HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

60

Otto Smith

vernør absolut ikke blidt stemt ved planen. Landgrev Wilhelm af Hessen havde nogle år i forvejen overtaget denne post og havde sikkert følt sig en del irriteret over de to tidligere indgreb i fæstningsområdet. Hans stilling var heller ikke helt let, da tilsynet med og ordenens op­ retholdelse på de store fæstningsarealer påhvilede gouver- nementet. Afspærringen opretholdtes ganske vist ikke som ved moderne fæstningsværker for at hindre kend­ skabet til disses indretning, men af hensyn til de mange oplag af krigsbeholdninger og til sikringen mod ødelæggelser af anlæggene af et hensynsløst publi­ kum. Dertil kom, at store områder var bortforpagtet til græsning, og man måtte selvfølgelig sikre forpagterne mod, at uvedkommende færdsel ødelagde deres rettig­ heder. Selvfølgelig indså han også, at begyndte man først i større udstrækning med sådanne tilladelser, vilde k ra ­ vet dertil blive stedse større, og i så fald vilde hans tjenstlige opgaver blive helt umuliggjort. Hans modstand hjalp dog intet i dette tilfælde. Den 8 . august 1846 fik gartner Hansen kongens tilladelse til at overtage det ønskede areal, hvortil den tidligere forpagtning netop var udløbet. De to sidste indrømmelser fik imidlertid tilbagevir­ kende kraft på Tivoli, der efter udløbet af brændevins­ brændernes forpagtningskontrakt, som etablissementet havde overtaget, fik lejen af arealet betydelig forhøjet, nemlig fra 181 rdlr. til 630 rdlr. årlig. Georg Carstensen sendte naturligvis en klage til sin velgører, kongen, over dette forhold og understregede, at et så ungt etablisse­ ment naturligvis havde haft en svær økonomisk start og desuden måtte svare store afgifter til både fattigvæs­ net og politiet. Han undlod heller ikke at slå på Tivolis „uheldige økonomiske Statur og den Frygt for dets Be- staaen, som Afgiftens Forhøjelse vilde have til Følge“ . Med hensyn til forpagtningssummens forhøjelse, havde