591163078

U n d e rv isn in g af døvstumme« blev vedtaget. Det første Stød til denne Lovs Tilblivelse var 2 Bøger, Lærer ved det kgl. Døvstumme Institut, G. Jørgensen, havde udgivet, nemlig: »Zwei deutsche Taub- stummen-Anstalten« (1874) og »Aufruf an die Lehrer und Freunde der Taubstummen« (1876), hvori han hævder den rene Talemetode som det bedste Undervisningsmiddel i alt Fald for godt begavede Døvstumme. Et Par Aar senere, i 1879, indsendte saa Forstander Malling-Hansen et »Forslag om Oprettelse af et Døvstumme Institut i Jylland«, der i sine Hovedtræk gaar ud paa, at der oprettes et nyt Institut i en af Jyllands Byer, og at her de bedst begavede Elever undervises efter Talemetoden. Dette Forslag, som vedtoges i 1880, gav Anledning til Oprettelsen af Instituttet i Fredericia, hvor Lærer G. Jørgensen i 1881 blev Forstander. Nu er det klart, at det nye Princip, som kommer frem i denne Lov, nemlig at der fremtidig undervises efter 2 forskellige Metoder, Tegnmetode og Talemetode, og at disse Metoder skarpt adskilles fra hinan­ den, at dette ogsaa maatte gribe ind i Arbejdshjemmets Forhold. Hidtil havde man jo her optaget Piger saavel fra det kgl. Døvstumme Institut, hvor Tegnmetoden anvendtes, som fra Kellers Skole, hvor man underviste efter Talemetoden, og i Hjemmet havde Pigerne levet Side om Side, uden at nogen havde tænkt paa, at der var noget galt deri. Nu hævdes der imidlertid, at hvis døvstumme Børn skal undervises efter Talemetoden, maa de ganske udsondres fra de haandalfabetsoplærte, fordi Haandalfabetet og ganske særlig Tegnene, som det for Døvstumme naturligere og lettere Meddelelses­ middel, vil hindre dem i at benytte Talen og saaledes skade Tileg­ nelsen af denne. Talemetoden skal være »ren«, og alt, hvad der hedder Tegn, forbudt. Men gælder dette Børnene, maa det samme i Virkeligheden gælde de Voksne. Den taleoplærte Døvstumme maa heller ikke efter sin Konfirmation bringes sammen med den tegn­ oplærte, for at ikke hans Taleevne skal lide Skade, og dette skete jo netop i Arbejdshjemmet, hvor de to Metoder hidtil havde levet Side om Side. Det uheldige heri kunde ikke blive skjult hverken for Malling-Hansen, som jo var Medlem af Bestyrelsen, eller Lærer G. Jørgensen, som sad i Repræsentantskabet. Det kommer da ogsaa frem allerede i Aarsberetningen for 1879, hvori det hedder : »Den røde Traad, der gaar igennem Døvstummeundervisningens endelige Ordning, er nemlig en fuldstændig Sondring mellem Meto