591163078

Mag. 09.3873 Jø

*

ou»4

CtiaA,

ARBEJDSHJEMMET FOR DØVSTUMME PIGER

1869-1919

FESTSKRIFT

AF

JOHS. JØRGENSEN

PRÆST VED DE DØVSTUMMES MENIGHED I KØBENHAVN

UDGIVET AF ARBEJDSHJEMMET FOR DØVSTUMME PIGER

C. L. Nielsens Bogtr., Aaboulevard 29. 5 o rl b

PROTEKTORERNE

PROFESSOR JOHAN KELLER

I STORE KONGENSGADE 59. ( 1869 — 72 .)

I.

Det var i November 1868, at der i København udsendtes en trykt Indbydelse, som lød saaledes: Indbydelse til Dannelse af en Dameforening med det Maal at skaffe den unge døvstumme Pige Arbejde. Den konfirmerede døvstumme Pige er uheldigt stillet. Thi om hun end under sin Opvækst har tilegnet sig saa stor en Dannelse og faaet saa megen Øvelse i kvindelig Haandgerning, at det kunde blive hende muligt at færdes og virke i Samfundet, saa gives der hende som oftest ikke Lejlighed til at drage sig de erhvervede Kund­ skaber og Færdigheder til Nytte, og Skolens Gerning bliver saaledes, hvad den praktiske Side af Sagen angaar, uden Værd, et Pund der ingen Rente bærer. Grunden til denne hendes forladte Stilling er den, at Omverdenen af Frygt for ikke at forstaa og blive forstaaet, meget nødig indlader sig med hende, naar Hørende med ligesaa

stor Dygtighed tilbyder sig i Tusindtal. Kun i heldigste Tilfælde lykkes det den døvstumme Pige at skaffe sig et Livsophold, i Almin­ delighed er Forhindringerne større end, at hun ved egen Kraft kan overvinde dem. — Man maa derfor træde hende imøde og række hende en hjælpende Haand, og dette kan ske paa en Maade, som kun kræver faa pekuniære Ofre men hovedsagelig kærlig Imøde­ kommen. — Til Kvinden, hvem den Gave er givet at have et aabent Hjærte for dem, der lider uforskyldt, henvende vi os da med ind­ trængende Opfordring til at staa os bi i vore Bestræbelser for at skaffe den unge døvstumme Pige en Beskæftigelse, hvorved hun paa en hæderlig Maade kan erhverve sig sit tarvelige Udkomme, og ind­ byder de ærede Damer, der maatte interessere sig for denne Sag, til for en af os undertegnede at anmelde om Indtrædelse i eller deres Ønske om at støtte en Forening med det Formaal at skaffe den konfirmerede døvstumme Pige Arbejde; vi skal da i en nær Fremtid udbede os et konstituerende Møde, paa hvilket Udkast til Plan og de fornødne Love skal blive forelagte til Forhandling og Afgørelse. Kjøbenhavn, i November 1868. Marie Manthey. Emma Borgen. Sophie Suhr. Louise Schultz. Thomine Just. Cathrine Keller. Caroline Mathisen. Ulrikka Madsen. Bloch-Suhr. R. Malling-Hansen. Johan Keller. Den Mand, som gav Anledning til, at dette Opraab blev udsendt, var den sidste af Underskriverne, Johan Keller, paa den Tid Forstander for en stor privat Døvstummeskole, hvor Eleverne undervistes efter Talemetoden. Han havde i Maaneden før, Oktober 1868, henvendt sig til Pastor Malling-Hansen og Dr. Bloch-Suhr, og dernæst sammen med disse til de øvrige Underskrivere og bedt dem være med. Nu er der ganske vist, efter Johan Kellers Død, af hans Broder, Emil Keller, der da var Overlærer ved Broderens Skole, tilføjet en Note i Forhandlingsprotokollen, som gaar ud paa, at den første Tanke om Oprettelsen af et Arbejdshjem for døvstumme Piger skulde være udgaaet fra ham, men, selv om dette vel nok bogstavelig talt er rigtigt, saa er det jo eet at henkaste en Tanke og noget helt andet at give

Tanken Form og Virkelighed, og dette sidste blev det i alt Fald afgjort Johan Keller, som var Mand for, ligesom han ogsaa i en lang Aarrække blev den ledende Aand indenfor Foreningen. Som den, der da med Rette maa kaldes »Arbejdshjemmets«

Stifter, kan han her gøre Krav paa, at hans Liv og Personlighed omtales en Smule nærmere. Johan Christoffer Rummelhoff Keller blev født den 7. Juni 1880 paa Christianshavn, hvor Faderen var Inspektør ved Straffeanstalten. I 1849 blev han Student, i 1852 blev han Lærer ved Frelsers Sogns Skole. 1855 blev han theologisk Kandidat. Den 1. April 1850 over­ tog han en privat Døvstummesko- le, stiftet afcand.theol: Dahlerupog senere ledet af cand. theol: Duurloo. Medens man ved Statens Institut for Døvstumme paa den Tid kun anvendte LIaandalfabetsmetoden, undervistes ved Kellers Skole efter Talemetoden. Under Kellers Le­

delse voksede Skolen efterhaanden enormt, den modtog Understøttelse af Staten og blev til sidst et Led i dennes Forsorg for de Døvstumme, særlig beregnet paa de saakaldte »uegentlige«. Noget senere begyndte Keller ogsaa et Arbejde for Aandssvage, og »de Kellerske Anstalter«, for hvilke han ved sin Død stod som Direktør, var en mægtig Institution, omfattende en hel Række Anstalter, der paa forskellig Maade tog sig af dem, der maa betegnes som Livets Stakler, de Abnorme. Johan Keller var altsaa af dem, der favnede vidt. Han var en født Filantrop. Af Naturen Hjertemenneske og med store organisa­ toriske Evner — to Ting, der mærkelig nok ofte forenes — var han som skabt til at blive en Hjælper for Samfundets Stakler. Dertil kom hans overordentlig vindende Personlighed. Han havde Evnen til at faa andre med. »Hans varme Tro paa Sagen, hans sejrssikre Overbevisning, hans indtagende og mange Gange bedaarende Person-

lighed, naar han talte sine døvstumme Pigers Sag, rev alle med og vi fulgte ham«, siger Overretsprokurator Tvermoes om ham i sin Tale ved 25 Aars Jubilæet i 1894, og disse Ord rammer sikkert Sandheden. Naar Arbejdshjemmets Historie er blevet det, den er, skyldes det sikkert først og fremmest ham. Det udsendte Opraab gav det Resultat, at et ikke ringe Antal indmeldte sig som Medlemmer, dels ved at tegne et aarligt Bidrag, dels ved at skænke et Beløb een Gang for alle, og Komitéen bestemte sig derfor til den 13. Februar 1869 at indkalde den første General­ forsamling. Paa denne vedtoges de første Love, som lød saaledes: § 1. Foreningens Formaal er at arbejde for at fremme den døvstumme Piges Selverhverv. En Arbejdsanstalt oprettes, hvor den konfirmerede døvstumme Pige kan finde Beskæftigelse og Erhverv. Arbejdsanstalten er nærmest at betragte som en Uddannelsesanstalt, hvorfra de unge Piger udtræder til selvstændig Virksomhed eller i tjenende Stilling. § 2 . Den Dame eller Herre, der yder 1 Rdr. aarlig eller 25 Rdl. een Gang for alle er Medlem af Foreningen og har Stemme paa Gene­ ralforsamlingen. § 3. Bidrag af Herrer eller Damer, der ikke ønsker at indtræde som Medlemmer af Foreningen, modtages med Tak og Paaskønnelse. S 4. Foreningen, der omslutter saavel Damersom Herrer, kaldes »Fore­ n ingen til Fremme af den Døvstummes S e lv v irk som h ed «. _ S 5. Der lejes Lokaler til en med S y s tu e forbunden Vaske og S tr y g e a n s ta lt. § 6 . Foreløbig er Arbejdsanstalten ikke indrettet paa at yde Arbejder­ skerne Bolig og Kost, men Foreningen sætter sig som Maal, at arbejde hen til, at dette en Gang kan ske, i det mindste for et begrænset Antal. Det overlades Bestyrelsen at bestemme, naar en saadan Ordning kan gennemføres.

Enhver voksen døvstum Pige, der fra en paalidelig Mand eller Kvinde medbringer Attest om redelig og sædelig Vandel, og som er i Stand til at udføre kvindelig Haandgerning, kan, for saa vidt Arbejde haves, faa Beskæftigelse, naar hun melder sig til Anstaltens Bestyrelse; hendes Arbejde betales efter en Beregning, der nærmere bliver at fastsætte. § 8 . Foreningens Medlemmer lover i deres Kreds at virke for, at Arbejde henvises til Anstalten. § 9. Bestyrelsen har til Opgave at paase alt, hvad Anstaltens Tarv angaar og at virke for de udlærte unge Pigers Anbringelse. Besty­ relsen vælges for 1 Aar; Genvalg kan finde Sted. 10 . Generalforsamlingen er øverste Myndighed; den antager Love og vælger Bestyrelsen, som een Gang aarlig sammenkalder den og gør den Regnskab for det forløbne Aars Virksomhed. 11 . Bestyrelsen vælger en Dame, der i sin Person forener praktisk Dygtighed og Erfaring med Omhu for de hende betroede unge Piger, til at bestyre Arbejdsanstalten. Hun lønnes med fri Bolig, Lys og Brændsel og Procenter af Driftsindtægten, og tilsikres der hende et aarligt Minimum af 200 Rdl. Til Medlemmer af Bestyrelsen valgtes Fru Etatsraadinde M. Manthey, Fru E. Borgen, Fru C. Keller, Frk. L. Schultz, Frk. Just, Frk. C. Mathisen, Frk. H Madsen samt Forstanderne R. Malling-Hansen og Johan Keller, de to sidste som faste Medlemmer, og Forretningerne deltes saaledes, at Kasserergerningen og Forretningsførelsen overlodes J. Keller; Forstander Malling-Hansen blev Revisor, medens Damerne paatog sig Opsynet med den indre Drift og de døvstumme Pigers Udvikling. Fru Manthey overtog Præsidiet. Det første, det nu galdt om, var at faa et passende Lokale. Man fandt et saadant i St. Kongensgade 59, hvor Kellers Døvstumme- § §

skole da var til Huse. Man lejede Lokaler i For- og Sidehus og købte Inventar, Symaskiner og lignende. Dernæst averterede man om Pladsen som Bestyrerinde. Der indkom ikke mindre end 8 Ansøgninger, deriblandt en fra en Enkepastorinde og to fra Lærerinder

ved de offentlige Skoler. Man valgte imidlertid en Fru C. Conradsen, om hvem der staar bemærket, at hun havde mange »udmærkede praktiske Anbefalinger«. Hun var for øvrigt Søster til den bekendte Medailleur Conradsen. — Valget gav Anledning til, at Pastor Bloch- Suhr trak sig ud af Komitéen, krænket over, at man forbigik en af ham anbefalet Dame, idet han formente, at Keller havde forplig­ tet sig overfor ham til at følge hans Anbefaling. Den 1. April 1869 er der i det hele tegnet 513 Rdl. 5 Sk. i aarlige Bidrag og 266 Rdl. 4 Sk. i Bidrag een Gang for alle. »Denne gode Status« — ja

ETATSRAADINDE M. MAN'IHEY

saadan staar der i Forhandlingsprotokollen — gav Bestyrelsen Mod til at lade et lille Antal Elever bo paa Anstalten. Man besluttede endvidere at tilbyde Kommunen at modtage Elever fra den mod en aarlig Betaling af 60 Rdl., samt at begynde Virksomheden den 1. Juni og aabne Anstalten for Publikum den 15. Juni. Dette sidste skete ogsaa. Den 1. Ju n i b eg ynd te Anstalten sin V irksomhed med 7 E lever, hvoraf de 2 boede paa Anstalten, indsatte af Københavns Magistrat, som betalte 4 Mk. ugentlig for hver. Tilsyneladende er det straks i Begyndelsen gaaet ganske godt. Allerede i September har man maattet forøge Antallet af de hørende Ledere af Arbejdet, saa der nu er to paa Systuen, en paa Vaskeriet, for­ uden at to Strygejomfruer og flere Vaskekoner er blevet ansat, og i December kommer der 11 ny Elever, som alle faar Bolig paa Anstalten. Anstalten er nu fuldt besat, og der tnaa siges Nej til en Ansøgning fra Gladsaxe Sogn. — Men længe varer det dog ikke, før Vanske-

lighederne begynder at melde sig. Disse var af forskellig Art og for en stor Del af dem, som ethvert nyt Foretagende maa igennem, men de fleste kan dog, saa vidt man kan skønne, føres tilbage til en fælles Aarsag, en bestemt uheldig Ordning, man havde truffet, og

som for øvrigt ogsaa langt hen i Tiden vedblev at virke trykkende paa Arbejdshjemmets Virksomhed og hindrende for dets Vækst. Der sigtes hermed til dette dobbelte, at der dels var for mange om Ledelsen af Anstaltens Drift, dels at i Grunden ingen af disse mange havde virkelig praktisk Erfaring og Kendskab til at lede en saadan Virksomhed Med Overspringning af Lederne ved de forskellige Af­ delinger var Bestyrerinden den, som havde den nærmeste Ledelse af Driften, men hendes Bestem­ melsesret var i høj Grad begrænset. Over hende stod nemlig Besty- reisens Damer, som skal »paase Driftens Udførelse«, og uden hvis

fru c o n r a d se n

Raad og Tilladelse Bestyrerinden i Virkeligheden intet maa foretage sig. Det var f. Eks dem, der udarbejdede Reglementet for Priserne. Men heller ikke disse Damer har ret meget at sige. Over dem staar Forretningsføreren, Johan Keller. Anstalten var jo hans Barn, og Keller var ikke af dem, der kunde lade sit Barn skøtte sig selv. Han vilde helst være med i alt, selv de mindste Detailler. Og endelig heller ikke han turde tage nogen Bestemmelse af Betydning paa egen Haand. Alt skulde forelægges hele Bestyrelsen. Hvor vidt nu Fru Conradsen tidligere havde haft noget med Ledelsen af et Vaskeri at gøre, kan ganske vist ikke siges bestemt, men alt tyder imodsat Retning, og atEtatsraadinde Manthey samt de øvrige Damer aldrig havde haft det, kan jo betragtes som givet, lige saa lidt Keller eller de andre Medlemmer af Bestyrelsen. Der fandtes altsaa inden for hele Ledelsen ikke en eneste praktisk Forretningsmand, som af Erfaring vidste, hvordan en saadan Sag skulde gribes an.

Den Omstændighed, at Ledelsen baade var altfor delt og indviklet oguden den rette Fagkundskab, maatte selvfølgelig virke højst uheldigt, navnlig under Starten. Virkningen af det første viser sig særlig i, at Anstalten idelig maa »reorganiseres-< — det skete allerede den 7. December 1869 — og man kan ikke falde til Ro i en fast Form for Driften. Det andet har som Virkning et stadig voksende Underskud. Medvirkende til dette sidste var da ogsaa, at Lokalerne snart viste sig at være for smaa og i flere Henseender uheldige. Paa et Møde den 21. Januar 1870 vedtog man blandt andet, at saa mange af Lokalerne som muligt skal anvendes om Natten til Tørring af Tøj. To døvstumme Piger skal saa skiftevis holde Vagt til Kl. 12, og Kl. 5 om Morgenen skal to andre træde til — fra Kl. 12—5 behøves der ikke at fyres i Ovnen. Naar man ved samme Møde fastslaar Arbejdstiden i de 8 Sommermaaneder til 12 Timer daglig og i de 4 Vintermaaneder til 11 Timer med 1 Times Middag, synes det i øvrigt lige haardt nok ogsaa at kræve, at Pigerne skal holde Nattevagt; men det hele vidner om, hvor kneben Pladsen var. Ogsaa med Pigernes Bespisning havde man en Del Vanskelig­ heder. Det var ordnet saaledes, at Bestyrerinden sørgede for den mod en bestemt maanedlig Betaling. I December 1869 sættes den til 8 Rdl. maanedlig for Kost og 2 Rdl. for Beklædning. I Januar 1870 nedsættes Betalingen til 7 Rdl., og i Maj s. A. bestemmes det, at fra 1. Juni skal der atter betales 8 Rdl. maanedlig for Kosten og 6 Rdl. maanedlig for Kaffe til dem, som ikke er paa Kost, mod at Bestyrerinden selv betaler en Tjenestepige, som Kassen hidtil havde betalt for hende. Saa endelig 1. August 1870, samtidig med at hele Forholdet til Bestyrerinden omordnes, hvilket straks skal nærmere omtales, overtages Pigernes Forplejning dels af Kassen, dels af Bestyrerinden. Som Leder af Systuen var antaget Frk. Velejus og Frk. Dombernovsky, men 1. Marts 1870 fik allerede den første sin Afsked, og i hendes Sted ansattes Frk. Hammeleff. Underskuddet var imidlertid stadig vokset: I Marts 1870 vedtoges, at, hvis ikke nogenlunde Balance bragtes til Veje inden 80 April, skulde hele Driften forandres, og hele det hørende Personale afskediges. Man havde Maaneden forinden vedtaget at avertere »al Herre og fin Damevask expederes paa højst 8 Dage og Husholdningsvask paa 14 Dage, samt at Vognen kører Mandag og Torsdag paa Østerbro,

Tirsdag og Fredag paa Vesterbro, Onsdag og Lørdag paa Nørrebro«; og man havde henvendt sig til Studenterforeningen om Vask, og denne Iver bærer da nu ogsaa nogen Frugt. Den 5. April hedder det: »Da Underbalancen i Driften i Marts Maaned var svundet betydeligt, vedtoges intet af Betydning«, og Bulletinen for 3. Maj er ogsaa ret lovende. Men i Juni er det atter rent galt, og Forhandlingerne fører til, at man opsiger Bestyrerinden til Fratrædelse den 1. Oktober, saafremt ikke inden den Tid en ny Overenskomst maatte være bleven sluttet mellem hende og Bestyrelsen. Dette sidste skete dog. Den 8. Juli gaar Bestyrelsen ind paa følgende af Bestyrerinden stil­ lede Vilkaar: 1. Bestyrerinden lønnes med 200 Rdl., Fribolig og hele Netto­ indtægten af Driften, indtil denne bliver 400 Rdl. Af yderligere Netto­ indtægt faar hun Halvdelen og Anstaltens Kasse Halvdelen. 2. Af Driftsbruttoindtægten udreder Bestyrerinden a) Udlæg, b) Inventariets Vedligeholdelse, c) Brændsel og Belysning, d) 12 døv­ stumme Pigers Forplejning og Renlighed og 2 Rdl. maanedlig i Løn til hver, e) Løn til 5 døvstumme Piger, der arbejder i Anstalten (ialt 20 Rdl.), f) Løn til de hørende Kræfter, hvis Antal og Lønninger hun bestemmer. En m u lig U nderb alance i D riften er det B e s ty re r­ indens Sag selv at dække. 3) For enhver døvstum Pige, der for Fremtiden af Bestyrelsen indsættes i Anstalten og der faar Forplejning, betales der hende 5 Rdl. maanedlig i det første Undervisningsaar. 4) Bestyrerinden afgør, hvor meget hun kan give de døvstumme Piger i Løn, der for Fremtiden søger Arbejde i Anstalten uden at have Ophold der. 5) Bestyrerinden forpligter sig til, under Bestyrelsens Kontrol, i Løbet af 2 Aar at lade enhver døvstum Pige blive undervist i Arbejdets forskellige Grene, naar det fordres af Bestyrelsen. 6) De døvstumme Pigers Behandling maa være human og moderlig, deres Forplejning nærende og tilstrækkelig. Bestyrelsen forbeholder sig Kontrol dermed. 7) Kontrakten mellem Bestyrelsen og Bestyrerinden er gensidig opsigelig med 3 Maaneders Varsel. I Tilfælde af Kontraktens Mislighol­ delse fra Bestyrerindens Side, er hun pligtig til øjeblikkelig Fratræden. Denne Kontrakt afsluttedes fra 1. August 1870. Som man vil se, er her indtraadt en fuldstændig Forandring af

— J4 — Forholdene, idet Fru Conradsen nu overtager Anstaltens Drift paa egen Risiko. I April 1871 opgives det, at der i alt har været 25 døvstumme Piger ved Anstalten, 3 af disse var blevet anbragt i Tjenester, 1 arbejdede i Hjemmet og 1 fik Understøttelse i Hjemmet, de øvrige arbejdede paa Anstalten, og 16 af dem havde Ophold der. Over de aarlige Indtægter kalkuleres saaledes: Aarlige Bidrag 600 Rdl., Amtsfripladser 250 Rdl., Tilskud fra det Reicrsenske Fond 100 Rdl., fra Kommunen 50 Rdl., = Summa 1000 Rdl. Og over Udgifterne: Husleje 600 Rdl., Sygepleje 50 Rdl., Assurance 7 Rdl., nyt Inventarium og uforudsete Udgifter 100 Rdl. Løn til Bestyrerinden 200 Rdl., = Summa 950 Rdl. Endvidere med­ deles, at 4 Amter har oprettet Fripladser og 7 Amter har ikke absolut afslaaet at gøre det, men desværre er indtil 31. Marts 1871 66 Medlemmer udtraadt af Foreningen, hvilket betyder et aarligt Tab af 79 Rdl. For at dække Gælden havde man i Marts 1871 arrangeret en Bazar, som navnlig ved Frk. Schultz’ energiske Anstrengelser gav saa godt et Udbytte (2204 Rdl. 13 Mk. 15 Sk.), at hele Gælden blev betalt, undtagen dog et allerede i 1870 optaget Laan i Industribanken paa 600 Rdl., som aarlig skulde af betales med 150 Rdl. foruden Renter. Paa Generalforsamlingen den 11. April 1871 vedtog man at omorganisere Bestyrelsen. Denne skal fremtidig bestaa af 3 Herrer og 3 Damer, og foruden dem vælges et Repræsentantskab bestaaende af 9 Damer og 5 Herrer, som især skal virke for Pigernes Anbrin­ gelse efter endt Læretid. De skal sammenkaldes af Bestyrelsen mindst 1 Gang hvert Fjerdingaar. For at bringe mere Ro i Forret­ ningsgangen enedes man endvidere om kun at afholde Generalfor­ samling og Valg hvert andet .Aar. Den ny Bestyrelse kom til at bestaa af: Fru T. Stage, Fru Sødring, Frk. v. Liitzow, Hr. Etatsraad Manthey samt de faste Medlemmer, Pastor Malling-Hansen og For­ stander J. Keller. Etatsraad Manthey valgtes til Formand. Den nye Ordning med, at Fru Conradsen overtog Vaskeriet for egen Risiko, synes straks at gaa ret lovende. Man faar blandt andet Tilbud paa Vasken fra Det forenede Dampskibsselskab, hvilket repræ­ senterer et Beløb paa ca. 1200 Rdl., fra Foraaret 1872, hvis man kan affinde sig med den Kone, som hidtil har haft Vasken. Dette

sker senere ved, at man betaler hende 100 Rdl. aarlig. Man anskaffede i Januar 1872 en Centrifugalvridemaskine til 150 Rdl., og man vedtager at deltage i Industriudstillingen i København i 1872. En af de her udstillede Kjoler blev i øvrigt tilkendt Præmie. I

December 1871 besøger endvidere Kronprinsen Anstalten og forærer 21 Rdl. til Julefesten — for Beløbet blev købt et Album med Prinsens Portræt til hver af Pigerne. Endelig lejer man til April Flyttedag 1872 nye Lokaler, i Anker Heegaards Ejendom, Havnegade 37, til 700 Rdl. aarlig de første 4 Aar og 800 Rdl. for de 4 næste Aar. Ved det endelige Lejemaal maa dog, efter Regnskabet at dømme, Lejen være bleven sat op til 900 Rdl. Man køber nye Møbler til forskel­ lige Værelser og forskelligt Inven­ tarium. Som sagt, alt synes at tegne saa lyst, men pludselig i Marts 1872 falder det hele sammen.

ETATSRAAD MANTHEY

Det begynder med, at man den 8. Marts paa et Møde vedtager forskellige Besparelser, men under Forhandlingerne med Bestyrerinden om disses Gennemførelse viser det sig, at hun ikke alene har en betydelig Underbalance i sit Driftsregnskab, men at hun desuden har gjort en større Gæld, som hun ikke er i Stand til at betale. Det i og for sig meget fornuftige Skridt, som Bestyrelsen havde foretaget ved at overlade hende Driften paa egen Risiko, var altsaa ganske slaaet fejl, fordi hun manglede den fornødne Dygtighed. Der var selvfølgelig kun eet at gøre: straks at opsige hende, og da Flytningen til de nye Lokaler lige forestod, formaaede man hende til at forlade Pladsen i Utide fra 15. April mod en Godtgørelse af 100 Rdl. Hvad Gælden angik, vedtoges det paa et Repræsentantskabsmøde »for Anstaltens Værdigheds Skyld« at betale denne, for saa vidt den angik Driften, hvorimod Husholdningsgælden overlodes til hende selv at klare. Den samlede Sum, som Kassen her maatte udrede, beløb

sig til 1019 Rdl 1 Mk.; om en enkelt Regning paa 208 Rdl. fra Gross. Westi førtes der en lang Strid, som først endte i Oktober 1873 med, at Fru Conradsens Familie betalte det halve, og Anstaltens Kasse den anden Halvdel. Til ny Bestyrerinde valgtes Frk. Th. Eibe, til hvem man tele­ graferede om at komme saa snart som muligt. Midlertidig maatte Frk. Biering, Plejemoder ved Kellers Skole, overtage Husholdningen, medens Frk. HammelefF og Frk. Dombernovsky tilsaa Vaskeriet. Naar vi nu vil kaste et kort Tilbageblik paa denne Arbejds- hjemmets eller, som det da hed, Arbejdsanstaltens første Periode, maa det jo siges, at det endte med Skibbrud. Trang havde Sejladsen vel været i alle de tre Aar, men dette sidste var dog det værste. At ikke alt brød sammen, at man ikke lod Skibet synke, er kun til at undres over. Pekuniært trangt sad man jo i det i Forvejen, og saa uventet at blive bebyrdet med en Gæld paa 2000 Kr. — hvem vilde vel have kunnet rette nogen Bebrejdelse, om man træt havde ladet Sagen falde. Naar dette imidlertid ikke skete, men man tværtimod med frisk Mod lagde ud paa ny, bærer sikkert i første Linie Johan Keller Æren derfor. — I Thomas Langes Fortælling »Eventyrets Land« berettes om Bogens Hovedperson, Degnen Thisenius, at naar han ved Strandinger sad ved Redningsbaadens Ror, og Brændingen var saa haard, at man ikke kunde komme igennem, da rejste han sig op og pegede med lysende Blik ud mod Vraget, og da var det, som om Mandskabet fik Kraft fra ham, fik Troen paa, at de kunde, og saa kom de igennem. — Johan Keller havde noget af den samme Evne. Han troede urokkelig paa Sagen og ligesom tvang de andre til ogsaa at tro. Hver Gang, det kneb, saa stod han der med Armen rakt mod Maalet, og saa satte man uvilkaarlig Skuldrene til igen. Han havde den Guds Gave, som hedder et lyst Syn, og han fik ogsaa de andre til at se lyst. Han havde en saa uendelig fast Over­ bevisning om, at en god Sag kan ikke dø, og det viste sig jo ogsaa, at i den Tro tog han ikke fejl.

I HAVNEGADE 37. ( 1872 - 1891 .)

II.

April Flyttedag 1872 rykkede man ind i de ny Lokaler i Anker Heegaards Ejendom i Havnegade 37, hvor man dels fik langt bedre Plads, dels i Ejeren, Anker Heegaard, en overordentlig imødekom­ mende Vært. Det første, der maatte gøres, var selvfølgelig at finde en ny Ordning, der kunde forhindre, at en lignende Kalamitet som den, der nylig havde ramt Arbejdshjemmet, skulde indtræffe igen, og som kunde hjælpe til at forbedre den økonomiske Status. At lade Bestyrerinden drive Anstalten paa egen Risiko, kunde der naturligvis ikke mere være Tale om, og man vendte her nær­ mest tilbage til den gamle Ordning, blot med mere gennemført Kontrol. Den nye Bestyrerinde, Frk. Eibe, ansættes med en Løn af 200 Rdl. aarlig, frit Logi, Vask, Brændsel og Belysning. Hendes Gerning bestemmes til at bestaa i »dels at føre Tilsyn med Anstaltens hele

indre Forvaltning og Drift, dels specielt i at føre Husholdningen og Driftsregnskabet og i enhver Henseende at være en Moder for Anstaltens døvstumme Piger«. Der udnævnes saa en Underbestyrer­ inde, Frk. Hammeleff, som tillige skal lede Vaskeriet, med en Løn af 150 Rdl. og frit Ophold. Frk. Dombernovsky bliver Leder af Systuen med en Løn af 15 Rdl. maanedlig samt Frokost og Middag og Præmier for hver ekspederet Kjole. Endvidere skal et nedsat Udvalg udarbejde Forslag til en gennemført Bogføring for Driften efter Udkast fra tre af Bestyrelsens Damer, henholdsvis for Vaskeriet, Systuen og Husholdningens Vedkommende. Endelig deles

Regnskabsvæsenet i 2 Kasser: 1) H ovedkassen , som bestyres af den administrerende Direktør, og som omfatter alle Bidrag og Legater og Kommuners og Am­ ters Betaling for Elever, samt enhver Betaling, som Driftskassen ikke kan honorere. 2) Driftskassen, som omfatter hele Udbyttet af Driften og det eventuelle Tilskud fra Hovedkas­ sen samt enhver Betaling, der vedkommer Anstaltens Bestyrelse og Drift. Paa en ekstraordinær General­ forsamling den 21. Maj 1872 vedta­ ges nye Love. Her bestemmes det, at Direktionen fremtidig skal bestaa af 3 Herrer og 3 Damer fo ruden

de to faste Medlemmer, Forstanderen for det kgl. Døvstumme Institut og Forstanderen for Døvstummeskolen grundet paa lalemetoden. Direktionen vælger mellem sine Medlemmer en Formand, en Kasserer, der tillige er Forretningsfører og Kontrolkommitteret. Direktricerne fordeler Arbejdet mellem sig, saa at en har I ilsyn med Vaskeriet og Strygeriet, en med Systuen og en med Husholdningen. De skal maanedlig gennemgaa Regnskabet for hver sin Afdeling og derefter afgive det til den Kontrolkommitterede, som foranlediger dets Indfø­ relse i Hovedbogen. — Til de ny Pladser i Bestyrelsen valgtes

Overretsprokurator F. E. Tvermoes og Grosserer J. Gøricke. Desuden traadte Frk. v. Liitzov tilbage, og i hendes Sted valgtes Frk. L. Schultz. I Lovene udtales endvidere, at Anstaltens Formaal er »paa den ene S id e at vedligeholde og bevare den Uddannelse, som den døvstumme Pige har modtaget i de offentlige Undervisningsanstalter, men som ofte fortabes ved hendes Tilbagevenden til Hjemmet; paa den anden S id e at uddanne hende i al nyttig Haand- og Husgerning, og navnlig ved stadig og regelmæssigt Arbejde at anspore og vænne hende til Selvvirksomhed og vække Tanken og Tilliden hos hende til, at hun ved sine egne Hænders Gerning i Tiden kan sikre sig sit Erhverv«. Med Hensyn til Optagelsen udtales, »at enhver i Danmark hjemmehørende døvstum Pige har Adgang, naar hendes Undervisning i en af de autoriserede Undervisningsanstalter for Døv­ stumme er fuldendt, og hun fra sin Hjemstavn ved Præst og Lægeattest godtgør sædelig Vandel og Arbejdsdygtighed. Aandssvage er udelukket fra Anstalten«. Endvidere fastslaas en fast Husorden: Pigerne staar op om Sommeren Kl. 51/2, om Vinteren Kl. 6. Kl. 71/2 drikkes The, forinden hvilken der holdes en kort Bøn af en af de døvstumme Piger. Kl. 8 begynder Arbejdet. Tiden, som bliver tilovers forud for dette, benyttes til Rengøring, Badning eller Bevægelse i det fri. Kl. 101/2 drikkes Kaffe. Kl. 3 spises til Middag. Kl. drikkes I he, og Kl. 9V2 skal alle være i Seng. Om Søndagen kan Pigerne med Bestyrerindens Tilladelse gaa ud, men de skal være hjemme Kl. 10. Disse Love blev i 1873 trykt. Dermed var Driften bragt i fast Form, men nu galdt det om at faa Regnskabet til at balancere. Den Gæld, Anstalten havde overtaget efter den afskedigede Bestyrerinde, fik man ordnet saaledes, at den kunde betales i Afdrag, og ved en kraftig Kontrol bestræber man sig nu for at faa navnlig Vaskeriet til at gaa bedre. I Juli 1872 udtales det, at Dritten endnu kræver et maanedligt Bidrag af Hovedkassen paa 100 Rdl., hvad denne ikke kan bære. Der er ogsaa blevet klaget, f. Ex. fra Dampskibsselskabet, hvis Vask man nu havde overtaget, over Mangel paa Bestemthed i Ekspeditionen. Man mener ogsaa, at forskellige Kræfter i Vaskeriet kan anvendes bedre. Det vedtages derfor, at der maa udføres skarpere Kontrol. Dette synes da ogsaa at hjælpe, idet det senere hedder, »at det i August September har vist sig, at en rigtig Anvendelse af Kræfterne

i Anstalten i Forbindelse med en gennemgaaende Kontrol med Driften er »paa Veje til at bringe Balance i Driften«. Samtidig opgives, at Systuen i September havde givet en Nettoindtægt af 11 Rdl. 2 M. 8 Sk. og Vaskeriet af 250 Rdl. 2 M. 10 Sk. I Hoved­ kassen var der 448 Rdl. 1 M. 8 Sk. Resultatet for Tiden fra 1. Maj til 31. December 1872 blev dog, at Hovedregnskabet endte med et Tab paa 244 Rdl. 10 Sk., men Vaskeriet havde dog i samme Tidsrum givet et Overskud paa 1253 Rdl. 4 M. 14 Sk. og Systuen paa 373 Rdl. 4 M. 10 Sk. (Bruttoindtægt henholdsvis: 3205 Rdl. 5 M. 1 Sk. og 932 Rdl. 0 M ) Alligevel maatte der jo gøres yderligere Anstrengelse for at Ha Balance. I et Repræsentantmøde d. 15. Februar 1873 vedtager man da at forhøje Elevbetalingen fra 60 Rdl. til 80 Rdl. a a r lig i 2 Aar. Kort forinden havde man modtaget Meddelelse fra det Raben-Levetzauske Fond, at dette for Aaret 1873 vilde yde et Tilskud paa 100 Rdl. Fra Kongehuset modtog man et aarligt Bidrag paa 100 Rdl. Man ansøgte endvidere det Classenske Fideikommis om et rentefrit Laan paa 1500 å 2000 Rdl , men fik i Stedet et aarligt Tilskud paa 100 Rdl. i 3 Aar. Dernæst henvendte man sig til Vallø Stift, som oprettede to Fripladser, den ene paa 120 Rdl., den anden paa 80 Rdl. i 5 Aar, og til Sorø Amtsraad, som oprettede en fast Friplads paa 120 Rdl. Det Reiersenske Fond havde allerede tidligere tilstaaet Anstalten et Bidrag paa 100 Rdl. (3 Aar ad Gangen). Endelig afholdt man atter i Oktober 1873 en Bazar, som gav saa godt et Resultat, at ikke blot hele Gælden, som udgjorde 740 Rdl. 2 M. 1 Sk., betaltes (Bazarfondet tilskød hertil 570 Rdl. 13 M.), men at der desuden tilfaldt Anstalten et Beløb paa ca. 600 Rdl., som indsattes i Industri­ banken som et Reservefond. Man var da nu ogsaa blevet saa velhavende, at det d. 30. Oktober 1873 vedtages at udsætte 15 Rdl. i Præmie for enhver døvstum Pige, der i 1.0 Aar har været i samme Kondition, og at tilstaa en døvstum Pige 10 Rdl. som Hjælp til Brudeudstyr. Aarsberetningen for 1873 udviser en Balance paa 11701 Rdl. 3 M. 5 Sk. med en Kassebeholdning paa 1090 Rdl. 3 Sk., foruden at der ejes Inventar til Værdi af 1343 Rdl. og en Aktie i Dansk Arbejderbank paa 100 Rdl. Vaskeriet viser en Bruttoindtægt paa 5091 Rdl. 1 M. 0 Sk. — et Tal, som omtrentlig holder sig ufor-

andret i hele den Periode, man var til Huse i Havnegade. Systuen har i 1873 en Bruttoindtægt af 1526 Rdl. 5 M. 8 Sk., et Beløb, som i det følgende Aar stiger noget, indtil det i 1877 naar Højde­ punktet med 4222 Kr. 52 Øre. Derefter daler Beløbet Aar for Aar, indtil det i 1890 udgør 1220 Kr. 81 Øre. Man maa altsaa sige, at Vaskeriet nu efter Forholdene gik rigtig godt, og det til trods for, at det ret hyppig skiftede Leder. Frk. Hammeleff, som var blevet ansat til at lede det, blev nemlig allerede i Juni 1873 sindsyg, og i hendes Sted ansattes saa Frk. Sørensen, som imidlertid i Begyndelsen af 1875 efter eget Ønske trak sig tilbage. Hendes Efterfølgerske blev Frk. Gjøth, som fratraadte 1. August 1876 og blev afløst af Frk. Hunæus, som kun blev til Januar 1877, da Bestyrerinden selv overtog Ledelsen af Vaskeriet. Ogsaa med Vaskekonerne havde man en Del Besvær. I Oktober 1876 maatte saaledes samtlige Vaskekoner afskediges, og i den dertil knyttede Bemærkning om, at fremtidig »ingen ædende Stoffer

maa paa nogen Maade benyttes af Arbejdspersonalet, og, hvor Klor­ vand er nødvendig, maa det kun benyttes af Bestyrerinden«, aner man Aarsagen. I 1877, samtidig med at Bestyrerinden overtog Ledel­ sen, mente man at have fundet en Løsning paa Vaskekonespørgs- maalet, idet man anskaffer en Vaske­ maskine, som en Mand kan betjene med kun 2 Koner til Hjælp; men desværre duede den ikke. Allerede næste Aar er den ikke mere i Brug. I 1874 fratraadte Anstaltens Læge, Dr. C. Tryde, og Dr. C. W. Bremer ansattes i hans Sted. Paa Generalforsamlingen d. 8. Marts 1875 traadte Foreningens Formand, Etatsraad Manthey, til-

PROFESSOR W. BREMER

bage, og i hans Sted valgtes til Formand Geheimeetatsraad J. P. Trap, som da var Direktør for Abnormskolevæsenet. Samtidig traadte ogsaa Fru Sødring tilbage, og i hendes Sted valgtes Hofjægermester-

inde J Neergaard. At det lykkedes Keller at formaa Geheimeetats- raad Trap til at overtage Formandspladsen, var sikkert et stort Held. Dels var han jo som Direktør for Abnormskolen paa Forhaand interesseret i Døvstummesagen, dels kunde hans Indflydelse overfor

Staten paa mange Maader komme Foreningen til Gode. En lille Be­ mærkning fra et Direktionsmøde den 9. April s. A. om, »at de større Ekspeditioner sendes til For­ mandens Underskrift«, tyder vel ogsaa paa, at man havde en Følelse af, at den ny Formand var en Mand, paa hvis Interesse for Sagen man kunde stole. Et andet Vid­ nesbyrd derom er, at man allerede i Juli vedtager »at søge om et fast aarligt Statstilskud i Stedet for de fluktuerende Amtsfripladser«. Dette blev dog foreløbig ikke til noget. Paa Generalforsamlingen den 2. Marts 1876 vedtog man at for­ andre Navnet Arbejdsanstalt, der navnlig ude paa Landet havde en

GEHEIMEETATSRAAD J. P. TRAP

daarlig Klang, til »A rbe jd sh jem «, idet det ogsaa hævdes, at denne Benævnelse paa rette Maade fremhæver Anstaltens dobbelte Formaal, dels at uddanne døvstumme Piger, dels at være et Hjem, hvortil de kan ty, naar de trænger til Hjælp og Støtte, ligesom Anstalten jo ogsaa i Følge sin Opgave er livsvarigt Hjem for de svagt begavede og delvis uarbejdsdygtige. Samtidig udtales for første Gang i Aars- beretningen Tanken om Erhvervelsen af en egen Bygning. Paa Generalforsamlingen den 7. Marts 1877 traadte Hofjægermesterinde Neergaard ud af Direktionen, og Professorinde J. Hannover indvalgtes i hendes Sted. Samme Aar fratraadte Bestyrerinden Frk. Eibe efter eget Ønske, og hendes Plads overtoges fra 1. November af Fru Mariane Andersen. Frk. Eibe fik fra Bestyrelsen et Taffelur, ledsaget af en Takskrivelse for de Aar, hun havde ledet Anstalten. Samtidig med Bestyrerindeskiftet vedtager man saa en ny Forretningsorden, der gaar ud paa, at »hver Ordre fra Direktionen skal gaa gennem

Forretningsføreren til Bestyrerinden, der effektuerer den eller bringer den til vedkommende Underbestyrerinde til Udførelse; Ordren gives skriftlig af Forretningsføreren og indføres af Bestyrerinden i en særlig Protokol, som gemmes i Arkivet«. Dette gav Anledning til en Del

Strid med Direktionens Damer, særlig Fru Hannover og Frk. Schmidt, som begge erklærede at ville udtræde af Bestyrelsen, hvis man ikke vilde lade dette falde. Men Keller vilde her ikke give efter. Som han skriver til Fru Hannover, ansaa han den vedtagne Forretningsorden for »det eneste mulige til at forhindre en Mang­ foldighed af Krydsbefalinger og endelig en Gang bringe Sikkerhed og Fasthed ind i Anstaltens Drift«. Damerne fastholdt imidlertid deres Standpunkt, at de som hidtil vilde have Lov til hver for deres Afde­ ling, hvor de var Ledende, paa egen Haand at træffe Afgørelse om Driften, og paa et Direktionsmøde

FRU MARIANE ANDERSEN

den 8. Marts 1878 enes man saa om at overlade Sagen til den Direktion, som næste Generalforsamling vilde vælge. Denne General­ forsamling afholdtes den 27. Marts 1878. Resultatet blev, at Fru Hannover, Frk. Schultz, Fru Stage og Grosserer Gøricke udtraadte af Direktionen, og i Stedet valgtes Frk. v. Li'itzow, Fru Sødring, Frk. Warburg og Dr. med. C. Tryde. Alle de tilbagetrædende Bestyrelsesmedlemmer, med Undtagelse af Fru Hannover, lod sig dog indvælge i Repræsentantskabet. I 1878 tog Frk. Dombernovsky sin Afsked som Leder af Systuen, og Frk. Sandberg traadte fra 1. Maj i hendes Sted. Endvidere foretoges en Udvidelse af Lokalerne, fra Oktober flyttedag med 2 Værelser paa 2. Sal, og fra April Flyttedag n. A. med yderligere 3 Værelser, ialt til en Leje af 650 Kr. foruden den tidligere Leje af 2000 Kr. Fra de Spanjerske Legater tilstodes der samme Aar Arbejdshjemmet et Tilskud paa 500 Kr. til Fripladser

foreløbig for 5 Aar. Det Classenske Fideicommis havde allerede i 1877 inddraget sit Tilskud, og det Raben-Levetzauske Fond inddrog sit i 1879. Staten havde man endnu ikke modtaget noget fra, men i Aarsberetningen for 1878 udtales det, at det er Bestyrelsens faste Haab, »at det vil blive klart for Bevillingsmagten, at Institutioner, der er udsprunget af privat Initiativ, og som virker til sund og virkelig Gavn for Samfundet, bør finde Støtte hos Staten«. I Juni 1878 vedtog man saa, at Sognebetalingen for nye Elever forhøjes til 240 Kr. aarlig i 2 Aar. Paa Generalforsamlingen i 1879 indvalgtes Forstander Emil Keller i Stedet for Dr. Tryde, som trak sig tilbage. Dr..Bremer blev ekstra­ ordinært Medlem af Bestyrelsen som tilsynshavende Læge. Det næste Aar 1880 var et i flere Henseender betydningsfuldt Aar i Arbejdshjemmets Historie. For det første modtog Arbejdshjemmet i dette Aar s it første Legat, »David og Jenny Adlers Legat« paa 1000 Kr. Kellers Glæde over dette var stor. Overretsprokurator Tvermoes fortæller i sin Festtale ved 25 Aars Jubilæet, at Keller bragte Bestyrelsen Meddelelsen med følgende Ord: »Vi er nu en Institution, der kan modtage Legater; et Legat er det samme som en Attest for Levedygtighed! blot Haand i Haand og Ryg mod Ryg; det skal nok gaa, naar vi holder trofast sammen«. Af endnu større Betydning var det dog, at man nu endelig opnaaede det længe ønskede S ta tsb id ra g . Paa Finansloven for 1880—81 bevilgedes der Arbejdshjemmet et Tilskud paa 3000 Kr. Dermed var det økonomiske Tryk, som Arbejdshjemmet stadig havde levet under, i Virkeligheden hævet. Straks paa samme Møde, hvor Medde­ lelsen om Statstilskuddet blev givet, nedsattes da ogsaa et Udvalg, bestaa- ende af Fru Sødring, Overretsprokurator Tvermoes og Forstander E. Keller, til Udarbejdelse af Forslag til Opførelse af egen Bygning eller til Lokalernes Forbedring. Man nøjedes dog foreløbig med det sidste. Efter Samraad med Arkitekt Klein blev man enig med Ejeren af Havnegade 37 om, at han skulde paatage sig at ombygge Ejendom­ men saaledes, at Lokalerne paa 2. Sal inddroges i Arbejdshjemmet, mod at Lejen forhøjedes til 3200 Kr. aarlig, og at Arbejdshjemmet bandt sig for 10 Aar. Denne Ombygning fandt Sted i Løbet af det følgende Aar. I 1880 var det endelig, at »Lov om F o r a n s ta ltn in g e r til

U n d e rv isn in g af døvstumme« blev vedtaget. Det første Stød til denne Lovs Tilblivelse var 2 Bøger, Lærer ved det kgl. Døvstumme Institut, G. Jørgensen, havde udgivet, nemlig: »Zwei deutsche Taub- stummen-Anstalten« (1874) og »Aufruf an die Lehrer und Freunde der Taubstummen« (1876), hvori han hævder den rene Talemetode som det bedste Undervisningsmiddel i alt Fald for godt begavede Døvstumme. Et Par Aar senere, i 1879, indsendte saa Forstander Malling-Hansen et »Forslag om Oprettelse af et Døvstumme Institut i Jylland«, der i sine Hovedtræk gaar ud paa, at der oprettes et nyt Institut i en af Jyllands Byer, og at her de bedst begavede Elever undervises efter Talemetoden. Dette Forslag, som vedtoges i 1880, gav Anledning til Oprettelsen af Instituttet i Fredericia, hvor Lærer G. Jørgensen i 1881 blev Forstander. Nu er det klart, at det nye Princip, som kommer frem i denne Lov, nemlig at der fremtidig undervises efter 2 forskellige Metoder, Tegnmetode og Talemetode, og at disse Metoder skarpt adskilles fra hinan­ den, at dette ogsaa maatte gribe ind i Arbejdshjemmets Forhold. Hidtil havde man jo her optaget Piger saavel fra det kgl. Døvstumme Institut, hvor Tegnmetoden anvendtes, som fra Kellers Skole, hvor man underviste efter Talemetoden, og i Hjemmet havde Pigerne levet Side om Side, uden at nogen havde tænkt paa, at der var noget galt deri. Nu hævdes der imidlertid, at hvis døvstumme Børn skal undervises efter Talemetoden, maa de ganske udsondres fra de haandalfabetsoplærte, fordi Haandalfabetet og ganske særlig Tegnene, som det for Døvstumme naturligere og lettere Meddelelses­ middel, vil hindre dem i at benytte Talen og saaledes skade Tileg­ nelsen af denne. Talemetoden skal være »ren«, og alt, hvad der hedder Tegn, forbudt. Men gælder dette Børnene, maa det samme i Virkeligheden gælde de Voksne. Den taleoplærte Døvstumme maa heller ikke efter sin Konfirmation bringes sammen med den tegn­ oplærte, for at ikke hans Taleevne skal lide Skade, og dette skete jo netop i Arbejdshjemmet, hvor de to Metoder hidtil havde levet Side om Side. Det uheldige heri kunde ikke blive skjult hverken for Malling-Hansen, som jo var Medlem af Bestyrelsen, eller Lærer G. Jørgensen, som sad i Repræsentantskabet. Det kommer da ogsaa frem allerede i Aarsberetningen for 1879, hvori det hedder : »Den røde Traad, der gaar igennem Døvstummeundervisningens endelige Ordning, er nemlig en fuldstændig Sondring mellem Meto

derne. Konsekvenserne heraf vil blive, at Arbejdshjemmet maa stræbe hen til at tvedele sin Gerning saaledes, at de efter Talemetoden underviste Piger skilles fra de efter Tegnmetoden oplærte«. Paa et Direktionsmøde den 19. Februar 1880 kom Sagen til Forhandling, og man vedtog følgende: »Paa Grundlag af Refor­ men i Døvstumme Undervisningen med Hensyn til den skarpe Sondring mellem Metoderne maa nødvendigvis en Ændring af Arbejdshjem- mets Love foretages til konsekvent Gennemførelse af dette Princip, a) I Arbejdshjemmet vil for Fremtiden kun optages de efter Tale­ metoden uddannede Piger, medens Bestyrelsen vil stræbe hen til Oprettelsen af en fra Arbejdshjemmet fjærnet Filial for de efter Tegnmetoden oplærte Piger«. Paa et Møde den 8. Marts s. A. vedtoges det saa, at et Forslag om en saadan Udsondring skal fore­ lægges Generalforsamlingen. Denne fandt Sted den 20. Marts, og Keller satte selv Sagen under Debat. Resultatet af Diskussionen var, »at man vil arbejde hen imod de opstillede Formaal med Forsigtighed og Omsigt, at det nu vundne gode Standpunkt ikke skal forrykkes«. Det kan jo ikke nægtes, at Udtrykkene i dette Resultat er overor­ dentlig vage, og i Virkeligheden viste det sig da ogsaa, at Forsigtig­ heden og Omsigten var saa stor, at der intet som helst skete i Retning af at foretage nogen Sondring. Aarsagen hertil er ikke svær at tænke sig. Forslaget stammede sikkert fra Malling-Hansen og Jørgensen. Ganske vist havde den første allerede for nogen Tid siden vel nok paa Grund af det spændte Forhold, som efterhaanden var indtraadt mellem Døvstumme Institutet og de Kellerske Anstalter, trukket sig tilbage fra Deltagelsen i Bestyrelsesmøderne — han var der sidste Gang i Marts 1878 — men gennem sin nære Forbindelse med Formanden, Geheimeraad Trap, gjorde han dog stadig sin Ind­ flydelse gældende. Johan Keller derimod kunde vel nok ikke rent principmæssigt nægte Rigtigheden af en Sondring af Metoderne, men paa den anden Side rejste baade hans personlige Erfaring som Døv- stummeskole-Forstander og hans gode Hjærte med dets Kærlighed til Arbejdshjemmet sig mod et Forslag som dette. Han havde jo i sin Skole undervist efter Talemetoden, men den rene Talemetode havde han aldrig hyldet, og nogen skarp Sondring havde ikke fundet Sted ved hans Institut. Han havde derfor vist svært ved at se den absolute Nødvendighed deraf. Desuden indsaa han, at det i Virkeligheden vilde være umuligt at gennemføre

noget saadant ved Arbejdshjemmet, uden at dette led derved. At faa to Arbejdshjem, vilde jo ogsaa være i høj Grad upraktisk. Naar han derfor overhovedet gik med til »at ville stræbe hen imod dette For- maal«, var det sikkert kun under Omstændighedernes Tryk, og maaske fordi Formanden bestemt ønskede det. Da det imidlertid jo nærmest var ham, som skulde realisere denne Stræben, og man var blevet enig om, at det skulde ske »med Forsigtighed og Omsigt«, forstaar man let, at det hele løb ud i Sandet. Om det var dette eller det spændte Forhold til Keller i al Almindelighed, der gjorde det, er ikke let at se, men faktisk er det i alt Fald, at Forstander Malling- Flansen Aaret efter, i Juni 1881, udmeldte sig af Foreningen, for øvrigt paa en for ham ret karakteristisk Maade, nemlig ved bag paa Opkrævningsblanketten at skrive med Blyant: »Jeg betaler ikke, men udmelder mig af Arbejdshjemmet«. I 1883 fulgte Forstander G. Jørgensen hans Eksempel. Som Følge af Malling-Hansens Udtrædelse maatte man da paa en Generalforsamling den 25. November 1881 forandre § 3 i Lovene om, at Forstanderen for det kgl. Døvstumme Institut er »født« Medlem af Bestyrelsen til en »Repræsentant for Stats- Undervisningsanstalten«, under hvilken Benævnelse Formanden som Direktør for Institutet kunde indgaa. I Stedet for Malling-Hansen valgtes saa Justitsraad Hegel. Ombygningen af Lokalerne og den dermed følgende Omord­ ning af Driften gav ogsaa Anledning til en mindre Strid mellem Bestyrerinden og hendes to Underbestyrerinder, Frkn. Sandberg og Olsen. Den 8. Juli 1880 sender de en lang Skrivelse til Bestyrelsen med Klage over Fru Andersen. Hun beskyldes for ikke at drage tilbørlig Omsorg for Pigerne, som gaar og kommer, som de vil. Frk. Eibe roses derimod i høje Toner paa hendes Bekostning. Desuden kræver de Forhøjelse af deres Gage og ender med at opsige deres Kontrakt til 1. Oktober. Bestyrelsen maatte selvfølgelig under­ søge Sagen, men dels tager 3 af de ældre Piger paa Hjemmet Besty­ rerinden varmt i Forsvar, dels gør hun selv Rede for de forskel­ lige Anklagepunkter og viser, at hun har gjort sin Pligt, saa Resultatet blev, at begge Underbestyrerinderne fik deres Afsked fra 1. August. Af Gaver og Legater modtog Hjemmet i Aarenes Løb adskillige. I 1881 modtog man fra Fabrikant Warburg 100 Kr., i 1883 en testamentarisk Gave fra Kancelliraad Thorup paa 8000 Kr., i 1887 en Gave paa 2000 Kr. fra Fabrikant Warburg.

Med Hensyn til Pigernes daglige Liv indenfor Hjemmet skete der i Havnegadetiden ikke store Forandringer. Allerede fra Begyn­ delsen var der hvert Aar blevet afholdt Julefest og Skovtur for dem. Desuden skaffede man dem gratis Adgang til de forskellige Teatre i Vinterens Løb og om Sommeren til .Tivoli. I 1874 blev der op­ rettet et Bibliotek, hvortil navnlig Justitsraad Hegel senere skænkede forskellige Boggaver. I Oktober 1879 vedtog man ogsaa at oprette en »Fortsættelsesskole«, som lededes af Fru Andersens Datter. Paa samme Møde vedtoges det ogsaa, at der nu successivt skulde anskaffes Enkeltsenge til alle Pigerne. I 1880 vedtages det, at Pigerne i Lære- aarene ikke mere skal lønnes men kun klædes. Først efter Læreti­ dens Udløb kan der tillægges dem Løn for deres Arbejde. Naturligvis var det ikke let altid at vaage over saa mange unge Piger. Af og til maatte jo en og anden hjemsendes paa Grund af usædeligt Forhold, men der blev sikkert i Retning af at forebygge saadant gjort alt, hvad man kunde. Allerede i 1873 var det blevet bestemt, at Sam­ taler med Besøgende skulde overværes af Bestyrerinden, og i 1878 vedtog man »at overveje Forholdsregler til Afværgelse af de hyp­ pige Forlovelser, der stadig veksle, og til Vaagen over Pigerne paa deres Spasereture og Søndagsture«. I 1876 skete der den lille For­ andring i Husordenen, at Pigerne fik Lov til at være oppe til Kl. 10, og fra 1881 begyndte Pigerne at deltage i de Andagter, der om Søndagen afholdtes dels paa det kgl. Døvstumme Institut, dels paa Kellers Anstalt. I 1882 blev Bestyrerindens Gage forhøjet til 600 Kr. aarlig. I 1883 traadte Fru Sødring ud af Bestyrelsen, og Fru C. Keller indvalgtes i hendes Sted. Da endvidere Foreningens Formand, Geheimeraad Trap, henimod Aarets Slutning ønskede at træde tilbage, supplerede Bestyrelsen sig med GrossererJul. Goldschmidt, og Formands­ pladsen overdroges foreløbig til Direktør J. Keller, en Ordning, som Generalforsamlingen senere tiltraadte. Det blev dog kun kort Tid, at Keller kom til at fungere som Formand. Allerede den 20. Maj 1881 ramtes han af et apoplektisk Anfald og afgik ved Døden. Hans Død var selvfølgelig et stort Tab. I alle Aarene havde han været Sjælen i Ledelsen, og det var for en stor Del ham, der havde baaret Arbejdshjemmet gennem de trange Tider, men nu ved hans Død stod dette da ogsaa saa vel funderet, at dets Fremtid maatte synes at være sikret.

Efter lians Død blev Broderen, E. Keller, administrerende Direktør. Man tilbød ham Formandspladsen, men den ønskede han ikke at over­ tage, og i 1885 valgtes sna Provst L. A. Warburg til Formand. Han døde imidlertid allerede i Marts 1880, og til hans Eftermand valgtes den 18. Maj 1887 Overretsproku- rator F. E. Tvermoes. Til Trods forden Ombygning, man i 1880—81 havde foretaget, var Lokalerne alligevel langt fra tilfredsstillende. Lokalernelaa spredt i forskellige Bygninger, hvilket vanskeliggjorde Ekspedition og Kontrol, og det omliggende Kvarter . • med de mange Beværtninger var .

FORSTANDER EMIL KELLER

heller ikke heldige Omgivelser at befinde sig i. Saavel Arbejdets som Elevernes Antal øgedes ogsaa, og man blev efterhaanden nødt

til af Pladsmangel at afvise Andra­ gender om Optagelse. Desuden var Trangen til et Asyl for deUarbejds- dygtige i Aarenes Løb blevet større og større, banken om at faa sin egen Bygning tages derfor nu op igen. Paa Generalforsamlingen d. 27. Marts 1884 — den sidste som Professor j. Keller overværede — vedtager man da, at der af Kancel- liraad Thorups Gave paa 8000 Kr. tillagt 8 a 4000 Kr. af Arbejds- hjemmets Formue, skal dannes et Byggefond , og umiddelbart der­ efter begynder man at se sig om efter en passende Grund. Allerede den 9. September s. A. meddeler E. Keller, at han har set paa for-

PROVST I.. A. WARBURQ

skellige, men ingen passende funden, og der fremlægges en Skitse af Arkitekt Klein til det Indre af et nyt Arbejdshjem. Senere forhandles om Grund dels i Prinsessegade, dels paa Mariendalsvej, men ved et Møde den 11. November meddeles, at ogsaa disse maa opgives. Paa

samme Møde vedtages det at hen­ lægge 6000 Kr. af Formuen til Byggefondet. Næste Aar, 1885, forhandles om »Abnormskolens Venner«s Ejendom Nørrebrogade 164 og om en Ejendom paa Dos­ seringen 24, men ogsaa disse op­ gives. Ogsaa i 1886 forhandledes om flere Grunde, uden at det dog blev til noget, og den 9. Novem­ ber nedsættes et Byggeudvalg, be- staaende af Overretsprokurator Tvermoes og Grosserer Gold- schmidt, og paa en ekstraordinær Generalforsamling den 16. Novem­ ber overdrages det dette Udvalg at forhandle om en Grund i Nørre- AIle. Paa Generalforsamlingen den

23. Marts 1887 indvælges Direktør, Læge Chr. Keller i Stedet for afdøde Provst Warburg i Bestyrelsen, og man vedtager at overføre 2000 Kr. til Byggefondet. I December forhandles om en Ejendom i Gothersgade. Paa Generalforsamlingen den 28. Marts 1888 indvælges Grosserer Jul. Gøricke i Bestyrelsen i Stedet for afdøde Justitsraad Hegel, derimod hører man i dette Aar intet til Byggesagen. I 1889 trækker Forstander É. Keller sig tilbage som administre­ rende Direktør paa Grund af Sygdom. Ved hans Tilbagetræden stod Direktionen uden en eneste Repræsentant for det specielle Fag­ kundskab, hvad jo for øvrigt var ganske i Strid med Lovene. Dels af den Grund, dels vel ogsaa fordi man ønskede atter at komme i et godt Forhold til det kgl. Døvstumme Institut, opfordres nu For­ stander Malling-Hansen til atter at indtræde, hvad han ogsaa indvilger i. Grosserer Jul. Goldschmidt overtager dernæst Stillingen som