545388871

været praksis helt tilbage til 1870, at kommunen på denne måde hjalp kirke­ byggerier igang, men i tilfældet den nye kirke i Nørrevoldkvarteret skulle lignin­ gen gælde hele kommunen. Sagen vakte en ikke ubetydelig op­ sigt, og pressen tog ivrig del i diskus­ sionen, og det gjorde ikke interessen mindre og argumenterne svagere, at der fra tid til anden var kommunevalg, og at byen var en slagmark for de politi­ ske partier. Man diskuterede principper, og man diskuterede beløbenes størrelser. Stærke kræfter søgte at holde om end ikke kirken ude af byen så dog holde den nede. Man ønskede ikke, at Indre Mission, som havde faet øje på Køben­ havn og de forhold den hurtigt vok­ sende befolkning levede under, skulle fa fodfæste i byen. Men de indremis­ sionske præster i byen havde i 1866 ef­ ter et stort møde i Bethesda på Grønt­ torvet startet et "Arbejde for de vantro masser i hovedstaden"; et arbejde som dels skulle gøre noget ved den vok­ sende vantro i befolkningen dels skulle lindre den sociale nød, uden at man havde gjort sig klart, hvordan det sid­ ste mål skulle nås. Fra den spirende arbejderbevægelse og ikke mindst fra kulturradikale kredse med dagbladet Politiken som talerør lød der mange stærke ord, og spørgsmålet blev formuleret, om det var præsterne, der skulle regere byen, eller det var bor­ gerne, der skulle være herre i deres eget hus. Det principielle forhold mellem kom­

kirkelige handlinger skulle foregå i de forskellige kirker i det indre København og i Skt. Johannes Kirke. Nu manglede man at fa bygget en kirke. Men der var delte meninger om kir­ kebyggeriet i København, for hvem skulle bygge og for hvilke midler? 1 1888 havde man på Christiansborg vedtaget en lov, der skulle gælde fem år, og som gjorde, at man over den kom­ munale ligning kunne opkræve en kir­ keskat til at vedligeholde eksisterende kirker eller til at opføre nye for. Selv om loven sådan set var udløbet i 1893 blev den ikke desto mindre det store diskussionsemne, da borgmester N. H. Hansen i borgerrepræsentationen fremlagde et forslag om at yde 120.000 kr. til den ny kirke. Uenigheden var stor, og der var en ikke ubetydelig modstand mod at yde så stort et beløb til en ny kirke. Man frygtede det kunne blive begyndelse til et mere omfattende kirkebyggeri i Kø­ benhavn, som man mente måtte være Københavns kommune principielt uved­ kommende. Kommunen skulle ikke blande sig i Folkekirkens sager - kirke­ byggeri måtte være et anliggende for staten. Der var delte meninger om sagen i borgerrepræsentationen, og det blev besluttet at sende sagen i udvalg. I andre tilfælde hvor ligningen havde været med til at Finansiere kirkebyggeri, havde det været sognet selv, der var blevet pålignet en kirkeskat. Det havde

10