591163078

Ja, naar engang i Salen de sidder samlet saa, i de gamle og glade Øjne en lysende Tak vil staa.

Derefter talte Forstander Heiberg og udtalte Haabet om, at Asylet maatte blive ledet i den rette Aand, den, som havde præget Johan Keller; at det ikke maatte være den Medlidenhed, som saarer, men den, som bunder i den kristne Kærlighed og derfor læger, der maatte komme til at raade. Saa afsang man Kantatens Slutning. III.

Herre kom ned og Huset du velsigne! Spred gennem Stuerne Solfaldsglans. Aftenrods Stilhed sænk over Sjælene, Freden fra Him’lens Stjærnekrans. Alle de gamle, som her skal forsamles, skænk dem en sollys Aftenstund. Giv dem at sidde stille og smile, smile til Øjets sidste Blund. Lad dem i Troen skue gennem Døden ind i Opstandelsens Morgenskær. Giv dem at vaagne i Paradiset, mødes med ham, de tro’de her.

Efter Festen spredtes Gæsterne for at bese det nye Hjem. Ud til Gaden var opført et nyt Forhus, indrettet til Beboelse og Udlejning. Fra dette udgik paa begge Sider af Gaarden en Sidebygning, hvoraf den ene rummede Asylet, den anden Beboelses­ lejligheder, som var bestemt til at lejes ud. Alle tre Bygninger indeholdt 4 Etager, I Stuen i Asylbygningen var indrettet en smuk