591163078

lighed, naar han talte sine døvstumme Pigers Sag, rev alle med og vi fulgte ham«, siger Overretsprokurator Tvermoes om ham i sin Tale ved 25 Aars Jubilæet i 1894, og disse Ord rammer sikkert Sandheden. Naar Arbejdshjemmets Historie er blevet det, den er, skyldes det sikkert først og fremmest ham. Det udsendte Opraab gav det Resultat, at et ikke ringe Antal indmeldte sig som Medlemmer, dels ved at tegne et aarligt Bidrag, dels ved at skænke et Beløb een Gang for alle, og Komitéen bestemte sig derfor til den 13. Februar 1869 at indkalde den første General­ forsamling. Paa denne vedtoges de første Love, som lød saaledes: § 1. Foreningens Formaal er at arbejde for at fremme den døvstumme Piges Selverhverv. En Arbejdsanstalt oprettes, hvor den konfirmerede døvstumme Pige kan finde Beskæftigelse og Erhverv. Arbejdsanstalten er nærmest at betragte som en Uddannelsesanstalt, hvorfra de unge Piger udtræder til selvstændig Virksomhed eller i tjenende Stilling. § 2 . Den Dame eller Herre, der yder 1 Rdr. aarlig eller 25 Rdl. een Gang for alle er Medlem af Foreningen og har Stemme paa Gene­ ralforsamlingen. § 3. Bidrag af Herrer eller Damer, der ikke ønsker at indtræde som Medlemmer af Foreningen, modtages med Tak og Paaskønnelse. S 4. Foreningen, der omslutter saavel Damersom Herrer, kaldes »Fore­ n ingen til Fremme af den Døvstummes S e lv v irk som h ed «. _ S 5. Der lejes Lokaler til en med S y s tu e forbunden Vaske og S tr y g e a n s ta lt. § 6 . Foreløbig er Arbejdsanstalten ikke indrettet paa at yde Arbejder­ skerne Bolig og Kost, men Foreningen sætter sig som Maal, at arbejde hen til, at dette en Gang kan ske, i det mindste for et begrænset Antal. Det overlades Bestyrelsen at bestemme, naar en saadan Ordning kan gennemføres.