591163078

Med Hensyn til Pigernes daglige Liv indenfor Hjemmet skete der i Havnegadetiden ikke store Forandringer. Allerede fra Begyn­ delsen var der hvert Aar blevet afholdt Julefest og Skovtur for dem. Desuden skaffede man dem gratis Adgang til de forskellige Teatre i Vinterens Løb og om Sommeren til .Tivoli. I 1874 blev der op­ rettet et Bibliotek, hvortil navnlig Justitsraad Hegel senere skænkede forskellige Boggaver. I Oktober 1879 vedtog man ogsaa at oprette en »Fortsættelsesskole«, som lededes af Fru Andersens Datter. Paa samme Møde vedtoges det ogsaa, at der nu successivt skulde anskaffes Enkeltsenge til alle Pigerne. I 1880 vedtages det, at Pigerne i Lære- aarene ikke mere skal lønnes men kun klædes. Først efter Læreti­ dens Udløb kan der tillægges dem Løn for deres Arbejde. Naturligvis var det ikke let altid at vaage over saa mange unge Piger. Af og til maatte jo en og anden hjemsendes paa Grund af usædeligt Forhold, men der blev sikkert i Retning af at forebygge saadant gjort alt, hvad man kunde. Allerede i 1873 var det blevet bestemt, at Sam­ taler med Besøgende skulde overværes af Bestyrerinden, og i 1878 vedtog man »at overveje Forholdsregler til Afværgelse af de hyp­ pige Forlovelser, der stadig veksle, og til Vaagen over Pigerne paa deres Spasereture og Søndagsture«. I 1876 skete der den lille For­ andring i Husordenen, at Pigerne fik Lov til at være oppe til Kl. 10, og fra 1881 begyndte Pigerne at deltage i de Andagter, der om Søndagen afholdtes dels paa det kgl. Døvstumme Institut, dels paa Kellers Anstalt. I 1882 blev Bestyrerindens Gage forhøjet til 600 Kr. aarlig. I 1883 traadte Fru Sødring ud af Bestyrelsen, og Fru C. Keller indvalgtes i hendes Sted. Da endvidere Foreningens Formand, Geheimeraad Trap, henimod Aarets Slutning ønskede at træde tilbage, supplerede Bestyrelsen sig med GrossererJul. Goldschmidt, og Formands­ pladsen overdroges foreløbig til Direktør J. Keller, en Ordning, som Generalforsamlingen senere tiltraadte. Det blev dog kun kort Tid, at Keller kom til at fungere som Formand. Allerede den 20. Maj 1881 ramtes han af et apoplektisk Anfald og afgik ved Døden. Hans Død var selvfølgelig et stort Tab. I alle Aarene havde han været Sjælen i Ledelsen, og det var for en stor Del ham, der havde baaret Arbejdshjemmet gennem de trange Tider, men nu ved hans Død stod dette da ogsaa saa vel funderet, at dets Fremtid maatte synes at være sikret.