HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

64

Otto Smith

bærplantage, hvortil han i årene forud havde opelsket flere tusinde træer. Ved denne lejlighed havde gouverne- mentet intet at indvende, da en plantage uden bygninger ikke vilde skabe vanskeligheder for denne administra­ tionsgren, hvorimod ingeniørkorpset nærede flere betæn­ keligheder derved. Sagen mødte imidlertid modstand af en ganske uventet art. Det pågældende areal gik nem­ lig helt ned til Kalvebodstrand, og denne havde Køben­ havns borgerrepræsentation fået øje på og ønskede her at indrette et badested for hovedstadens ubemidlede be­ folkning. Man havde allerede fra kommunens side ind­ ledet underhandlinger med generalkommissariatskolle­ giet, da denne plads var den eneste, hvor der uden stor bekostning og blot ved opførelse af nogle træskure til afklædningen, kunde skabes en folkelig badestrand, og Philip Fischer måtte derfor udse sig en anden plads til sine morbær. Den stadige strøm ud og ind ad Vesterport var steget betydeligt i 1840’erne. Beboelsen på Vesterbro og på Frederiksberg var vokset stærkt, og en mængde virk­ somheder også ud over gartnernes og slagternes kreds, som hidtil havde domineret derude, var blevet lagt uden for byens volde. Det -viste sig snart, at broen over gra­ ven uden for Vesterport ikke mere formåede at optage den stadig voksende trafik, og i sommertiden, hvor det var værst, .måtte man hjælpe sig ved at lede en del af den gående trafik over en pontonbro, der lagdes ved siden af den murede bro. De mange forlystelsesetablis­ sementer, hvor Københavnerne fra tidligt forår til ud på efteråret søgte adspredelse, bevirkede, at trængslen over de to broer i den sidste time, inden porten blev lukket, til tider kunde antage en faretruende karakter, thi folk ønskede naturligvis ikke at blive lukket ude og derefter at gå den lange tu r til Nørreport, som var den eneste, der endnu var åben hele natten.