545388871

K irker kommer ikke a f sig selv V Op gennem sidste halvdel af 1800-tal- let voksede Københavns befolkning i forbindelse med den stigende industria­ lisering og den dermed stigende indvan­ dring fra land til by. Voldene omkring byen var faldet og etagebyggeriet på broerne tog fart, ofte som spekulations­ byggeri af ringe kvalitet.

form af bunkebryllupper, hvor syv unge par blev viet ad gangen, hold efter hold lørdagen igennem, kun afløst af masse­ dåb og begravelser. Selv om den politiske agitation var hidsig ude på venstrefløjen, var det den­ gang utænkeligt, at man ikke var døbt endsige konfirmeret og det var en skænd­ sel at komme i jorden uden gejstelig medvirken. I kampen for at fa rejst nogle flere kirker i København var der præster, der påpegede det uanstændige i de vilkår, der herskede i de nye sogne. Man fandt det forargeligt, og i Set. Johannes sogn tog præsterne Steen og Rindom fat på arbejdet med for det første at fa skilt den sydlige del af sognet fra og for det andet at fa rejst en kirke i sognet, der ville omfatte de cirka tyve tusinde men­ nesker, der boede mellem Gyldenløves­ gade og Sølvgade på den ene led og Farinmagsgade og søerne på den anden led. I 1895 fandt Kirke- og kultusmini­ steriet, at tiden var inde til at udskille det nye sogn, og den 25. november blev det meddelt, at man kunne dele Skt. Jo­ hannes sogn efter de foreslåede ret­ ningslinier og under navnet Skt. Johan­ nes søndre sogn oprette et nyt sogn med ca. 25.000 indbyggere, 2 præster, men uden at have nogen kirke. Højmessen om søndagen skulle finde sted i Bethesda på Grønttorvet, og de

Man kan fa et begreb om, hvad der skete i de sidste årtier af 1800-tallet ved at iagttage årstalsangivelseme på ejen­ dommene i Nansensgade og tilstødende gader. Det var håndværkssvende og ufaglærte, kuske og tjenestepiger, koks- opbærere og skraldemænd, der bosatte sig i de nyopførte ejendomme og befol­ kede de hurtigt voksende kvarterer. Den befolkning, der indvandrede til byen kom fra landet, hvor de havde været omfattet af den sognedeling, som havde dækket landet i mange år - ingen ved vel rigtigt hvor mange. Nu voksede der ny brokvarterer op, hvor der i for­ huset og i de fem baghuse kunne bo tæt ved tusind mennesker, som til ek­ sempel i Set. Johannes sogn skulle dele sognekirken med halvfjerds tusinde an­ dre indflyttere. De sociale forhold var beskedne - meget ofte usle med fattigdom, arbejds­ løshed og sygdom - mens de kirkelige forhold var præget af for store sogne. På frund af de fa kirker og præster til den meget store befolkning blev de kir­ kelige handlinger masseprodukter i

9