591163078

I. E t stille Hjem, som sig beskedent dølger og fører Livet ad sin egen Vej midt i den store Stad, hvis travle Bølger med Brusen om det slaa — men ænses ej. En stille Flok, — hvis Øjne skue Livet saa fjernt som gjennem tykke Ruders Giar, og paa hvis tavse Spørgsmaal der blev givet ad Omvej kun og sent Besked og Svar. En stille Dont, som evner ej at vinde i Verden frem til Ry og Hædersnavn, men søger som en trofast Tjenerinde med villig, virksom Haand at gjøre Gavn. II. Det var en Ven, saa djærv og god, hvis varme Hjerte fuldt forstod de stummes Savn og Liden; og han fik Hjemmets Grundvold lagt, men mangen kjærlig Haand blev rakt til Værket da og siden. Det voxte sundt og sikkert frem; — de tavse Kvinder fik et Hjem, som skærmed’, og som freded’, som bragte Mod og satte Skik, som øved Haand og skærped Blik og alle Evner leded. Og Tiden gik sin jævne Gang, mens der blev virket Dagen lang med Liv og Lyst herinde; det malte Sunhedsglød paa Kind og tegned tyst i Sjælen ind et lyst og varigt Minde.

Derefter besteg Formanden, Overretsprokurator Tvermoes, Taler­ stolen, og gav, efter først at have rettet en varm Tak til Hds. kgl. Højhed Prinsesse Marie, fordi hun havde overtaget Protektoratet, en udførlig Fremstilling af Arbejdshjemmets Historie, idet han slut­ tede med at sige, at Arbejdshjemmet nu paa sin Jubilæumsdag var