HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række_II h5

Smaastykker

70

rettes med Alleer og Spadsereplads for Publico“ . Hvis de militære Fonds ikke kunde bestride Udgifterne dertil, maatte Pengene tages fra Fonden ad usus publicos. Ifølge Kastellets flittige og grundige Historiker, Over­ sergent Victor Krohns „Kastellets Volde og Udenvær­ ker“ var dette Terræn dengang opfyldt af store Vand­ huller; men 1782 satte Huth sine Ingeniører i Gang med Arbejdet, der maatte udføres i to Omgange, da det faldt vanskeligt at trække de nødvendige Penge ud af Finans- kollegiet, og først kunde afsluttes 1785, omtrent som vi ser det den Dag idag. Til Beplantning rekvirerede Huth gennem Rentekammeret først 300, derefter yderligere 147 Ahorntræer af 3—5 Tommers Diameter fra „Plan­ tagen i Nærheden af Kollekolle“, formentlig den skønne Nørreskov ved Vestsiden af Furesø. Men yderligere har Huth indkøbt Berberis fra Egnen om Gottorp. — At „Publicum“ med Glæde og Anerkendelse paaskønnede Anlægget, behøver ikke at fremhæves. Det fortjener ogsaa at nævnes, at Huth efter den store Brand 1794 tilbød Kjøbenhavns Magistrat at stille det ovenfor nævnte sydligere Omraade, hvor det ridende Artilleri havde Øvelsesplads, til Raadighed for Staden til Opførelse af midlertidige Boliger for de fattigste af de Brandlidte og at regulere Pladsen dertil, hvilket Tilbud med Glæde modtoges og benyttedes. K. C. Rockstroh. 2. Giarm ester-Svendelavets Hilsen til Ungsvendene. I sin Bog „Haandværksskik i Danmark“ (Kbhvn. 1903) skriver Professor C. Nyrop (S. 112): „I de kjøbenhavn- ske Giarmestres Ceremoni klinger der ikke saa meget gammelt. Den begynder med et rask Tilløb paa Vers „Glasset er et Kunstens Værk, som varsomt maa behand­ les“ , men er i det hele altfor gennemrettet dansk“, og paa Side 115 læses denne „Kjøbenhavns Glarmestersven- Om Glarmestre se R. Berg: Glarmester-Zunft, Hist. Medd. om Kbh., 2, II, 155, og samme Forf.: Indre Liv i et københavnsk Lav i sidste Halvdel af 18. Aarhundrede, Hist. Medd. om Kbh., 3, I, 323.

Made with