftner trak Kø­ benhavnerne i tætte skarer uden for volden. De bedste chancer havde jo som regel de, der lå nærmest byen, og det er derfor ikke underligt, at Københavns daværende forlystelsesråd, Georg Carstensen, der ganske vist tyv­ stjal ideen fra et par agtværdige borgere, som dog ikke havde mod til at udføre den, lod sit blik falde — ikke på den egentlige fæstning, voldlinien, som var absolut urørlig — men på glaciets saftiggrønne flade, som hid­ til kun havde set græssende heste og kreaturer på sine enemærker. Ved hvilke midler og på hvilken baggrund han udførte dette kup, er endnu ikke klarlagt — og bliver det måske aldrig. Nok er det, at han vandt kong Christian VIII for planen. De første træk af Tivolis fysiognomi er allerede opridset af andre. I det følgende vil det kun blive forsøgt at give et dybere perspektiv for den første indtrængen på det hidtil urørte fæstningsområde. Tilladelsen blev givet i april 1842 og trådte i kraft fra 1. juli 1843. I mellemtiden dannedes aktieselskabet med en kapital på 25 000 rdlr., eller kun 5000 rdlr. mere end Carstensen havde budgetteret, at der vilde medgå det første år. Af aktiekapitalen måtte straks bruges 1000 rdlr. til at udkøbe en række brændevinsbrændere, som havde lejet denne del af glaciet til græsning for deres kvæg, og selskabet overtog dermed forpagtningen, som løb indtil udgangen af 1845 og på samme vilkår, som disse havde haft. Imidlertid smittede eksemplet. Selskabet Kongens Klub fik den idé, at man kunde skaffe medlemmerne en „sommerlejlighed“ i friske omgivelser, og da der nu en gang var gået hul, opnåede også dette selskab kongelig