DetKglBilledgalleri_III

292548028

K o n g e 1 i g t

B I L L EDGAL L E R I .

T r ecl i e Afdel ing.

rîM .3

DEN FRANSKE SKOLE

/ l / V W W W * l \ / V W W W l i V * / W W W \ / W V W W \ / \ / W

FRANCOIS CLOUET, k a ld e t JANET.

F odt i T ou rs, florerede i Midten af det scxtende Aar- hundrede.

687. Hertuginde Christine af Lothrin- gen, Christian den Andens Datter. i Fuld Legemsstorrelse. Paa Lærred. 3 Alen T . li. f 2 Alen 1 T . b n Denne Prindsesse blev 1534 i sit trettende Aar formælet med Hertugen al Mayland Franz II. Sforza, og da denne alt 1535 dode, ægtede hun 1541 Hertug Franz af Lothringen, hvem hun ogsaa overlevede. Hertuginden sees her ifort et Snorliv med Troie, rundt stivt Skiort og nedhæn­ gende Kappe. Dragten er af sort og hvidt Toi. Om Halsen har hun en Krave og fire Rader Per­ ler , hvilke hænge ned paa Brystet; i den venstre II F f 2

I

430

Den F ran ske S k o le .

Haand holder hun en Vifte. Det er et Billede med megen Sandhed , Simpelhed og en skion Udforelse. Dette Malerie, som horte til den Hlelmstiernske Portraitsamling, bragte Ulrik Christian Gyldenlove med sig fra Lothringen. (See Catalog over Hielm- stiernes Skilderisamling S. 327 - 328 -) A n m. Om denue Prindsesse lindes adskillige Anecdoter i Anec- dotes o f Painting in England by Horace "VAalpole i 4. p. 68 , 9 5 -96; thi da Keiser Karl den Femte havde foreslaaet hende, efter hendes forste Gemals D od , til AEgte for Kong Henrik den Ottende, sendte denne 1539 Hans Hulbein til hendes H of for at male hende. l b i l . . ' . ' . ••¡'•i ' . i NICOLAUS POUSSIN. Fodt i Andely i Normandiet 1594, dod i Rom 1665. Efter at have erholdt de forste Grundsætninger i Kunsten hos Quin- tin Varin, og i sit 30 Aar til Rom , hvor Antikerne og de beromteste Mestcre vare Gienstandene for hans utrættelige Studeringer. 688. Jehovas AaLenbarelse i den bræn­ dende Busk.. HeleFigurer, naturligStorrelsc. Paa Lærred. 74 T . h. , 60 T. br. Oval. Moses har afdraget sine Skoe og knæler tæt ved den brændende Busk, hvori Jehova viser sig. Man seer en Olding i guul Kiortel med blaat Ge

besogt de meest ansete Skoler i Paris, gik lian

D en F ran ske S k o le . 431 vandt midt i Busken; hans Arme ere lige udstrakte, ligesom for at antyde det alt omfattende Forsyn. Med den ene Haand befaler han Moses at befrie sit Folk, med den anden peger han til Ægypten; tvende svævende Ynglinge understotte ham, een ved hver Side. Herren havde sagt til Moses, at han skulde henkaste sin Stav, og den var bleven til en Slange. Moses udstrækker nu Armen af Bestyrtelse over Dyret, der bugter sig for ham. Compositio- nen i dette udmærkede Stykke er fortreffelig. Je- hovas samt de tvende Engles Omrids ere skionne og Coloriten er i en bedre Tone, end den almin­ delige hos denne Mester. Ifo lg e B e llo r i ( Y i t e d e i P it t o r i etc. p . 4 2 8 ) u d ­ fo rte K u n s tn e re n d e tte S t y k k e 1640 i P a ris f o r C a rd in a l R ic h e lie u , da h a n v a r b le v e n k a ld t tilb a g e fra P io m f o r at m a le G a lle rie t i L u x e m b o u r g . S t y k ­ k e t b le v sat o v e r G a m m e n i C a rd in a le n s C a b in e t. J . F l in d t h a r f o r K u n s ta c a d e m ie ls P ræ in ie m e d a ille s lu k k e t d e t i K o b b e r . 689. Christus helbreder de to Blinde ved Jericbo. H ele F igu rer, L. naturlig åtorrelse. Paa Lærred. 46| T . li. , 62 T . br. Christus rbrer ved Oinene af den Ene, som knæler og udstrækker den hoire Arm efter Herren;

432

D en F ran ske S k o le .

clen anden Blinde trænger sig frem ved hans Side; fire omkringstaaende Tilskuere tilkiendegive deres Forbauselse. Bag ved Christus staaer Johannes med en Bog i Haanden, foran sees tvende andre Disci­ ple. Paa venstre Side vasker en Person Fodderne ved et Vandspring. Scenen foregaaer i Forgrun­ den af et stort Landskab, bag ved sees Bierge og Bjen Jericho. Dette er et af Poussins skionneste og sindrigste Malerier; det viser heldige Afvigelser saavel i enkelte Figurer, som i Landskabet, fra den Kunstnerens Fremstilling af samme Scene , som Kon­ gen af Frankrige besidder. s , . i: 690. Acis og Galathea. H ele F igu rer, -j naturlig Storrelse. Paa Lærred. 46.| T . h . , 3 2 1 T . br. Oval. Ovid fortæller i sine Forvandlinger, at Cyclo- pen Polyphem forfulgte Nereiden Galathea med sin Kierlighed; hun hadede Uhyret ligesaameget som hun elskede den skionne Acis, en Nymphes Son. En Dag Polyphem havde besiunget sin ulykkelige Kierlighed, faaer han Oie paa Galathea, siddende paa Skiodet af Acis; han slynger efter dem et Klip­ pestykke af AEtna, der dræber Acis, som forvand­ les til en Flod. Her sidder Acis paa en Muslingskal, baaret af svommende Delphiner, med Galathea paa sit Skiod;

433

D en F ranske S k o le .

omkring dem trende blæsende Tritoner. De nær­ me sig Strandbredden, som i Forgrunden er anty­ det. I Baggrunden ere Bierge, deriblandt eet som spruder lid. Billedet er udstyret med alle de For­ trin , der udmærke Kunstnerens Arbeider. ' • i ■ ■»'//) V •> S . 691. Joseph der udtolker Pharaos Drom. Paa Lærred. 1S4- T . h. , 25 T . br. Pharao sidder paa sin Kongestoel med Finge­ ren for Munden, og besinder sig paa sin Drom, hvis Beskaffenhed den foran ham staaende Joseph tolker. De Omkringstaaende tilkiendegive deres Forundring. Denne Copie efter et Stykke i Ra- phaels Loger i Yaticanen, bærer Præg af Kunstne­ rens grundige Studium efter denne Mester. Paa Lærred. 18 T . l i . , 28^ T . br. Paa en Bænk under et Par store Træer so­ ver en Maler med Haanden under Kind. Han ind- f 1 tager Stykkets Midte; til venstre Side leder en Per­ son med Haanden i Siden en Slags Procession, hvor en Karl bærer Staflelie, Palet og flere af Kun­ stens Redskaber; musicerende Personer folge, hvoraf een blæser i Pibe ligefor den Sovende. En har ka- •' I 692. Maler-Processionen. ■ ' £:-}. ! ' -'i r

434

D en F ran ske S k o l e .

stet sig paa Jorden og seer op til ham, om han dog ikke vil vaagne, tre andre folge med Farvela­ de , Ramme og sammenrullet Lærred. Det Hele synes at være en Satire over en beruset Maler. Det er en fuldendt Skizze, mesterligen groupperet. (West’s Catalog 358 -360 .)

JEAN LE MAIPÆ.

Fodt i Dammartin 1597 , dôd i Paris 1659. De forste Grunde fik han i Vignons S k ole, og reiste derpaa til Rom , hvor han forblev atten Aar. I Aaret 1642 gik han anden Gang til Rom i Selskab med Poussin og Le Brun .

693. Ruiner af Architectur.

Paa Lærred. 30^ T . h . , 26£ T . br. I Baggrunden sees Rader af Colonner og en halv nedfaldet Dorne med Cornicher og Décoratio- ner. Til Venstre viser sig ved en Colonne et Bas- relief, under hvilket en Love sprudler Vand. I Forgrunden sees en qvindelig Figur i antik Dragt og en Mand, der paa hendes Befaling velter en Steen. I Figurerne har Kunstneren fulgt Poussins Maneer. Architecturen er behandlet med Délica­ tesse, (West’s Catalog S. 360,)

435

D en F ran ske S k o le .

MOISE VALENTIN. Fodt i Colomiers i Brie 1600 , dod i Rom 1632. Efter at have været nogen T id i Vouets S k ole , gik han til Rom , hvor han lod sig henrive til at folge Caravaggios Maneer. 694. Kortspillere. Hele Figurer, naturlig Storrelse. Paa Lærred. 62 T . h . , 84 T . br. Tvende Personer sidde ved et Bord og spille Kort. Mandfolket, der sees fra Siden, holder Kortene i den ene Haand, og peger med den an­ den paa Bordet; Fruentimmeret horer paa ham. En tredie Person sidder med en Pibe i Munden, og seer paa Spillet. I den morke Baggrund be­ mærkes Adskillige. Paa hoire Side er et dækket Bord. De velordnede Figurer af en kraftig Farve ere med Lethed udforte i Caravaggios Smag.

CLAUDE GELÉE, kaldet CLAUDE LORRAIN.

Fodt paa Slottet Chamagne i Lorraine 1600 , dod i Rom 1682. Hans Fader satte ham i Lære hos en Posteibager. Han vandrede til Rom , hvor Landskabsmaleren Augustin Tassi an­ tog ham forst til at passe sin H est, rive Farver og at forcstaae K iokkenet; siden blev han den beromteste Landskabsmale*.

436

D en F ranske S kole .

695. Landskab ved Solens Nedgang*

Paa Lærred. 23 T . li. , 32 T . br.

Yed nogle hole Træer staaer en Hyrde, der blæser paa Floite; paa venstre Side sees en Hiord og nogle Mennesker- til Hest og Fods. Paa holre Side lober en Flod mellem Krat og Skov. En Fisker sidder foran ved Bredden, længere henne ville nogle stige i en Baad. I Baggrunden blaae Bierge. Stykket horer til denne beromte Mesters tidligere Arbeider. • ' 7-\ S ■ 1) . : : PETER MIGNARD.

Fodt i Troyes 16 10 , dod i Paris 1695. Discipel af Vouet.

696. Ludvig den Fiortende.

K næ stykke, naturlig Storrelse.

Paa Lærred. 50 T . li. . 38 T . br. Kongen staaer foran et Bord, klædt i Harnisk med et hvidt Skiærf om Livet. Med den hoire Haand griber han om Kommandostaven, der ligger paa Bordet ved Siden al en Hielm, prydet med en rod Fiærbusk.

D en F ran ske S k o l e . 437 697. Maria Therese, Ludvig den Fior- tendes Dronning. Knæstykke, naturlig Storrelse. Sidestykke til Foregaaende. Dronningen sidder paa en Stoel under et halvt tilbagetrukket Gardin; hendes hoire Haand rorer ved Kronen, som ligger paa det ved Siden staaen- de Bord, den venstre Haand hviler paa hendes Hermelins Kaabe. Saavel dette som det foregaaen­ de have i Coloriten megen Natursandhed, og den saare flittige Udforelse rober alligevel en let Be­ handling. ALPHONSE DU FRESNOY: Fodt i Paris 1611, dod sammesteds 1665. Han var Sko­ lar af Perrier og Vouet , og gik i sit 20de Aar til Italien. 698. Kunstnerens eget Portrait. Knæstykke, £ naturlig Storrelse. Paa Træ. U\ T . h ., 11^ T . br. Kunstneren holder med den venstre Ilaand i sin Slaaprok, og lægger den hoire paa en Maler­ dug. Hans Palet hænger paa Væggen. Hovedet er udfort med megen Flid; det Ovrige synes ikke at være fuldendet.

438

D en F ran ske S k o le .

SEBASTIAN BOURDON. Fodt i Montpellier 1616, dod i Paris 1671. Han stude­ rede i Rom og i Lom bardiet, og blev af Dronning Christine kaldet til Stocliolm.

699. Laban der soger efter sine Huus-

Hele Figurer, \ naturlig Storrelse. Paa Lærred. 40 T . b . , 53 T . br. Mellem Klipper ved Siden af et Vandsted, hvor Qvæget er drevet hen, sidder Ptachel i blaat Gevandt paa den Kasse, hvori de borttagne Huus- guder vare giemte, og forsikkrer sin Uskyldighed. Foran hende bliver en Kiste aahnet; en gammel Mand i hvidt Gevandt og en harnisket Kriger see i den. I Forgrunden pakker en Pige nok en Kiste ud; længere tilbage sees Bevæbnede, i Baggrun­ den en Pyramide og Klipper. Stykket er grouppe- ret og i en stor Stiil; det horer til denne Mesters bedste Arbeider.

JACQUES COURTOIS, kaldet BOURGUIGNON.

Fodt i St. Hippolyte i Burgund 1621 , dod i Rom 1670. Hans Fader underviste ham i Begyndelsesgrundene. I hans 15de

D en F ranske S k o l e . 439 Aar gik han til Milano , hvorfra han ved Hielp af en fransk Officeer fulgte Armeen i 3 Aar. Efter at være ble ven beskyldt for at have forgiftet sin Kone , gik han over til Jesuiter Or­ denen. 700. Bataillestykke. Paa Lærred. 26 T . h. , 35| T . br. Paa en Bakke foregaaer en Skiærmydsel mel­ lem Cavallerie. En Hest ligger styrtet, en anden lober, efter at have mistet sin Rytter. En Caval- lerist flygter for en Soldat med Kaarde i Ilaanden; hoiere oppe skyder en Rytter en anden ihiel, og adskillige flygte. Ned ad Bakken lober en Soldat med en Fane ad Dalen til, hvor Hovedslaget fore­ gaaer. I Compositionen hersker megen Ild og uag­ tet Penselens Dristighed er dog Virkningen af en­ hver Streg beregnet.

Bourguignons Skole.

701. Bataillestykke. Paa Lærred. 16| T . h . , 24| T . br,' I Forgrunden ligge tvende Dræbte, fire Ryt­ tere fegte med hinanden. Paa venstre Side sees en Bye, paa hoire Side Feldtslaget i Baggrunden.

440

Den F ranske S k o le .

702. Bataillestykke.

Paa Lærred.

16|- T . h . , 244- T . br.

Sidestykke til Foregaaende. Paa en Hoide foregaaer et Cavallerieangreb mellem Kristne og Tyrker. En tyrkisk Rytter lig­ ger dræbt ved Siden af sin Hest, en anden er nær ved at blive skudt af en Harnisket Kristen. Neden for i Dalen gaaer Hovedslaget for sig. Baade dette og det foregaaende Stykke ud­ mærke sig ved levende Farver og en kiek Behandling. JEAN JOUVENET. Fod i Rouen 1644, dod 1717. Han dannede sig fornem­ melig i Paris, uden at besoge Italien. Eller at være bleven lam paa den hoire Haand , malte han med den venstre. 703. Iphigenias Opoffrelse. Paa Lærred. 33 T . h. , 26 T . br. Iphigenia sidder ved Alterets Fod med blottet Overkrop, beredt til at lade sig offre. Allerede uddrager en af Præsterne Sværdet af Skeden, en anden knæler med et Fad, for at opfange Blodet, en tredie bringer Ild. Men Diana viser sig i Skyerne for den graahærdede Agamemnon , der udstrækker Armene mod Gudinden, som peger ned paa en

) , ' D e n F r a n s k e S k o l e . 441 Illnd ved Siden af Alteret. Den tilhyllede Over­ præst studser over Kongens Bevægelse. I Baggrun­ den sees Krigen. Sammensætningen er vel udtænkt, Ansigterne fulde af Udtryk, men de fleste Stillin­ ger ere kunstlede og Coloriten flau. (West’s Ca- talog S. 362 - 363 .)

JOSEPH PARROCEL. Fodt i Brignole 1648, dod i Paris 1704.

Discipel af

Bourguignon.

704. Bataillestykke. Paa Lærred. 17 T . h. , 27 T . br. I Forgrunden foregaaer en Cavalleriefegtning, i Mellemgrunden sees til Venstre enkelte streifende Byttere; i Baggrunden oines en By ved Foden af et Bierg. Stykket er kiekt malt, men mangler Sandhed. NICOLAUS DE LARGILLIERE. Fodt i Paris 1656, dod sammesteds 1746. Lærte hos A . Goubeau. 705. Jean Baptiste Tavernier. Brystbilled, naturlig Storrelse. Paa Lærred. 284 T . h. , 23 T . br. Denne beromte Reisende sees her malet i sin Alderdom. Det hvide Haar hænger ned paa begge Si-

442

D en F ranske S kole .

d e r a f O ld in g e n s m ild e A n s ig t.

E l i K n ip lin g s H a ls ­

k lu d e r b u n d e n

u n d e r H a g e n o g g a a e r n e d o v e r

d e n s o rte D r a g t , d e r e r p r y d e t m e d e t O r d e n s k o rs . S ty k k e t e r u d fo r t m e d e n le t P e n s e l o g e n le t o g a a n d rig B e h a n d lin g .

HYACINTHE REGAUD. Fodt i Perpignan 1659, dod i Paris 1745. Den forste Undervisning erholdt han i Montpellier af en Portraitmaler Rane , der fulgte van Dycks Maneer; han^studerede siden i Paris. 706. Portrait af Ludvig den Fiortende. Halv Figur, naturlig Størrelse. E n s o rt A llo n g e p a r y k b e d æ k k e r h a n s H o v e d ; h a n h a r e t H a r n is k o v e r s in b ro d e e rte F lo ie ls K i o l e , o g o v e r H a rn is k e t deic b la a e B a a n d . R e n e o g liv lig e F a r v e r , e n ra s k d o g o m h y g g e lig P e n s e l g iv e dette u d m æ rk e d e S t y k k e m e g e n K u n s tv æ r d . Paa Lærred. 37 T . h. , 2S| T . hr. Oval.] K o n g e n e r a fb ild e t i s in m a n d lig e A ld e r .

PESNE.

Fodt i Paris 1684, dod i Berlin 1757. Discipel af sin Fa­ der og C. de la Fosse.

443

D en F ranske S k o le .

70 7 . Mandsportrait. Buste, naturlig Storrelse. Paa Lærred. 25-| T . h . , 22 T . br.

P e rs o n e n h a r e n O rd e n s k ie d e o m H a ls e n . H a n s

lilla K io le e r b e d æ k k e t m e d e n b la a e K a p p e .

JOSEPH VERNET. Fodt i Avignon 1*712, diid i Paris 1787. Discipel af A . Manglard . I ■ i ~ : ' * 708. En Storm. Paa Træ. 16 T . h. , 22\ T . br. I F o r g r u n d e n a rb e id e r e n B a a d s ig g le n n e m de s k u m m e n d e H o lg e r til d e n k lip p e fu ld e Strand-^ b r e d , h v o r a d s k illig e F o l k staae re d e m e d T o u g , at tag e im o d d em . T æ t d e rv e d h æ v e b ra tte S te e n - m a s s e r s ig i V e ir e t . L æ n g e re h e n n e k a ste s et s to rt S k ib m o d d e n fre m ra g e n d e K lip p e . I B a g g ru n d e n sees e n K y s t m e d B y g n in g e r o g paa h o ire S id e e n ­ k e lte S k ib e la n g t u d e i S o e n . R e g n e n n e d fa ld e r s tro m m e v iis fra de t y k k e S k y e r . V a n d e ts F a r v e s v a re r til H im le n s . D e t e r et a f N a tu re n s h o ie r æ d - s e lfu ld e O p t r i n , s om h e r m e d S a n d h e d e r b le v e n fre m s tille t.

III

444

Den Franske S k o le .

709. En Sohavn.

Paa Træ. 16 T . h. , 22J T . br. Sidestykke til det Foregaaende.

P a a v e n s tre H a a n c l g a a e r e n B r y g g e u d i V a n ­

d e t ;

V a r e r ¡ o g

a d s k illig e

M e n n e s k e r i le v a n tis k

D r a g t sees p a a d e n . I B u g t e n , h v o r d e t s p e ilk la re V a n d e r g a n s k e s tille , lig g e r e n G a lle i fo r a n ; læ n ­ g e re tilb a g e v is e s ig a d s k illig e a n d re S k ib e , in d til H a v e t g a a e r i eet m e d H o riz o n te n . P a a d e n h o b e S tra n d b re d e re s to re B y g n in g e r . S ty k k e t e r u d fo r t i e n k la r o g g ie n n e m s ig tig T o n e m e d g iin d s e n d e F a r v e r . K u n s tn e re n s N a v n s ta a e r p a a S ty k k e t.

DEN TYDSKE SKOLE. I

A/%/VVlJVVVVVVVVVY/VV\rVVVVVVVWVVVVVVVV\iVVVVVVVW*fVVVVtL/V\<\/\/VVVV*/VVV\fVVVVVVVVVVVVVVVVV*

A f den gamle tydske Skole.

710. En Mands Portrait.

B ry stb ille d , ■§■ naturlig Storrelse. Paa Træ. 16 T . h . , 1 2 i T . br.

M a n d e n h a r e n H u e paa H o v e d e t m e d en

S la g s P r y d e ls e b e sa t m e d P e r l e r ,

o m H a ls e n en

G u ld k ie d e .

H a n s D r a g t e r e n m o r k e g rd n K io le

m e d F o e r v æ r k s K r a v e o g sm aae G u ld k n a p p e r. P a a R a m m e n s ta a e r m e d M u n k e s k r i f t : Als ich X X X X Jahr waf alt, do het ich die Gestalt 1 4 1 2 . D e t e r m a lt paa e n ly s e g r o n G r u n d .

711. En Kones Portrait. B rystb illed , £ naturlig Storrelse. Paa Træ. 16 T . h. , 12| T . b n Sidestykke til Foregaaende.

K o n e n s A n s ig t e r h e e lt in d v ik le t i e t h v id t K læ d e , s o m tillig e m e g e t k u n s tig e n e r saaled es b u n - I I I G g 2

446

Den Tydske S k o le .

det, at det bedækker hendes meget store Hoved­ prydelse. Hun har en Guldkiæcle omHalsen. Hen­ des Kiole er mörk violet med en hvid Foerværks Kant.

MICHAEL WOHLGEMUTH og ALBRECHT DÜRER. M. Wohlgemuth er lo d t i N ürnberg 1434, döde 1519, var A . Diirers Læremester.

712. Korsfæstelsen.

Paa Træ .

26 T . h. , 18 T . br.

Christus hænger paa et höit Kors mellem de tvende Rovere, til den Enes Kors er lagt en Stige, hvorpaa en Stridsknegt er kröbet op med en Knip­ pel , for at bryde hans Been. Neden under de Korsfæstede sees en Deel Mennesker. Maria Mag­ dalena omfavner knælende Christi Kors. Den hel­ lige Moder er siunket i Knæerne, og understottes af Johannes; den tredie Maria beder ved hendes Side; tvende andre Qvinder yttre bag ved deres Sorg. Paa höire Side holde de romerske Höveds- mænd til Hest i gammeltydsk Dragt, og nogle Præ­ ster og Pharisæer sees ridende. Adskillige Krigs- knegte holde Vagt ved Korsene. I Baggrunden

Den Tydske S k o le . 447 öines Bierge og Jerusalem. Da baade Wohlgemuths og Albrecht Dürers Monogrammer findes paa Styk­ ket , synes det, at Læreren har begyndt det og Lærlingen fuldendt det. Compositionen er rig, An­ sigterne ere fulde af Udtryk; men den lige store Fiinhed, hvormed alt er udfort, giver Stykket no­ gen Törhed. F ö d t 1471 i N ü rn b e rg , lir o r lian döde 1528. Læ rling af Michael Wohlgemuth. 713. Kunstnerens eget Portrait. Paa Træ . 21A T . h. , 17 T . br. Kunstneren sees ligefor; han har kort Skiæg og Knebelsbart. Kinderne ere noget indfaldne paa det kraftige Ansigt; hans lyse , tykke og kröllede Haar hænger ned og indslutter Ansigtet. Kiolen er röd med Foerværks Kant. Hovedet er mesterligen malt og med en höi Grad af Fuldendthed. B r y s t b ille d , n a tu rlig Störreise. ALBRECHT DÜRER.

714. Kong Christian den Anden.

H a lv F ig u r , lid t u n d e r n a tu rlig Störreise.

Paa Træ . 20 T . h. , 15 T . br. Kongen har en sort Hat paa Hovedet, det gyldne Vlies om Halsen i et sort Baand, og en

\

448

Den Tydske S k o le .

sort spansk Dragt. I den venstre Haand holder han en röd Neglike.

A n m . T il dette Stykkes H istorie hörer folgende af Leb en A l- brechts D ürers ved J. P . R o th , Leip zig 1791 S. 29-30: E r portraitirte den K önig von D ännem ark, Christian II. zweymal. W i r wollen hiervon D ürers eigene W o rte an­ führen. ”A n unser Frawen Heim suchung, do ich gleich weg von A n to rf w o llt, do schiket der K ö n ig von Dennem ark zu m ir , dasz ich eylend zu ihm kam , und ihn conterfeyet, das thet ich m it der Kohlen. U n d ich conterfeyet auch sein D iener A n to n y , und ich must m it dem K önig essen, er­ zeuget sich gnädiglich gegen m ich. A m Tage nach unsrer Frawen Heim suchung nach Brüs­ sel gefahren auf dem Schiffe des Königes vou Dennem ark, dem ich die besten Stücke meines Kunstdruks verehrte. Item hab gesehen , wie das Y olck zu A n to rff sich sehr wundert h a t, do sie den K ö n ig von D ennem ark sahen, dasz er so ein so männlich schön M ann w a r, und nur selb d ritt durch seiner Fein d L a n d komm en. Ich hab auch gesehen , wie ihm der Kaiser von Prüssel entgegen geritten , und ihn em pfangen, ehrlich m it groszer Pom pa. Darnach hab ich gesehen das ehrlich köstlich P a n kct, das ihm der Kaiser und Fraw M argareth gehalten hat am än­ dern Tag. Item am Sontag vor Magaretha hielt der K ö n ig von D ennem ark ein grosz Panquett dem Kaiser , Frau M arga- retten und K ünigin von Spanien , und lud m ich , und ich asz auch darauf. Ich hab 12 Stüber für des Königes F u t- tral gegeben , und ich hab den K ö n ig von Oelfarben con- te rfelt, der hat m ir 30 fl. geschenkt.”

Den Tydske S k o le . 449 715. Fii staaende Fruentimmer. Paa Træ. 11 T . l i ., 10 T . br. De fire Fruentimmer ere fremstilte akleles blot­ tede. Den ene sees ligefor, hun holder et rödt Gevandt over Lænderne; den anden vender Ryg­ gen til, den tredie sees fra Siden, og den fierde bedækkes af de andre, saa kun Hoved og Been komme tilsyne. Deres Hovedpynt og Camation er forskiellig. Bag ved er en Aabning, hvorigiennem man öiner Diævelen i Skikkelse af et Uhyre, der spruder Ild. De blödere Omrids og Coloriten lade formode , at Kunstneren har udfort dette Stykke i Venedig. Det er stukket af Kunstneren selv og be- kiendt under Benævnelsen de fire Hexer.

A f Albrecht Dürers Skole.

716. Portrait af Luther.

Buste, -y naturlig Störreise.

Paa Træ. 9^ T . h . , T 7 i . b r ., rund for oven. Luther er malt i sin kraftigste Alder, han har en rund Hat paa Hovedet og en sort Kiole. Styk­ ket mangler ikke Kunstværd.

450

D en T ydske S kole .

A f den gamle tydske Skole.

717. Lazari Opvækkelse.

H ele F igu rer, naturlig S törrelsc. Paa Træ. 48 T . h . , 44 T . br. I Forgrunden træder Lazarus med sammen- bundne Hænder ud af Graven. Til Yenstre knæ­ ler Martha i Guldbrocades Kiole med hvidt Gevandt. Til Höire staaer en Mand i gammel tydsk Dragt med gron Kiole og Kaarde ved Siden. Paa hiin Side Graven sees Jesus med en Mængde Disciple og Tilskuere. I Baggrunden knæler paa den ene Side et Par Folk for Martha, paa den anden Side bemærkes et Skib, fra hvilket et Fruentimmers Liig bliver fort hen at begraves under en Klippe. Da disse Scener i Baggrunden ikke kunne forklares af hvad Legenden fortæller om Martha, synes de at sigte til dens Familieforhold, der har ladet Stykket male. Hovederne ere fulde af Udtryk og Farverne have megen Friskhed. LUCAS MÜLLER eller SUNDER, kaldet LUCAS CRANACH. Födt i Cranach i det Barabergske 1472, död i W eim ar 1553. Var Borgemester i W ittenberg, og Lærling af sin Fader.

D en Tydske S k o le . 451 718. Skuen i en magisk Chrystalkugle. Paa Træ. 19 T . h. , 141 T . br. En Ridder ligger i Staalharnisk med bart Hoved oven paa en Hvælving, opfort over en Kilde. En gammel Mand i Guldharnisk og en Hielm pry­ det med mange Paafuglefiær berorer hans Bryst med en Stav, hvilken han holder i sin hoire Haand, idet han viser ham Chrystalkuglen i sin Venstre. Ved Pvidderens Fodder vise sig trende aldeles nogne Piger med Guldkiæder omHalsen. Tæt ved staaer Ridderens Hest bundet til et Træ. Scenen fore- stilles at foregaae i en Skov. I Baggrunden sees Klipper og en Ridderborg; i Luften svæver Kupi- do med opspændt Bue. Kunstneren har uden Tvivl sigtet til en Fortælling om en Ridder, som i en magisk Chrystalkugle fik sin Elskede at skue. Hvad det Fine i Udforelsen og Carnationen angaaer, ho­ rer dette Stykke til denne Kunstners fortrinligste Arbeider, Stykket er betegnet med Kunstnerens Monogram og 1527 <

719. Yenus og Cupido.

H ele F igu rer,

naturlig Storrelse.

Paa Træ. 22 T . h . , 14J T . br. Cupido har stiaalet en Honningkage, og er derfor bleven stukket af adskillige Bier; han kom

452

D en Tydske S k o le .

mer for at beklage sig hen til Moderen, der staaer no­ gen , med en tydsk Hue paa Hovedet, holdende i sine Hænder et tyndt hvidt Slör. Et Æbletræ er anbragt tæt ved dem , i Baggrunden til Höire sees et Landskab. Carnationen er god, Stillingerne ere stive. At Stykket er en Allegorie paa det Bittre, Vellystens Nydelse medfører, viser endnu tydeligere folgende foroven malte ^ers: Dum puer alveolo Juratur mella Cupido, Furanti digitum cúspide fixit apis. Sic etiam nobis brevis et perilura voluptas, Qvam petimus Iristi mixta dolore nocet. Stykket er betegnet med Kunstnerens Mono­ gram og 1530- 720. Morten Luther. Brystbilled, naturlig Störreise. Paa Træ. l 4 i T . li. , 9 T . br. Luther har en Barret paa Hovedet og den sædvanlige sorte Dragt. Stykket er malt paa en lyseblaae Grund, hvorpaa staaer Kunstnerens Mo­ nogram og 1532 . Uagtet Mangelen af Skygge har det dog megen Sandhed. 721. E tF ruentimmerportrait. Halv Figur, ^ naturlig Störreise. Paa Træ. 14¿ T . h . , 9 T . br. Et Fruentimmer med en hvid Hue paa Hove­ det, og et Guld Halsbaand med Brystsmykke, er

Den Tydske S k o le . 453 ifort en sort med hvidt Foerværk bræmmet Kiole. Hun holder Armene over Kors. 722. En Allegorie. Hele Figurer, \ naturlig Storrelse, Paa Træ. 20 T . h . , 37 T . br. Forgrunden forestiller et Værelse, hvor tvende nogne Drenge ere i Begreh med at skyde en Kugle giennem et Tondebaand, som en tredie Dreng hol­ der. Et bevinget Fruentimmer sidder paa en Pude ved hbire Side, og seer paa dem, idet hun skiæ­ rer Spaaner af en Stav. Tvende Agerhons gaae ved hendes Fodder. Paa en stor bred Aabning i Væg­ gen ligger en Hund og gioer ad Drengene. Gien- nem Aabningen sees et Stykke af en Bakke mel­ lem Træer, hvor en Skiærmydsel foregaaer mellem Cavallerie. Ovenover seer man i Skyerne en Piid- dersmand i hoirod Dragt, ridende fort paa en Ge­ debuk , i Selskab med nogne Hexer, hvoraf den ene holder ham i Ærmet. Uden for Skyen sees tvende Borge paa steile Klipper, den ene oven paa den anden. Længere henne oines en By og i Bag­ grunden Klipper, der ligne Konigstein. Mesterens Monogram og 1532 staaer derpaa. Udforelsen er meget omhyggelig.

454

D en Tydske S k o le .

723. Portrait af Morten Luther. H alv F ig u r , naturlig Storrelse. Paa Træ. 20 T . h. , 14 T. br. Han holder en sort Bonnet i sin ene Haand, paa den anden bemærker man tvende Ringe. Gien- nem hans præstelige Dragt kommer Linnedet ved Halsen tilsyne. Stykket er mærket med Kunstne­ rens Monogram og 1534 - Hovedets Carnation og Udtryk er udmærket.

724 Portrait af Luthers Kone.

H alv F ig u r, -j naturlig Storrelse. Sidestykke til Foregaaende.

Catharina Bora har paa Hovedet en perlestuk­ ket Hue, hendes hvide Krave, der slutter tæt til Halsen, er prydet paa samme Maade. Hendes sorte Kiole har en Bræmme af sort Floiel. Hæn­ derne lægger hun paa hinanden , paa den venstre sees Ringe paa tvende af Fingrene. Stykket er flittigen udfort.

725. Portrait af Johan Frederik , Chur-

Halv F ig u r, naturlig Storrelse. Paa Træ. 7| T . b . , 5| T . br,

Churfyrsten har sort Haar, Skiæg og Knebels­ bart , om Halsen en vægtig Guldkiæde. Han er

455

Den Tydske S k o le .

ifort en sort Kiole med bred Foerværks Krave, og holder Hænderne sammen. Det er malt paa en ly- seblaae Grund. Paa Stykket læses 1535 .

726. Portrait afSibylla, Churfyrstinde af Saxen. Halv Figur, ^ naturlig Storrelse. Sidestykke til Foregaaende. Churfyrstinden har en Gyldenstykkes Hue paa Hovedet, paa hvilken ligesaavel som paa Halsbaan- det er broderet Ordene: Alles in Ehren. Hun har en sort Dragt, en massiv Guldkiæde om Skuldrene, og paa Fingrene adskillige Ringe. Stykket er malt paa en lyseblaae Grund. 727. Hercules, der lærer at spinde. Knæstykke, lidt under naturlig Storrelse. Paa Træ. 31£ T . h . , 44| T . br. Hercules sidder i gammeltydsk Fruentimmer- dragt med en dobbelt Guldkiæde om den linnede Halskrave; i den hoire Haand holder han Tenen, i den venstre trækker han Traaden, hvilken Om- phale, der staaer foran ham i Snorliv med stiv op- staaende Krave og puffede Ærmer, lærer ham at

456

Den Tydske S k o le .

spinde, idet hun holder Skotrokken for ham. Ime­ dens sætter en ung Pige ham en Natkappe paa Ho­ vedet; en anden seer paa dem. I Baggrunden er anbragt Cardinal Albrecht af Brandenborgs Vaa- ben, ved Siden deraf et Par Agerhons, neden un­ der følgende Vers: Herculeis manibus dant Lydæ pensa puellæt Imperium domnæ fert Deus ille suæ. Sic eciam ingentes ánimos insana voluptas Et domiio mollis pectore frangit amor. under dette sees Aarstallet 1535 og Kunstnerens Monogram. Stykket horer til de meest udmærkede af denne Kunstners Arbeider. ftff* ' r * • ' ‘ v 1 .1 • 728. Jagtstykke. h., 3 0| T . b r. Midten af Stykket indtager en Halvoe paa trende Sider omflydt med Vand. En Deel Hiorte og Hunde ere drevne derhen; de fanges og dræbes af Jægerne. En Deel Hiorte svoinme over Floden, men paa den anden Bredde sees Folk posterede med Armbuer for at tage imod dem. Hoiere oppe paa Floden kommer en Baad frem, der roes af Damer, adskillige Riddere ere deri. Paa den an­ den Side holder midt i Skoven Churfyrsten af Saxen med sit Folge. I Baggrunden sees en Bye og et Biergslot. Dyrene ere slette, Figurerne net udforte, Paa Træ . 21^ T .

457

Den T yd s re S k o le .

Holdning og Perspectiv ere , som man kan vente fra den Tidsalder. Kunstnerens Monogram staaer derpaa. t % 1f 729. Portrait af Johan I. , Churfyrste af Saxen.

H alv F igu r,

naturlig Storrelse.

Paa Træ . 17^ T . h. , 9^ T . br.

Churfyrsten har en Hat paa Hovedet, sort Skiæg og Knebelsbart. Under den sorte med en stor Foerværks Kant forsynede Kiole, seer man den hvide Krave. Den venstre Haand hviler paa den hoire Arm.

730. Churfyrste Johan den Forste af Saxen.

H alv F ig u r,

naturlig Storrelse.

Paa Træ . 39^ T . h . , 13| T . br.

Churfyrsten beder med sammenlagte Hænder. Paa Hovedet har han en liden gylden Hue. Hans Skiæg er sort og krollet, hans Dragt ligeledes sort med Guldbrocaderie paa Ærmerne og paa Brystet. Bag ved hatn sees tvende qvindelige Figurer, hvor­ af den ene holder et tændt Lys, den anden en

458

Den Tydske Sko le .

Piil. I Baggrunden hoit oppe ligger en Borg paa en Klippe.

731. Den hellige Moder med Barnet og tyende cjrindelige Helgene. Knæstykke, næsten naturlig Storrelse. Paa Træ. 37 T* b . , 31 T . br. Den hellige Moders brune Lokker nedhænge regelmæssigen adskilte fra Issen; hun har et rodt Livstykke under sin gronne Kiole. Paa Skiodet sidder Barnet Jesus. Tvende Smaaengle svæve over dem , og ved: hver af Siderne staaer en qvindelig Helgen. Den ene, klædt i en rod stærkt brode­ ret Dragt med Haanden paa Grebet af et Sværd, er den hellige Catherina, paa hvis Finger Jesus sæt­ ter en Ring, idet han giver sin Haand til den an­ den , ogsaa prægtigen klædte Helgen. Den hellige Moders Ansigt er fortreffeligen udfort, fuldt af God­ modighed og Ynde. Bornene ere fortegnede. Paa Stykket er oventil anbragt det saxiske Yaaben.

732. Et Portrait. Hoved, | naturlig Storrelse.

Paa Læ rred. 7* T . h . , 4 | T . br.

Et kraftfuldt gammelt Hoved med Hue paa, der angives for at være Luther i hans Alderdom,

D en Tydske S k o l e . 459 og er ham ikke uligt; men Halsen synes at være tildækket med en Munkekappe. Stykket er for­ vasket.

A f den gamle tydske Skole.

733. David der nedlægger en Love og en Biorn. Paa Træ. 9£ T . h . , 16* T . br. David forestilles som Hyrde, overvindende en Love og en Biorn, der vilde angribe hans Hiord. Han er ifort en rod guldbroderet Kiole med Her-» melins Foerværk af tydsk Snit, gule Halvstovler, gronne Pantalons og en Hat med Fiær. Loven lig­ ger paa Jorden foran ham , og har den ene Labbe paa hans Knæ. David griber i dens Gab med sine Hænder. Mod denne Grouppe springer en Biorn frem, bag ved ligger et Lam. Coloriten er frisk, men Tegningen er ligesaa maadelig som Stykkets Holdning. JACOB BINK. Födt i Cöln, efter Nogle 1490, efter Andre 1504. D öde i Rom 1560. Discipel af Albrecht Dürer. Han var en Tidlang i Dannemark , og kaldte sig Kong Christian III. Contrafeyer. III Hh

460

D en Tydske S k o le .

734. David og Abigail, Paa Træ, 33 T . h. , 26 T . br. David kommer ridende paa en hvid Hest, fnlgt af en Skare Bevæbnede, alle i gammel tydsk Dragt, med Piber, Trommer og Skydegevær; hans Fahnejunker har paa sin Kiole skrevet David. Foran knæler en qvindelig Figur i en lysebiaae Kiole ind­ vendig guldbroderet; paa hendes Bryst staaer Abi- gael med gyldne Bogstaver; bag ved sees et Par Piger og en Deel Folk, dermed Proviant komme ned af Bakken. Det er et Billede ai meget Værd, med en riig Composition, en skion og varm Colo- rit, udiort med ualmindelig Flid og fuldkommen godt bevaret. 735. En Helgen. Paa K obber. 6^ T . h. , 5 T . br. En Helgen, som sees til Beltestedet, holder sine Hænder paa en Steen, hvorpaa er opreist et Crucifix, til hvilket han bedende skuer hen. 736. En Helgen. Sidestykke til Foregaaende. En Helgen med en Stierne paa sin Pande holder i den ene Haand en opslaaet Bog, i den an­ den en Liliestengel. A f den gamle tydske Skole.

461

D en Tydske S k o le .

AMBROSIUS HOLBEIN.

Fo d t i Augsburg om trent 1484.

Læ rling a f sin Fader

Hans Holbein den ældre.

737. En Prelat. K næ styk ke, - 5 - naturlig Storrelse.

Paa Træ . 11 T . h. , 8^ T . b r. , rund for oven. Prelaten har en sort Dragt, kantet med Zobel, i begge Hænder holder han en Hue, betegnet med et Kors. En Palmegreen hviler paa hans Skulder. Stykket er malt paa en gron Grund med slor Flid. ' 1 ' u .-T:‘ :‘ u ' . Paa Træ . 17 T . h . , 12A T . b r. Han er midaldrende , har morkt Haar , en sort Kiole, og derover en brun Overkiole, foeret med Zobel. Mellem Hænderne holder han en Rosen- krands. I Raggrunden sees en Yandmolle. HANS HOLBEIN DEN YNGRE. F o d t i Basel 1498, lærte hos sin Fader Ældre , dode i Lon d on 1554 af Pesten. 739. Cultivori Borussici Portrait. Halv F ig u r, naturlig Storrelse. Paa Træ . 36 T . h. , 26 T . b r. Manden sees næsten ligefor, han har Skiæg og Knebelsbart, paa Hovedet en flad sort Hue, III Hh 2 Hans Holbein den 738. Mandsportrait. H alv F ig u r, J naturlig Storrelse.

462

Den Tydske S k o le .

hans Kiole er af samme Farve. Med den venstre Haand holder han et Par Handsker , med den hoire Haand griber han om Kaardefæstet. Hans Skygge sees paa Væggen. Oven over staaer 1545 Anno A E T A T IS SU E 27 . Stykket har en treffende Sandhed og er mesterligen udfort.

740. Portrait af en Luthspiller.

H alv F ig u r, ^ naturlig Storrelse.

Paa Træ. 16|T . h ., 12| T . br. Manden, der skal have været en bekiendt Luthspiller ved Kong Henrik den Ottendes Hof, forestilles med lyst Haar og Skiæg, Hat paa Hove­ det og spillende paa en Luth. Billedet er udfort paa en blaae Grund med Aand og Lethed.

741. Mandsportrait.

H alv F ig u r, •§■naturlig Storrelse.

Paa Træ. 24 T . h ., 17 T . br. Man seer en midaldrende Mand, fim af Le­ gemsbygning med en Bonnet paa Hovedet, Knebels­ bart , en opstaaende Krave, sort Floiels Samaria og sorte Taftes Ærmer. I den ene Haand holder han sine Handsker, den anden hviler paa et Bord. Et skiont Portrait fuldt af Udtryk, Sandhed og Liv. (West’s Catalog S, 125 - 126 -)

463

D en T ydske S kole .

742. Mandsportrait. Halv Figur, naturlig Størrelse.

Paa Træ .

35 T . h . , 27 T . b r.

En midaldrende Mand med rodligt Skiæg, Pibekrave, sort Hue og Dragt, sidder i en Læne- stoel, og hviler sin hoire Albue paa den. Stykket har meget Natur, og en fri Behandling. ;.. . i. ' i l r i :; j ■ A f den gamle tydske Skole.

743. En Kirmes eller Rirkeyielsesfest.

22% T . b r.

Paa Træ .

13| T . h. ,

V" ; • . En stor Mængde Bonder er sat i Bevægelse ved Festens Glæde. Vertshuuskonen paa hoire Side har sat sit Tintoi paa Stads uden paa Husets Gavl; alt er fuldt af Giester; man drikker og dandser foran Doren. Tæt ved horer en Klynge paa nogle Viser, der blive afsiungne. Midt paa Pladsen dandse en halv Snees Karle Sværddandsen. Til Hoire er en Bække af Teltboder, som naaer henimod Kir­ ken , omkring hvilken gaaer en Procession. Til Venstre ere Mennesker forsamlede for at see Karle roe i Baade hen at trække Halsen af en Gaas. Læn­ gere henne i Forgrunden er nok et Vertshuus med mange Giester, der drikke og slaaes. Hele Plad­ sen mellem Husene er opfyldt med Dandsende. Paa

464

D en Tydske S k o le .

hiin Side Boderne öines Harlequin og Colombine paa en Stillads, omringede af Tilskuere. Oppe paa Bakken er Möllen omringet af en heel Skare. Denne livlige Fremstilling af hin lidsalders Forlystel­ ser er udfort med stor Flid, men mangler baade Luft- og Linie-Perspectiv.

HANS ROTTENHAMMER.

F ö d t i M ünchen 1564, döde i Augsborg 1608.

D iscipel

af Donnauer, studerede i Venedig

Tintoretto.

744. Gudernes Fest.

P aa K o b b er.

17J T . h ., 2 4|

b r.

Ved et stort velbesat Bord sidder en Deel af Olympens Guder. For Enden omfavnes Juno af Jupiter, ved Siden taler Mars kiærligen til Venus, ved den anden Ende sees Visdommens Gudinde. I Forgrunden sidde Bacchus, Ceres og Flora mellem Fauner og Genier. Paa hoire Side kommer en Skare svømmende af Havets Guder. Ved ven­ stre Side spiller en af Muserne paa Orgel, læn­ gere henne skimtes de underjordiske Guder mellem Klipperne, fire Amoriner svæve over Bordet og nedkaste Blomster. Landskabet er malt af Jan Breughel, Den rige og med megen Delicatesse ud

D en T ydske S kole . 465 forte Sammensætning er stukket i Kobber. (Wesfs Gatalog S. 160 - 161 -)

'(,■

iiJel>

• • ) -Olia

ADAM ELZHEIMER.

Ujfenbach,

F o d t i Frankfurt 1574 , h v o r han lærte hos P .

dode 1620 i R om i Fangenskab.

745. Tobias og Engelen.

Paa K o b b er. 8 T . h ., 10 T . br.

Den unge Tobias bar fanget den store Fisk, og slæber den efter sig. Engelen folger ham i en rod Kiorlel med store Vinger og en Stav i Haan­ den. De vandre mellem Buskværk ved Siden af en Flod; paa dens anden Side sees en Skov. I Baggrunden ere Bygninger og Bierge. Dette skion- ne Stykke har en meget kraftig Farve, og borer til denne Mesters meest udforte Arbejder. ; r:.&i 1 746. Christus og Disciplene i Emaus. Christus giver sig tilkiende for Disciplene i Emaus , idet han bryder Brodet. Paa det med en hvid Dug bedækkede Bord staaer endnu Fisk og Kage. Den ene Discipel sidder i stum Forbauselse, den anden har kastet Kappen tilbage , idel han ud /D * Paa Træ . 6 T . h . , 8 T . br.

466

Den Tydske S k o le .

strækker sine Arme og er ifærd med at springe op fra Stolen. Stykket udmærker sig baade ved et stærkt Udtryk, en fiin Udforelse og et blodt An- stiog. (Wesfs Catalog S. 163 - 164 -)

JOHAN YAN DER LYS.

Fodt 1600 , en Skolar af C. Poeleriiburg.

747. Diana og Calisto.

Paa Træ. 17 T . h . , 26 T . br. I Midten af Forgrunden sidder Diana mellem halv afklædte Nympher; en Grouppe af disse kom­ mer fra hoire Side og forer Calisto frem. Dette foregaaer i en Fieldkloft i Nærheden af et Vand. Paa venstre Side hæver sig en steil Klippe, paa hvis Top findes Ruiner. I Midten aabner sig en rig Udsigt over en stor Strækning, omgivet af fierne Bierge. Stykket er blodt malt i en varm og be­ hagelig Tone.

748, En sovende Nymphe.

Paa K obber. 9^ T . h ., 1 2 i T . br. En Nymphe sover al klædt i en Grotte, og vender Ryggen til; i Grottens Aabning sees nogle Satyrer. Det er malt med en saftig Pensel i en klar Tone,

467

D e n T y d s k e S k o l e .

NICOLAUS RNUPFER.

F o d t i Leip zig 1603, lærte hos Abra­ hamBlomaert. Kong Christian I V . bestilte adskillige M alerier hos ham* i *r<. Emanuel Nyss og

749. Paulus og Festus. Smaae Figurer.

Paa Træ . 18 T . h . , 24-| T . hr.

Paulus er lænkebunden bragt for Festus , ved ved hvis Side Agrippa og Berenice sidde. I Bag­ grunden sees adskillige Soldater. Festus springer op fra sit Sæde, og udstrækker Haanden. Kunst­ neren har tænkt sig ham sigende: ” Du raser Pau­ lus.” Apostelen staaer uforfærdet, og peger paa sine Lænker. Neden under læses N . Knupfer f . Compositionen er heldig , og især Pauli Figur fuld af Kraft. Belysningen gior særdeles Virkning.

750. Mercurius forer Psyche til Olymp.

Paa Læ rred. 22 T . h ., 1 6 T . br.

Mercur svæver op mod Olympens Giands, og holder sin venstre Haand under de tvende paa hin­ anden lagte Hænder, som Psyche holder over sit Hoved. Genier omringe dern. Psyche seer læng­ selsfuld mod Himlen, idet hun har hævet sig fra Jorden. Det er forgiæves, at trende Personer, en

468

D en Tydske S k o le .

tyk Kone, en letfærdigen klædt Pige, og en stolt Kriger, ville holde hende tilbage, ved at gribe i de Klædebon, hvori hun var indhyllet. Som hun hæver sig i Veiret, skilles hun ved dem. I Bag­ grunden bemærkes nogle qvindelige Figurer og et Skib. Det synes som Kunstneren har villet give Mythen om Psyches Optagelse til Olymp en endnu tydeligere allegorisk Retning ved at fremstille Om­ sorg for det daglige Brod, Vellyst og Æresyge standsende Sielen i dens himmelske Flugt. Hans Navn staaer paa Stykket. Farvegivningen er frisk og kraftig, Farvernes Paasætning mesterlig. Det Klardunkle er behandlet med megen Indsigt.

ADRIAN YAN OSTADE.

, lærte hos Franz Haln , dode i A m ­

Fftdt i L u b ccli 1610

sterdam 1685.

751. En Bondescene.

Paa Træ . 17| T . li. , 14 T . br.

En Lirendreier har begyndt at spille for Do- ren af et Bondehuus. Bornene forsamle sig om ham. En gammel Mand staaer i den aahne Ddr, et Par Folk sidde udenfor. Paa hdire Side bemær­ kes nogle Bonder omkring el Bord i en Lovhytte. Stakket horer til Kunstnerens fortrinligste Arbejder.

D en Tydske S k o le , 469 Farvernes Sammensmeltning og det Klardunkles Be­ handling er mesterlig, Koloriten glodende. Stykket er betegnet med Mesterens Navn.

752. Det Indvendige af et Bondeliuus.

Paa Træ. l l i T . li. , 14 T . br. En gammel Kielling sidder med et Kruus paa Skiodet, og tilligemed en hosstaaende Bondemand betragter med megen Glæde , hvorledes et Par stygge Smaaborn dandse med en Hund efter Takten af en Klappert, som en siddende Bonde holder i Hæn­ derne. Et Par ældre Syskende see paa dem. Ne­ den under læses Malerens Navn og 1656 - Hove­ derne ere fulde af Udtryk, Anstroget er let, Far­ verne ere giennemsigtige og varme.

ISAR YAN OSTADE. i ' - i, - i . f Födt i Lübeck et Par Aar senere end Broderen Adrian, hvis Discipel han blev , döde i sin blomstrende Alder. v. §

753. Vinterstykke.

Paa Træ. 14J T . h . , 19 T . br.J Paa en Vei, hvor der staaer Vand bedækket med en lisskorpe, kommer en Bonde kiorende med et Læs Grenebrænde paa en Eenspændervogn, og

470

D en T y d s re S k o le .

d r iv e r

d e n fry g ts o m m e H e s t o v e r d e n h a lv fro s n e E n K o n e o g h e n d e s D r e n g gaae i d e n m o d ­

Y e i .

satte R e t n in g .

P a a d e n a n d e n S id e a f V e ie n sees

et P a r n o g n e T r æ e r .

G ie n s ta n d e n e e re b e h a n d le d e

m e d m e g e n K r a f t o g e n m a r v fa ld P e n s e l. n e re n s fu ld e N a v n læ se s p a a S ty k k e t. •: 4-1 . .li . 1 ;ti . r ,

K u n s t ­

J. DE WET.

H an angives at være fodt i Ham borg.

754. Judas kaster Pengene i Templet.

Paa Træ . 23 T . li., 32 T . br.

E n D e e l P h a ris æ e r s id d e i en a f T e m p le ts G a n g e o g h a v e L o v e n s B o g o p sla a e t f o r s ig ; p a a d e re s h o ire S id e lig g e r e n M æ n g d e G u ld k a r . J u ­ d a s h a r s læ n g t d e tre d iv e P e n g e f o r d e re s F o d d e r ; k n æ le n d e b e d e r h a n d e m tag e d isse ig ie n tilb a g e , id e t h a n i F o r t v iv le ls e n s D o d s a n g s t r iv e r H a a re t a f s ig . E n a f d e S k r iftk lo g e fo rfæ rd e s o v e r h a m , e n A n ­ d e n v is e r h a m h a a n lig e n b o r t , e n T r e d ie b e fa le r h a m a t ta g e P e n g e n e t ilb a g e ; e n Y p p e rs te p ræ s t s e e r p a a h a m m e d e n d u m N y s g ie r r ig h e d ; tre n d e a n d re til— k ie n d e g iv e d e re s O p m æ rk s o m h e d paa fo rs k ie liig e M a a - d e r. F ig u r e r n e e re fu ld e a f U d t r y k . L y s f o r d e lin ­ g e n e r h e l d i g , m e n S t y k k e t e r le t h e n m a lt o g 110-.

471

D en T y d s re S k o le .

g e t m o n o to n .

K u n s tn e re n s N a v n s ta a e r paa S t y k ­

k e t sam t A a rs ta lle t 1 6 4 2 -

JOHAN LINGELBACH. .

F o d t i Frankfurt am M a in 1625, dode i Am sterdam 1687.

755. Soefegtning.

Paa Læ rred.

41 T . h . , 54 T . br.

En stor tyrkisk Galei er i Fegtning med et christent Skib og bliver entret af en Barcasses Mand­ skab , som allerede er nær ved at blive Mester af Skibet. En Kristen lober frem i Bagstavnen for der seirende at plante sit Flag. I Forgrunden paa venstre Side kæmpes heftigt paa nogle Baade. Ved hoire Side have Nogle reddet sig paa et Vrag; en saaret Kristen giennemborer der en Tyrk. I Bag­ grunden sees endnu en Soefegtning, og et Fyrtaaru paa en Klippespidse. Baade Sammensætning og Ud- forelse er udmærket. Paa et Stykke Vrag læses Mesterens Navn. ^

756. Et Jagtstykke.

Paa Læ rred. 43 T . h . , 57-y T . b r. , .l! , i I Forgrunden rider en Jæger langs en Flod­ bred paa en hvid Hest i fold Galop, et Par An-

l

4 7‘2

D e n T i d s k e S k o l e .

dre lolge ham; foran lobe Jagthundene efter tvende Dyr , en Hiort og en Hind, og have næsten naaet Hiorten, der flygter til en tyk Skov, mellem hvis Træer sees adskillige Mennesker. Paa Floden lig­ ger en Flaade og et Skib; nogle Lastdyr sees paa den anden Bredde. Malerier af saa betydelig Stor- relse sees sieldent fra denne Mesters Haand. 757. Udsigt over Rhinen yed Bingen. Paa Læ rred. 37 T . h . , 49 T . br. Midt paa Stykket bugter Rhinen sig forbi de hoie Flodbredder, indtil den taber sig langt borte mellem Luft og Bierge. Foran paa venstre Side trækkes det Bingenske Torveskib, fuldt af Menne­ sker, og omgivet af Baade, op ad Strommen ved fire Heste; længere borte sees Musetaarnet midt i Rhinen og Byen Bingen. I Forgrunden til hoire Side viser sig et Jagtselskab, der drager op ad en steil Biergvei, oven over hvilken man seer \ iin- gaarde. Neden til læses J. Lingelbach. Det er sieldent at see saa riig en Prospect fra denne udmær­ kede Kunstner. Det er udfort med Lethed, livelig Colorit og god Tegning.

758. En Strandbred.

Paa Træ . 54 T . h . , 8 | T . br. I Forgrunden er en Fisker sysselsat med en Deel Fisk han har faaet i sit Garn. Tæt derved

473

Den Tydske S k o l e .

staae adskillige Heste; den Ene af disse bliver pak­ ket med Gronkurve , hvilke en paa Hesten siddende Dreng modtager. Paa hoire Side bemærkes ad­ skillige Personer, paa venstre Side er Udsigt til et Landskab.

GEORG JACOBSZ.

Fodt i Sveits, efter andre i Hamborg. Discipel af Sney­ ders , dode 1685.

759. En Viidsvinejagt.

|Paa' Lærred, 64 T . h. , 90 T . br. i i Midten af Stykket indtager et Yildsviin i na­ turlig Storrelse. Det er omringet af store Hunde, men det har nedtraadt een af dem, og afbidt dens Fod, saa Blodet fremsprudler. En anden Hund er af dens Huggetænder kastet baglænds; en tredie hyler af det modtagne Stod. Derimod ere tre an­ dre bidske Hunde ifærd med at springe paa Dyret; fra venstre Side komme tvende tililende, lidt læn­ gere tilbage sees Jægeren ridende frem med Jagt- spydet i sin Haand; en Fodgiænger, hvis Hoved fremrager over nogle Stene, peger hen paa Kam­ pen. Mesterens Navn og 1677 staaer paa Stykket. Det er ganske i hans Lærers Maneer.

474

D en Tydske S k o le .

DAVID KLOCKNER ELIREN- STRAHL.

G. Jacobsz i Am ster­

F o d t i H am borg 16 2 9 , lærte hos

d am , blev adlet og dode i Stockholm 1699.

760. Kunstnerens Portrait. Brystbilled, naturlig Storrelse.

Paa Læ rred. 31 T . li. , 25 T . br.

Kunstneren sees med Alongeparyk og stor Kniplings Halsklud, han stikker sin hoire Iiaand ind i en guul blaatforet Slaaprok. Billedet er ud­ fort med en dygtig og levende Pensel.

JOHAN HEINRICH ROOS.

Julian du

F o d t i O tte rd o rf i N edre Pfalz 1631, lærte hos

Jar din, siden hos

Adrian deBie , dode qvalt ved en Ildebrand i

Frankfurt am M a y n 1685.

761. En Leir.

Paa Læ rred. 19 T . h . , 23 T . b r.

Paa hoire Side spille tre Soldater Kort i et Marqvetentertelt; en Kyradseer tager Marqvetenter- sken om Livet. En fornem Officeer griber sin Kones Arm, for at fore hende fra Teltet; hun seer ned paa en lille Bologneser, der springer op paa hende.