HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Tivoli, Kongens Klub og Gartner Hansen

61

kollegiet ganske taget ingeniørkorpsets indstilling til rettesnor, og de synspunkter, som fremsattes i denne, måtte også siges at være vel underbyggede. Man henviste først til Kongens Klub, hvis rettigheder var langt færre end Tivolis i retning af at opføre bygninger og anlægge haver, og Tivoli havde endog den stærkt attråede ret til bådehold på stadsgraven samt arrangerede alt dette i erhvervsmæssigt øjemed. Når Kongens Klub skulde be­ tale 72 kr. i leje pr. td. land, skulde Tivoli dog ikke be­ tale mindre, og da dets areal på glaciet og i „den bedækte vej“ var 8 % td. land, måtte 630 rdlr. årlig leje, der sva­ rede til den af kongen selv approberede afgift for Kon­ gens Klub til 4 % af arealværdien, ansat til 1800 rdlr. pr. td. land, siges at være meget human, ikke mindst, da den anslåede kapitalværdi af jorden var meget lavt sat. Desuden var samme afgift blevet lagt til grund for gartner Hansens lejemål ved Nørreport, som jo også havde fået kongelig approbation. Sagen havde også bevirket, at ingeniørkorpset havde sat sig i bevægelse for nøjere at få oplysning om de gængse priser på de jorder i fæstningens nærhed, som måtte siges at være af lignende kvalitet og beliggenhed, som det areal, Tivoli havde fået indrømmet. Det viste sig herved, at der af en jordlod på denne side af Set. Jørgens sø ved Ladegårdsvejen, som en gartner havde lejet af magistraten, svaredes årligt 20 tdr. byg pr. td. land efter kapitelstaksten, eller ca. 90 rdlr., medens der for en jord­ lod ved Jagtvejen uden for fæstningens demarkations­ linie, som en gartner Sørensen havde lejet af magistra­ ten, svaredes 10 tdr. byg pr. td. land, eller ca. 45 rdlr. Jo nærmere jorderne lå fæstningslinien, des dyrere var de altså — og des mere værdifulde var de naturligvis også for Tivoli, hvad man dog ikke udtalte direkte. Men man var gået videre i undersøgelserne og havde konsta­ teret, at vandkommissionen året forud havde betalt 1500